fredag den 19. juni 2015

Græskar -hurtigere end sin egen skygge

-Frø til plante på en uge
Mandag

Fredag
Jeg har eftersået græskar, da mine grønne have-fingre fik fat i nogle ekstra græskarfrø.
Det er nogle meget smukke store tyrkis-blå græskar. Jeg har ikke haft den sort før, men jeg glæder mig allerede til at se dem gro i haven.
Frøene var halvanden år for gamle, trods det er de hoppet op ad jorden og de skal pottes om hurtigst muligt, for lige om lidt vokser de ovenpå hinanden. Jeg regnede med, at spiringsprocenten ville være dårlig, nu frøene var for gamle. Så jeg plantede alle frøene, alle de frø jeg plantede i vindueskarmen er spiret. Så er der de frø, som er sået i drivhuset, de er ikke kommet op ad jorden endnu. Men allerede nu har jeg rigeligt græskarplanter, der er også nogle at gi af.

God fornøjelse med græskarplanterne


Eva-Andrea  

onsdag den 17. juni 2015

Tomatblomster i altanhaven

Smukke er de
-robuste Santorini tomater

Min altan har det skønt, Santorini tomaten nyder livet i sin store lerkrukke. Nu er den også begyndt at blomstre og der er flere på vej. Jeg er sikker på, at der nok skal komme en masse tomater på den plante, den har det godt trods en kold maj og en rimelig regnfuld juni. Jeg nyder synet af den, når jeg sidder og spiser på altanen og det gør jeg tit. Det er fordelen ved en altanhaven, man hopper lige der ud, når solen titter frem.
Udover tomaten på altanen, har jeg mange andre tomater. Der står en del i drivhuset og de står endda langs den beskyttede side ved drivhuset.

God fornøjelse med sommerens tomater.

Eva-Andrea

søndag den 14. juni 2015

De første jordbær fra haven

- Det er en smagsfuld mundfuld
Hjemmedyrket jordbær

Igår blev jeg spurgt: "De jordbær du selv dyrker, smager de godt?
Det hurtige svar er ja!
Når man dyrker sine egne jordbær, kartofler, salat, tomater osv. så ved man, at det giver en helt anden og smagsfuld oplevelse, at spise grønsager og bær fra haven. Det kan ikke sammenlignes med de jordbær man køber i Irma, Netto osv. 

Det handler jo nok om dyrkningsmetoder. Man kan ikke sammenligne hvordan man dyrker i en køkkenhave og hvordan man optimere og dyrker i landbruget. Når man har en køkkenhave, så bliver der taget hånd om planterne og man taler ikke om produktion, optimering, pesticider og kunstgødning. 
Når man har en køkkenhave taler man om, at høste og hygge. Det handler om begejstring og at nyde at være i haven i alt slags vejr. Derfor bliver det også nogle andre jordbær, man kan høste i køkkenhaven, end dem man dyrker i industrien. Køkkenhavens jordbær er ikke pumpet med vand og pesticider. Køkkenhavens jordbær smager af alle de solskinstimer, de har fået. 

God fornøjelse med årets jordbærhøst

Eva-Andrea

 


fredag den 12. juni 2015

De første kartofler i altanhaven

-Fra mine potato pots

Årets første kartofler 
Mine potato pots er jeg utrolig glad for, de ser kønne ud i min altanhave og de har give mig årets første kartofler. Det er kort sagt en skøn opfindelse.
Jeg er jo ny i min urban garden, selvom jeg har dyrket køkkenhave i 10 år. Men at have en urban garden eller en altanhave, som jeg kalder det, er en anden oplevelse end at have en nyttehave.
I min altanhave der "nuser" jeg rundt i ind i mellem andre aktiviteter f.eks. hvis jeg arbejder hjemme, så er det en god pause lige at kunne vande altanhaven som tænkepause.
Der er meget eftertænksomhed og inspiration, at hente i en altanhave. Min altanhave egner sig også godt til, at nyde en kop kaffe eller spise aftensmad i. Ovenikøbet har jeg urter, salat og nu kartofler lige ved hånden. Alle med en altan skulle også have en altanhave. Det vil man ikke fortryde.

God fornøjelser med kartoffelhøsten og altanhaven

Eva-Andrea, altanhave-glad

onsdag den 10. juni 2015

Video fra drivhuset

-De første tomater er på vej


Juni er en skøn måned for enhver have- og madglad. Der er så mange nye vidunderlige smage og dufte fra køkkenhave og drivhus. Der sker noget nyt hver dag i køkkenhaven og drivhuset, planterne springer nærmest op ad jorden. Når man åbner drivhusdøren nu, er der en mur af skønne dufte, som møder en. Tomatplanterne sætter nye blomster hver dag, chiliplanter og peberfrugtplanterne tager pludselig fart. Det er godt sagt nærmest magisk at være i have og drivhus nu. Derfor vil jeg gerne dele magien med jer med denne lille video fra mit drivhus.

Santorini tomatplanter i mit drivhuse vokser på livet løs. Jeg er positiv overrasket over denne græske tomatsort. Det er første år jeg har den og den er utrolig robust.
Santorini tomatplanter står også på friland og de vokser det bedste, de har lært. Det er en leg, at have dem.
Derfor forstår jeg heller ikke, hvorfor denne sort er blevet forbudt i EU. Planter og politik er en kompleks sag.

God fornøjelse med den magiske juni have

Eva-Andrea, have-begejstret