-søde
søde meloner hmmm
Jeg var på indkøb i dag og fandt de mest velduftende
netmeloner længe. Jeg påpegede, at de duftede himmelsk over for en medarbejder
lige i nærheden. Han lyste helt op, og med et stort smil sagde han: ”ja de
smager også rigtig godt”. Jeg så muligvis lidt skeptisk ud, for han skyndte sig
at påpege, at det var altså ikke bare var noget han sagde, for det gjorde de
altså. Og med sådan en skøn melonduft, troede jeg absolut på ham. For
princippet er for frugt, som ved så mange andre madvarer: dufter det godt,
smager det godt.
Da jeg kom hjem, lavede jeg denne lidt atypiske
melonsalat. Den fungerer kun, hvis melonerne er modne og sødmefulde. Salaten er
salt, sød og stærk.
Opskrift
på melonsalat
½ netmelon(fås på tilbud i rema i denne uge), 1-2
chorizo pølser som er beregnet til grill(fås også i rema), chili syltet eller
frisk og saltede græskarkerner(fås på tilbud i rema i denne uge).
Halver melonen, ud med frøene, skær melonen i både
og af med skalen. Skær melonen i mundrette stykker og skær pølserne i skiver og
steg dem på panden til de har fås en god farve(et par minutter på hver side ved
høj varme). Hak chilien og bland det hele godt sammen. Det er nu klart til
servering.
Det er en god forret, men kan også være en hovedret
når der eventuelt serveres brød til.
God fornøjelse med melonsalaten.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar