torsdag den 20. september 2012

Æblecider



-Hjemmebrygget cider

For snart to uger siden var det stor æbledag. Jeg og en veninde var ude og plukke æbler og presse most.

Ved den lejlighed købt jeg også ti liter æblemost hos Frydenlund frugtplantage. Jeg endte med at have 13,5 liter most, som jeg gik hjem og klargjorde til cider. Det most vi selv havde presset, blev kogt op i ca. 10 minutter, så det blev pasteuriseret. Mens det var varmt tilføjede jeg 1/2 kilo økologisk sukker. Det blev ret hurtigt opløst, pga. varmen.

Det most jeg havde købt var selvfølgelig pasteuriseret. Det blandede jeg i en vinballon(af plast) sammen med enzymer,( som skal hjælpe klaringen senere i processen), gær(beregnet til cider, men jeg har læst, at man også kan bruge champagnegær og visse typer hvidvinsgær) og næringsalt til gæren. (Rengør selvfølgelig vinballonen grundigt først).

Da min selv-pressede æblemost var kølet ned til under 30 grader tilføjede jeg det til vinballonen. Siden har det gæret med et gæringsrør med vand i.

Det gærer stadig lystigt, i mit kontor. Jeg har læst, at cider kan gærer i alt fra 10 dage til flere måneder afhængig af gær og temperatur. Jeg har stillet det i mit kontor og der er nok 20-24 grader, så det er en rimelig høj temperatur, for gæring. Og sukkerindholdet er også ret høj i mosten, så det fremmer jo også gæringen. Så jeg regner med at det skal gærer ca. 3 uger før det får gærstop og klaringsmiddel.

Men det kan man lytte sig frem til. Når det blopper med flere minutters mellemrum, kan man godt stoppe gæringen. Inden da kan man dog lige smage sig frem. Er det tørt i smagen, så er gæren færdig med at arbejde.(den spiser jo sukkeret). Hvis det er sødt, så skal det gærer noget mere.

Fortsættelse følger...

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar