Dette er en let ret på flere måder. Den er både let at lave, kaloriemæssig let og let for pengepungen. Selvfølgelig smager retten også ret dejligt. Nudlerne skal helst være fuldkorn, hvis retten skal være ordentligt mættende og nu er der faktisk fuldkornsnudler på tilbud i Rema. Til denne ret skal man også bruge en smagsgivende sovs. Jeg har brugt en smule satay cooking sauce og den kan man finde ligeledes på tilbud i Rema.
Opskrift
Dette er en opskrift til en person.
Fuldkornsnudler, 1 æg, sojasovs, 1 gulerod, 100-150 gr. broccoli og 1 stor spsk. satay cooking sauce(fra santa Maria)
Vask broccolien og hak den i mundrette stykker. Kog den med nudlerne og broccolien omkring 3 minutter. Vask og hak guleroden og steg den i 1 tsk. olie på en lille pande over høj varme. Når nudler og broccoli er klar tilføjes de panden sammen med sojasovs og satay sovsen. Giv det et minuts tid før du tilføjer ægget. Rør godt i det og efter endnu et minut, er retten klar.
Server retten straks, da den er bedst varm.
God fornøjelse med sunde januar og fuldkornsnudlerne.
Eva-Andrea
Ingen kommentarer:
Send en kommentar