søndag den 15. januar 2012

Pastasovs rester til weekendfrokost


-          Luksus frokost og mindre madspild

Nu hvor det er weekend, så synes jeg det giver en mulighed for mindre madspild, da man kan lune sin aftensmadsrester til en god søndagsfrokost. Dette har flere fordele, man får ekstraordinær god frokost og det kan føles som en luksus og man får spist sine rester i køleskabet, inden de bliver for gamle og får derfor mindre madspild. Så ens rester kan blive til en lille luksus.

Opskrift på pastasovs i filopakker

Filodej(købes i små pakker) og pastasovs fra dagen før.

Dejen klippes midt over og i det ene hjørne lægges 3 spsk. pastasovs. Dejen lægges og rulles rundt om til man har en lille pakke. Sådan bliver man ved, indtil man ikke har mere sovs eller har nok pakker. Resten af filodejen kan gemmes i fryseren til en anden dag.

Pakkerne lægges på en plade med bagepapir. De skal i ovnen omkring 10 minutter, de kan først pensles med et piskes æg.

Nu har man nogle en dejlig ny ret, fremtryllet af en rest. Man kunne også putte resterne af pastasovsen i en pirog(se opskrift på dej her på bloggen), spise sovsen med spanske madpandekager eller som portion chili con carne.

Pasta gratineret i ovnen

Pasta fra dagen før og ost som smelter.

Læg pastaerne i et ildfast fad og drys stykker af osten over. Sæt den i en varm ovn(180 gr.) i omkring 10 minutter. Osten skal være smeltet og let brun. Man eventuelt give pastaen grill. Jeg tilføjede også hakket chili og det gav lidt ekstra.

God fornøjelse med en god søndagsfrokost og mindre madspild.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar