I går lavede min veninde og jeg en portion velsmagende kylling i karry. Det mindet mig om, hvor dejlig en portion karry er her i kulden. Derfor mente jeg det var tid for en portion grønsagskarry. Det er en god mulighed, til at tømme grønsagshylden i køleskabet. Jeg lover, at det ende med en rygende varm og skøn middag.
Man kan vælge at lave sin egen karry af 7-10 forskellige krydderier. Krydderierne købes hele, ristes og blendes fint. Det er ikke så svært, men det kræver lige at man har alle krydderierne. Det havde jeg ikke, derfor brugte jeg en karry som ”min” krydderimand fra Torvehallerne. Det vil sige karryblandingen er forholdsvis nyblandet. En karry kan smage helt utrolig forskelligt og det er selvfølgelig smag og behag, hvad man bedst kan lide. Jeg vil gerne have en, som har meget chili i og ikke så meget kommen.
Opskrift:
Denne portion er til 3-4 personer.
½ Broccoli, ¼ blomkål, 3 mellem store løg, 3 gulerødder, ½ peberfrugter, spinat, salt, peber, 2-3 fed hvidløg, 3-4 spsk. karry, ½ creme fine, 4 dl. nykogt vand, bouillon terning/ eller en god fond og mel.(Man kan også bruge andre slags grønsager, efter hvad man lige har)
Vask grønsagerne grundigt, snit grønsagerne til mundrettestykker. Svits karryen i lidt olie(ved høj varme og karryen skal svitses før brug for så smager krydderierne af mere) og tilføj grønsagerne i gryden. Nu pilles hvidløgs feddene og snittes fint. Tilføj også dette til gryden. Tilføj creme fine, nykogt vand og en grønsagsbouillon terning.
Lad det nu simre ved lav varme omkring 15 minutter. I løbet af dette kvarter tilsættes et par spsk. mel, for at tykne sovsen. Imens koger man ris til.
Man kan servere raita til grønsagskarryen og risene. Man kan også servere kød til, hvis man har lyst til dette. Jeg serverede en halv flæskesteg til, fra en frilandsgris. Stegen var Rema og er på tilbud i denne uge. Svinekød passer rigtig godt til karry og når kødet er fra en frilandsgris, smager det ekstra godt og grisen har også haft det godt. I stedet for en raita lavede jeg en enkel avocadodip til. Den bestod af limesaft, avocado og lidt salt. Det var med økologiske avocadoer og de var overraskende gode. Jeg har aldrig smagt økologiske avocadoer før, men købte dem i denne uge, fordi de var på tilbud i Rema. Men der er en markant bedre smag i økologiske avocadoer, i forhold til ikke økologiske avocadoer. De er sødere i smagen. Så de kan anbefales.
God fornøjelse med grønsagskarryen og med at tømme grønsagshylden.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar