I aften skal jeg til grillaften hos en ven, det er
en lidt spontan grillaften. Men jeg tænker at det ikke kan gå helt galt, når
alle har kød og drikkelse med, og jeg har et læs madbrød med. For nogle gode
boller kan gøre et hvert måltid lidt bedre. Her i august måned skal man have holdt
nogle arrangementer udenfor, inden det bliver for koldt. Så hold nogle
grillaftner i det gode vejr, som skulle slår til lige om lidt.
Opskrift
Ca. 1 kilo speltmel(i denne uge er der tilbud på speltmel
og andre slags mel fra Gram slot i Rema. Det er økologisk mel og utrolig
lækkert), ca. 6 dl. vand, 15 gr. gær(gerne økologisk, fås i Rema i denne uge),
1 spsk. salt, 1 spsk. sukker/flydende honning, oliven og eventuelt lagen fra
oliven.
Bland vand, sukker, salt og gær. Vandet skal være
håndvarmt og gæren skal være opløst, før man tilføjer mel. Bland melet i og lad
en smule mel blive i posen, så det kan komme i, hvis nødvendigt, når dejen æltes.
Ælt dejen i mindst 10 minutter og sæt dejen til at
hæve natten over(mindst 8 timer).
Form nu bollerne og læg dem så tæt på bagepladen(med
bagepapir), så når de hæver op, sidder de sammen. Lad det hæve en halv til en
hel time. Put derefter oliven i. Tryk dem ned i dejen, så de næsten forsvinder
og pensel dejen med lagen fra de nedtrykte oliven. Put gerne rigelig lage på,
det bliver smag og er en god måde at bruge lagen på. Pensl gerne efter med en
nøddeolie.
Bag ved 200 grader varmluftsovn omkring 20 minutter.
God fornøjelse med madbollerne.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar