lørdag den 8. december 2012

Mors rødkål



-let og god

I dag tilberedte jeg en and mere. I sidste uge tilberedte vi en ti timers and og i denne uge var det en 6 timersand. Jeg måtte lige smage forskellen. Sammen med anden skulle vi selvfølgelig have rødkål. Det blev min mors opskrift på rødkål. Den er hverken for sød eller sur, men så god at den kan spises alene. Det er sådan, at rødkål skal smage. Det skal ikke bare være et tilbehør. Det er min mors opskrift gengivet her.

Opskrift på rødkål

Et rødkål, En citron, 2 madæbler, Ribsgele ( man kan også bruge ribssaft, men det er dyrere at købe. En et glad ribsgele, som man ofte kan få meget billigt i discount supermarkeder her til jul), Salt , Smør – det skal være smør, som giver noget til kål.

Snit rødkål i den størrelse du ønsker. Ikke for fint, så det ligner dåsekål.

Brug stor gryde. Smelt lidt smør som lige gyldner og kom kål i til gryden er ca. kvart fyldt.

Vend det rundt med grydeske nogle minutter.

Kom mere kål i gryden og rør rundt.

Kom citronsaft + salt + æblerne (som er skåret i tern ned i. Jeg skralder dem ikke!) og rør rundt. Kom 2 – spsk ribsgele ned i og rør rundt.

Og kom mere kål i gryden (du fylder efter til der er til kanten!) og læg låg på og skru ned til svag varme. Hold øje.

Der må ikke være for meget væske og det må ikke koge tørt.

Det svinder lidt under kogning.

Gælder om at finde den rette balance mellem sødme, sutlighed og salt skal der til også. Kålen i sig selv smager ikke af så meget.

Det skal have ca 30 min. Vi kan ikke lide udkogt kål! Men rør i gryden undervejs, så kålen bliver lige meget kogt.

Rødkålen var super god sammen med 6 timersanden. Men 10 timersanden var bedre i smagen, den var nemlig helt utrolig mør.


God fornøjelse med rødkålen.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar