tirsdag den 11. september 2012

Æbleplukning, æblekværn, æblemost og æblecider



Den anden dag var det stor æble dag i mit liv. Først var jeg på en frugtplantage og plukkede Gråstenæbler med en god veninde. Jeg nappede også lige nogle liter most. Det var en fantastisk tur og kan anbefales til alle med en smule interesse for mad. Det er muligt på en del frugtplantager, at plukke-selv her i sensommeren. Så det er bare om at komme i gang.

Senere på dagen var jeg og min veinde så til æblemost ”workshop”. Man kunne tage sine egne æbler med og få dem presset. Selvfølgelig skulle man selv kvarte sine æbler, derefter kværne dem og til sidst skulle de presses, der fik man dog lidt hjælp. Det var rigtig sjovt at prøve og kan anbefales. Hvis man ikke har mulighed for at presse på en kæmpe professionel kværn, så kan også bruge en god elektronisk juicemaskine. Jo de er dyre, men hvis man er heldig, kan man låne en af en bekendt. Jeg har efterfølgende lånt et monster af en juicemaskine. Den kan presse ca. To kilo frugt, før den er fuld. Så nu skal der eksperimenteres.

Al den most vi selv pressede og det jeg købte, skal omtrylles til æblecider. Jeg skulle gerne modtage et gærsæt i dag fra vinmager.dk det er en ret interessant hjemmeside til hjemmebryggere. De har en meget overskuelig og beskrivende hjemmeside. Der er nok alt, hvad hjertet kunne begære, til rimelige priser. Dog skal det lige siges, at deres betalingssystemer er ret komplekse og det tog mig lang tid, at få det til at fungere. Og det funger kun i Explorer...fandt jeg ud af. Så vær lige klar over det.

Cideren kan jeg ikke sige så meget om endnu, andet end at det er spændende.

Fortsættelse følger...

Eva-Andrea

 

2 kommentarer:

  1. Det lyder spændende! Vi har også en masse æbler der snart modner, og jeg håber vi får lavet en presse i år, så vi kan få lidt most og lavet noget cider :)

    Didde

    SvarSlet
  2. Hej Didde

    Jeg har godt nok ikke lavet cider før. Men efter hvad jeg har læst på nettet og i bøger, skulle cider være let at lave. Så jeg springer i hvert fald ud i det.
    de bedste hilsner

    Eva-Andrea

    SvarSlet