torsdag den 25. oktober 2012
Paprikagryde
-Varme fra gryderne, gør at man kommer igennem de kolde dage.
Paprika, chili og andre varme krydderier gør, at vi kommer nemmere igennem vinterens kolde dage og nætter. Derfor er det bare om, at komme i gang med at bruge dem.
Røget paprika er fyldt med varme og fylde, som man kan glæde sig til på kolde cykelturer, med forfrøsne fingre og ører.
Denne paprikagryde er lavet med mild røget paprika fra Krydderiet i Torvehallerne. Det er en skøn og lige tilpas røget paprika. Den farver ikke helt så meget som andre røget paprikaer, men det synes jeg er helt i orden.
Opskrift på paprikagryde
Omkring 450 gram kød i tern(fås i rema i denne uge til billige penge, så slog til), 4 løg i mellemstørrelse, 1 gulerod, 250 gram tomater, tre dl. Vand, 1 tsk. Salt, 1 tsk. hvid peber, 1 spsk. Chiliflager fra urtekram(den ret mild, men det ser smukt ud i retten), 2 spsk. mild røget paprika, olie til stegning.
Skræl og snit løgene i grove stykker. Vask og snit guleroden i grove stykker. Svits paprika og kødet i olie. Når det er brunet tilsættes løg, gulerod, salt og peber. Efter ca. 5 minutter ved middelvarme tilsættes tomaterne (hakkede) og vandet. Lad det simre omkring en time. Server ris, pasta eller brød til. Top gerne retten af med hakket frisk chili og friske krydderurter.
God fornøjelse med paprikagryden.
Eva-Andrea
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar