tirsdag den 26. juni 2012

Sommermiddag med makrel




Makrelen vi spiste til sankt Hans var super, efter den havde afsluttet livet på grillen. I går aftes stegte vi en makrel(bed fiskehandleren om at skære indvoldene ud og hovedet af) i ovnen med urter fra haven(persille, fennilke og citrontimian), salt og lidt olie. Det hele blev rullet ind i sølvpapir. Det blev puttet i ovnen ved 210 grader ca. 15 minutter. Ovnen var brandvarm i forvejen. Det var utrolig let så de fleste kan være med.

Jeg serverede en grøn salat, auberginedip, avocadodip og brød til. Det var en rigtig dejlig sommermiddag, og en af de første i min sommerferie.

Man kunne også have valgt en anden fisk eller andre urter. Men princippet er det samme.

God fornøjelse med sommerfisken.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar