fredag den 23. december 2011

Sushi og gæster


Jeg er i løbet af december ofte blevet lidt træt af total traditionel julemad. Jeg lavede derfor sushi til den store guldmedalje i går, da jeg havde nogle søde gæster til middag.

Sushi er dejligt friskt og noget helt andet end det store julebord. Man kan dog bruge nogle af de samme ingredienser, som til et julefrokostbord. Gravede laks, rejer, fiskerogn som er ofte er noget man har til et julefrokostbord, men som man sagtens kan bruge i sushi. Jeg fandt i denne uge både en dejlig gravet laks, rejer i lage og stenbiderrogn til tilbudspris i Rema. Så sushi behøves ikke være dyrt. Rejer i lage er skøn eksemplevis både til en rejemad eller til en sushi makisulle. Begge dele dejlige godbidder.

Man kan også bruge en rest steg, and eller hvad man nu lige har. Sushi er faktisk et land af muligheder. Man kan både bruge rå fisk, men også tilberedt fisk, marineret og stegt kylling, marineret sild, råget ål eller hvad man nu synes. Grønsager kan også både være rå eller stegte, marinerede eller dampede. Så egentlig er det kun fantasien der sætter grænser.



Opskrift

Sushi med rogn, rejer, stegt laks og mango.
Sushiris, tørret tang i plader, wasabi, syltet ingefær, agurk, rød peberfrugt, gravede laks, stenbider rogn, rejer, blød avocado, blød mango, chili, eventuelt rå fisk, stegt kylling, en rest kød eller rester fra julefrokostbordet(f.eks. røget laks, marineret sild, røget ål, majonæse eller hvad man nu har tilovers).

Jeg plejer, at begynde min sushilavning dagen før: her koges der ris og fryses frisk. Grunden til dette er, at så er risen kold når den skal formes og fisken skal være frossen i 24 timer, for at sikre at der ikke er parasitter i den. Disse eventuelle parasitter ville være døde, hvis fisken var opvarmet, men dør også ved frost.

Dagen hvor man skal forme og spise sushien, skal alle grønsager hakkes i tynde skiver eller stave. Hvis man bruger avocadoer, så giv dem lige lidt citronsaft, så de ikke reagere med luften og bliver brune. Regelen i sushi er, alt skal enten skæres i stave eller tynde skiver. Begge dele i mundrette stykker. Det gælder også for kød og fisk.

Når alt fyld og ”topping” er skåret skal man i gang med risen. Den kan formes i små aflange firkanter eller runde, hvis man har lyst til det.

Risen og tangen kan også blive til makiruller sammen. Det er egentlig ganske let, at lave makiruller. Man tager en plade tang, lægger et tyndt lag ris, på en ene halvdel, lægger fyld langs riskanten og ruller ris og tang rundt om fyldet, som til en roulade. Hvis tangen ikke vil sidde fast, hjælper det med nogle dropper vand på tangen. Man kan rulle makirullerne med en bambusmåtte under, men man kan, efter min mening og så bare bruge hænderne. Hvis man vil makiruller som er inside out, putter man ris på en tangplade som normalt og derefter vender man risen mod bordet.(på bordet har man lagt en stor skive madfil­m). På kanten af tangen lægger man fyldet og ruller som normalt. Så risene er udenom. Man klipper den overskudende tang af, når der er rullet. Husk når man arbejder med ris skal man have fugtige hænder og knive, ellers går det galt. Når man har rullet sine makiruller, skæres de ud i stykker, som til kanelsnegle, med den skarpeste kniv man har.

Jeg ved godt, at det tager tid, at lave tid sushi, men altså man kan sætte sine gæster i gang, så længe de har rene hænder. Så kan de også være med til at bestemme, hvad fyldet skal være. Hvis man pludselig er 4-5 mennesker i gang med at rulle og forme, så går det stærkt. I virkeligheden er lidt ligesom, at lave konfekt eller julekager sammen.

Sushi med rå fisk, skal spises indenfor 24 timer. For at risen ikke skal blive tør, så læg madfilm rundt om.

Min sushiaften var drønhyggelig og der blev spist masser af dejlige og forskellige slags sushi. Det kan anbefales, hvis ikke andet så nytårsaften. Sig´ til gæsterne, at de skal have et forklæde med, når der så eventuelt er spist forret, tages forklæderne frem. Så har man på forhånd skåret alt ud, kogt ris og så kan man, som lidt underholdning lave sushi sammen.  

God fornøjelse med den hjemmelavede sushi

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar