torsdag den 5. juli 2012

Middag og have

Min mor og middagsbordet.

-terrassemiddag

I går var jeg hos mine forældre ude i deres vidunderlige have. Min mor rullede den smukke franske dug frem og vi nød dejlig bagt laks med nyplukkede dildblomster. Der var en salat med både ærter og agurker fra drivhuset. Drivhuset har det rigtig godt, trods det kedelige junivejr. Jeg er blevet nød til at skære i tomaterne og binde dem op, for de havde det lidt for godt. Min mor har sørget for at holde sneglene nede med saks og gift. Så alt vokser uforstyrret derinde.

Store er de ikke endnu, nu får vi se hvad de kan.
Majs- haveeksperiment

Jeg har for første gang sat majs i mine forældres have, så det er et af årets haveeksperimenter. Jeg har plantet dem i to rækker, for majs skal vist stå i rækker, for at kunne bestøve hinanden. Så nu må vi lige se, hvordan det kommer til at gå. Jeg har købt nogle af dem som små planter og andre har jeg selv sået. Men der ser ikke ud til, at være nogen forskel i hvert fald ikke endnu. Men den ene sort, skulle give røde majs, det er lidt spændende.

Mange bønner

I det lys, ser bønnerne guddommelige ud.
Bønnerne er blevet ret store og er større end dem i min nyttehave. Men de har også haft en god barndom i drivhuset. Nogle af dem er allerede to meter høje og er så småt begyndt at sætte blomster. Det er mange forskellige sorter og jeg kan ærlig talt ikke huske hvor de forskellige sorter står, så jeg må vente og se til planterne bærer bønner. Jeg glæder mig, så skal der studeres bønneretter i alle former.

Kat i haven

En smule i skjul er man vel.
Mit lille kattedyr Julius, elsker også sommeren, for så kommer vi ud og er sociale med ham i haven. Han ligger gerne lige i nærheden af en, når man går eller sidder i haven. Det er selvfølgelig i en passende afstand, så han kan studere en og samtidig er sig selv.

Det var alt i alt en dejlig haveoplevelse og skøn med alle de dufte som sommerhaven indeholder. Duftene i den varme luft er noget af det bedste ved sommeren.

God fornøjelse med havemiddagene.

Eva-Andrea

1 kommentar: