lørdag den 31. december 2011

Hurtig og let rødvinssovs

Denne rødvinssovs er kaloriemæssigt ret let og er lynhurtig at lave i en lille gryde. Sovsen er god til vildt, stege og i andre sammenhænge, hvor man bruger rødvinssovs. Jeg brugte sovsen til en rest vildsvinekød og en portion kartoffelmos.

Opskrift

½ flaske rødvin, 1 bouillonterning/ eller hjemmekogt fond, 5 store spsk. mel til tykning af sovsen eller majsmeljævning, 1 ½ dl. mælk og 1 tsk. timian.

Hæld den halve flaske rødvin i gryden og tænd op for fuld varm under gryden. Tilføj bouillonen eller fonden og timianen. Når det er kogt omkring 5 minutter og alkoholen kogt væk. Hæld nu ca. en dl. af væsken op i et syltetøjsglas eller en anden tæt beholder. Tilføj melet, sæt låget på og ryst nu, det hele sammen. Når det er rystet godt sammen hældes indholdet under piskning i resten af rødvinen.  Lad det nu koge videre, så det kan koge op og tykner. Tilføj nu mælk og timian.

Efter omkring 10 minutters kogning, skulle sovsen være klar til servering. Hvis man har en rest kød kan det puttes i sovsen og varmes med et par minutter. Dog ikke længere for kødet skal ikke blive gråt og kedeligt.

God fornøjelse med rødvinssovsen.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar