Trods at sommer i år er rimelig
trist, så er der alligevel godt gang i planterne, både ude og inde.
Skønne røde ærter. |
Røde ærter
I mit drivhus har jeg sat nogle
ærter, måske lidt usædvanligt, men det giver bare mange flere ærter, når de
står der. Den sort jeg har valgt, har røde ærter, hvilket er ret skønt.
Egentlig smager de ikke af mere, men de er meget smukke og har nogle endnu smukkere
blomster. Blomsterne minder meget om ærteblomster i deres udseende.
Chilier og bladlus
Jeg har også vasket chilier i denne
uge. Det lyder måske som en tosset beskæftigelse, men det har sin årsag. Det
dræber de små bæster, som kaldes bladlus. Dem er jeg ikke venner med, for de
snylter på mine chilier. Men de kan heldigvis bekæmpes ganske let, med en
blanding af sulfo og vand. Sprøjt eller pensl det på planten og husk at få
undersiden af bladene med og toppene af planten med. Lad det sidde omkring 5
minutter og sprøjt det så af med en vandslange. Få det hele med, for så glad er
planten heller ikke for sulfo. Men det gode ved sulfo er, at det dræber de små
bæster, da det blokker deres åndedrætssystem. Ja det lyder ubehageligt, men
tænk lige på mine chilier. De har været frø på min hylde, haft deres barndom i
min vindueskarm, klaret cykelturen til drivhuset og så skal sådan nogle bladlus
ikke tro, de kan erobre dem.
Masser og masser af tomatblomster. |
Tomatblomster!
Dem er der bare mange af i år i mit drivhus.
For jeg har flere minitomater, det betyder mindre tomater, men mange flere
blomster. Det ser uhyrligt smukt, og kunne være nok til, at man valgte at få et
drivhus, synes jeg. Tomaterne er ikke modne endnu og det skyldes nok også, at
solen ikke har tittet nok frem fra de grå skyer. Så tag dig lige sammen sol, ellers
bliver tomaterne og jeg kulde-deprimerede, og det gider vi altså ikke.
Gule lækre squash
Squashen kan skimtes, mellem bladene. |
Jeg har i denne uge høstet og nydt,
årets første Squash. Og det var altså ret så skønt, for smagen og især
teksturen var det hele værd. Den er helt fast i kødet, køn inden i og udenpå.
Sådanne skønne Squash skal spises rå
i tynde skiver, i en sandwich, burger eller måske pitabrød. Jeg lavede et
pitabrød med rester fra dagen før, krydderurter og Squash skiver. Det er en
skøn frokost på en arbejdsdag.
God fornøjelse med julihaven.
Eva-Andrea
Jeg er lige stødt på din herlige blog, den vil jeg glæde mig til at følge fremover
SvarSletLæste i et tidligere indlæg , at du har lavet frisk ost af gedemælk
Hvor har du købt mælken ?
Jeg kunne rigtig gost tænke mig at lave det selv
Hilsen Marianne
Hej Marianne
SvarSletJeg fandt gedemælk i Irma. Men udvalget var ikke stort. Håber det hjælper..
Eva