Så er der nybagt brød |
I går var jeg til en
hyggelig middag hos min veninde Berit. Vi lavede græsk mad sammen, trods at det
var overskyet og skybrud, smagte maden som var det lavet i gryden hos en græsk
yaya(bedstemor). Berit havde slynget et brød sammen, en tzatziki og en
tomatsalat med feta. Jeg kom over og indtog hendes køkken og tilberedte en
græsk citronkylling med citronkartofler.
Til venstre er det fadet med den færdige citronkylling |
Det er en skøn ret, for
den er let lige at svinge sammen- kartofler, citroner, kylling, salt, olie og
oregano(se under etiketten ”kylling” her på bloggen for den præcise opskrift på ”citronkylling”)
derefter skal det vendes rundt i en bradepande og have et skud ind i ovnen på
180 grader. Mens det bager kan man hygge med lidt brød, tzatziki og måske et
glas vin. Det er en ret, man kan spise året rundt afhængigt af hvad man servere
til og den er let at lave til mange. Det er da en ret man kun kan holde af, selv
min venindes datter spiste citronkartoflerne og det er lidt af et
kvalitetsstempel, for hun spise ikke hvad som helst. Det eneste man skal passe på
med, er de bagte citroner, dem skal man ikke spise. Citronerne skal bare
give smag til retten. Hele middagen blev rundet af med kaffe, bitter chokolade
og sprød vandmelon.
Hvis man skulle have
fået lyst til at en sådan græsk middag, kan man lige nu få både kartofler og
kylling på tilbud i Rema. Hvis man skal have salat og tzatziki til, kan man
endda også få tomater og agurker på tilbud i Rema kommende uge. Endda har Rema altid
en rigtig dejlig græsk feta og græsk
yoghurt. Jeg synes, at man klart kan smage
forskel på en græsk og dansk feta og jeg foretrækker den græske. Men så er det
bare at gå i krig med græske køkken. Der er utrolig mange gode og billige
opskrifter at hente fra grækerne, der kan vi lære noget. Feta bages ligeledes
ofte i filopakker eller sammen med f.eks. lammekød, det kan også anbefales.
Fetaen skal bare altid være dækket af noget når den bages, for ellers tørre den
ud og smager ubehageligt. Yoghurt anvendes ligeledes meget i de græske
køkkener. Kød tilberedes eksempelvis ofte i en yoghurtsovs, her er det vigtigt
at vælge en fedt yoghurt ellers skiller den pga. varmen.
Jeg ser koncentreret ud, mad er en alvorlig sag |
God fornøjelse med de
græske aftener.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar