torsdag den 26. januar 2012

Hurtig kylling i karry


Chili, ingefær og venindemiddag

Jeg var hos en veninde i går og vi fik lavet en hurtig portion kylling og grønsager i karrysovs. Det var hurtigt og lave og utrolig velsmagende. Det er den perfekte ret til at tømme grønsagsskuffen.

Opskrift

Til omkring 2-3 personer

3-4 gulerødder, 250 gr. kylling, 3 løg, 1 porre, karry efter smag, 1 spsk. revet ingefær efter smag, olie til stegning, ca. 160 gr. ris, salt, peber, chili(friskt, tørt eller syltet), persille, vand til kogning af risene, ca. 100 ml. madlavningsfløde.

 Vask og hak grønsagerne(smid enderne og løgskal ud). Hak kyllingen i mundrette stykker. Steg nu karry og kylling i lidt olie(ved fuld varme), til det har taget lidt farve. Imens rives ingefæren og tilføjes sammen med grønsagerne. Sæt nu risene til at koge(se på pakken hvor længe de skal have) og imens steges grønsagerne. Tilføj salt og peber efter smag. Efter ca. 5 minutter tilføjes kaffefløden og det simre videre til risene er kogte. Så burde karryretten nemlig også være klar.

Nu hakkes chilien og persillen og drysses over hver enkel portion.

Det er en hurtig og rigtig lækker aftensmad, som vi var rigtig glade for at nyde. Man variere retten efter de grønsager man har i sit køleskab. Peberfrugter, broccoli, blomkål, hvidkål eller hvad man nu har, vil også fungere. Derfor er det en god rydte-op-i-køleskabs-ret.

God fornøjelse med den hurtige karry.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar