søndag den 22. april 2012

Broccolisuppe, græskarkerner og rødvin

Der er kommet en vane ind i mit hjem, som jeg ikke er sikker på, at jeg er tilfreds med: lynmiddage meget ofte. Jeg synes, man kan bikse nogle dejlige retter sammen hurtigt. Men jeg kan nu også godt lide den langsomme madlavning, hele processen og resultatet. Så jeg må blive bedre til at flette bouillonkogningerne og simreretterne ind igen.

Men i går blev det til en dejlig broccolisuppe med hvidløg, chili og nye kartofler i. Det var en fantastisk suppe og endnu bedre drysses med ristede græskarkerner. Græskarkernerne har jeg købt på tilbud i Rema i denne uge.

Opskrift

Denne portion er til 2 personer.

½ buket broccoli, 1-2 fed hvidløg, 4 nye kartofler(de fås også til billige penge i Rema i denne uge), kryddersalt, kyllingebouillon /bouillonterning, tahin og græskarkerner.

Vask broccolien og kartoflerne og skær det hele i mindre stykker. Læg det i en lille gryde, tilføj salt, terning, chili og vand så det dækker. Sæt det til at koge og kog det ca. 15 minutter. Tag hvidløgsfeddene op og tilsæt 1-2 tsk. tahin. Blend det og server det med helt ny ristede græskarkernerne. Tahinen er med til at gøre suppen afrundet og mere blød.

Til suppen kan man spise mange forskellige små retter. I går blev det til en mad med carpaccio. Det er normalt en ret dyr spise, men i denne uge, har det været på tilbud i Rema. Carpaccio er et skøn kødpålæg, men egentlig spise man det uden noget til.

Efter suppen og carpaccioen sad jeg og nød et dejligt glas rødvin. Det var Rupicolo fra Italien. Den er rimelig kraftig og lidt frugt smagende. Det var en god vinoplevelse til pengene.(fundet den til billige penge i Rema). Jeg synes, at sådan et glas rødvin en weekendaften, kan være utrolig hyggeligt. Men det er jeg jo nok ikke den eneste der synes…

God fornøjelse med Broccolisuppen og rødvinen.

Eva-Andrea

lørdag den 21. april 2012

Koteletter og krydderier

Jeg kan egentlig ret godt lide koteletter, men ikke dem, som ligger i et fad og kæmper for deres liv i alt for meget tyk flødesovs. Hvis de bliver serveret sådan, kan man jo ikke smage kødet og man kan hurtig glemme hvad man spiser. Det er altid en trist oplevelse.

Jeg kan nok bedst lide dem stegt på panden. I denne udgave er det helt simpelt bare krydret med en krydderiblanding. Den hedder det 7. krydderi og den smager varmt og af nordafrikansk madlavning. Det indeholder 7 forskellige krydderier og man skal bare drysse lidt af det. Den krydderblanding eller variationer af den, fås hos en etnisk købmand eller i f.eks. torvehallerne, hvor jeg køber det hos ”min” krydderimand.

Opskrift

Smør, koteletter(de fås på tilbud i denne uge i Rema), salt og det 7. krydderi.

Varm smørret op på en pande over høj varme. Når smørret er smeltet lægges koteletterne på panden. De drysses med lidt salt og lidt af det 7. krydderi. De steges ca. 5 minutter. Derefter vendes de, der skues ned til middelvarme og man drysser igen. Nu skal de have ca. 4 minutter mere.

Nu er de klar til servering. De går godt sammen med en ret med yoghurt, f.eks. kartoffelsalaten jeg har skrevet om tidligere, men det kunne også være en raita f.eks.

God fornøjelse med koteletterne.  

Eva-Andrea

Forårs kartoffelsalat

-mums
Sådan så middagen så ud.

Jeg lavede en absolut forårsmiddag i går med en variation over en kartoffelsalat, som jeg har lavet tidligere. Jeg havde en masse nye kartofler, som jeg havde set på tilbud i Rema, radiser som tilmed også var på tilbud i Rema og kombineret med et par andre ingredienser og det endte med, at være en lynhurtig med alligevel skøn forårsret.

Opskrift

200 gr. kartofler, 5 spsk. græsk yoghurt, 1 tsk. kryddersalt(jeg køber mit i hos en kryddeributik (der hvor de står med brune kitler og de vejer krydderierne til en))i torvehallerne, men det kunne også være hjemmelavet eller købt et andet sted) og radiser.

Kog kartoflerne ca. 15 minutter, hæld vandet fra og hæld koldt vand over, så de køler lidt af. Tag kartoflerne op af vandet og skær dem ud i mundrette stykker. Nu blandes de med kryddersalt og yoghurt.

Vask og hak radiserne. Spred dem på toppen af kartoffelsalaten. Det er en meget simpel salat, derfor er det også vigtigt, at hver ingrediens smager rigtigt. Man kan heller ikke udlade kryddersaltet, da det er vigtigt for at give den rigtige balance til retten. Det smager helt forkert uden.

God fornøjelse med kartoffelsalaten og foråret.

Eva-Andrea

torsdag den 19. april 2012

Frugtmynter, citronverbena og vandpibe

Have, have og have

Så blev det til en tur i nyttehaven igen. Jeg har nået at være derude i lidt over 4 timer. Det var skønt! Hvis ikke det var så køligt, var jeg aldrig kommet hjem. Jordbærrene blev luet, hindbærrene blev luet og klippet, jeg fik revet bedene der ikke er sået i endnu, sået en halv række fennilke, sået en halv række toscansk palmekål, samlet sten men først og fremmest fik jeg sået krydderurteplanter! Det bliver et fantastisk urtebed.

Jordbærmynte, citronverbena, vandpibe, grapefrugtmynte og citronmynte
Sådan ser det ud, når man har luet i jordbærrene

Jeg var forbi torvehallerne tidligere på ugen og forbi en af de bedste boder derinde. Det er en bod, som sælger alverdens forskellige friske krydderurter. De har almindelige sorter, men også en masse specielle, som jeg aldrig har læst eller hørt om. De har et utal af forskellige frugtmynter, der dufter så godt, at selv en hærdet mynte-hader(mig), kan blive en mynte-elsker. Deres jordbærmynte duftede bare helt fantastisk af jordbær og en anelse af sød mynte. Så den måtte jeg bare have til min lille fantastiske have.

Vandpiben købte jeg også, for den er så flot og smager a al koriander og så ikke helt alligevel. Jeg glæder mig til, at bruge den som topping på en gang carry. Men jeg tror også, at den vil være god i en salat eller til fisk.

Sådan ser mit urtebed ud indtil videre.
Verbenaerne kender man jo, men jeg blev overrasket over, hvor meget af citron, en citronverbena dufter. Den dufter af citronskal og citronsaft. Den skulle være god til te, men jeg tror også den ville være lækker i en drink eller man kunne lægge et enkelt blad i et glas vand.  

Både citronverbenaen, vandpiben, citron- og jordbærmynten, synes jeg skulle have en god start på livet i min have. Så jeg har købt to vaser en lille og en stor og vendt dem om, så de fungere som mini mini drivhuse. Grapefrugtmynten er lidt mere hårdfør og er derfor uden glas. Den dufter så skønt, og den plejer at være god til krydret kød eller nogle gode grillpølser.

Etageløg

Den lille have.
Jeg er blevet anbefalet af en veninde, at plante etageløg. Det har jeg ikke prøvet før, men det lød som en god ide. De gider to gange løg, både foroven og forneden. Jeg undersøgte på nettet, hvad sådanne løg koster, for jeg tænkte, at de kunne da ikke være så dyre. Men jeg tog fejl, de koster omkring 40 kroner pr. læggeløg. Hva ba?! Det er jo helt afsindigt! Hvem har dog sat prisen så højt, de er jo ikke lavet af guld, tænkte jeg.

Jeg tænkte, at etageløgsprojektet nok ikke lige blev til noget. Men så talte jeg med en sød kvinde i nyttehaverne og hun gav mig en lovning på etageløg, for hun havde rigeligt, sagde hun. Det er jo en af de fantastiske ting ved at være i nyttehaverne. Man kan bytte planter og give de planter videre man selv har for mange af.

God fornøjelse med jeres forårsdage i haven.

Eva-Andrea

tirsdag den 17. april 2012

Kartofler, ukrudt og rabarber

-Den lykkelige have-lejer

dette er så min helt egen have.
Jeg er jo blevet den lykkelige lejer af en nyttehave. Det kan anbefales til alle med haveinteresse. Man bliver en del af et fællesskab, hvor man kan udveksle idéer, råd, planter og lignede. Det har været en rigtig god oplevelse, at begynde derude. Jeg har været med til fællesarbejde og jeg har dyrket min egen have. Derudover har jeg fået talt med andre haveglade mennesker, som kunne give mig et smil, et godt råd eller en lovning på en plante.

I dag har jeg været ude i min have i 4 timer og det var absolut skønt. Hele min krop var fyldt op med ren lykke på vejen hjem. Alle mine overvejelse på vej hjem på cyklen, endte alle med, at det jo nok skulle ende godt og jeg var et heldigt menneske. Det er som den bedste ”lykketerapi”, at gå i haven, hvis der ellers er noget som hedder det.

Ukrudt og sten

Jeg fik luet ukrudt, selvom der ikke var meget i min have. Jeg har samlet sten sammen på grunden, for at give en bedre jord. Det medførte, at stenene kunne danne en linje langs min lille sti ved bedene. Jeg synes selv, det ser ret fint ud. Så på den måde, kan stenene gøre gavn, selv de ikke skal ligge midt i mine bede.

Jordbær og kartofler

Der var ret mange jordbærplanter i min have, da jeg fik den. Jeg har flyttet nogle af dem, så der var plads til kartofler i stedet. Der er stadig tre rækker jordbær, så det synes jeg egentlig er rigeligt. Kartoflerne har jeg forspiret og de er kommet i jorden. Det er måske lidt tidligt. Men jorden, var faktisk ret varm, så det tuer jeg godt. De sorter jeg har valgt, er King Edward og Frilander. Jeg er jo ikke en særlig erfaren kartoffeldyrker, så jeg valgt dem ud fra, at de skulle være sunde og den ene skulle være tidlig og den anden skulle være lidt senere. Det tror jeg, er et godt match. Men jeg er åben for råd.

Rodfrugter

Jeg synes, at rodfrugter er et must, for en dansk køkkenhave, for de er klar i haven, når det andet er dødt. Så jeg har sået stribede rødbeder, små runde gulerødder, tykke gulerødder, pastinak og knoldselleri. Knoldselleri er en af de nye i min køkkenhave. Men jeg tænker, det kan være skønt, at have sin egen. Så kan man bruge toppen til salat og knolden indbagt i ovnen eller i en suppe.
De første rabarber i år.

Havelamper – helt uden strøm

Jeg har også sat små kegleformede lamper op i min have. Der er jo inden elektricitet derude, men det gør ingenting, for de kører på solcelleenergi. De er vist ret populære i år, for jeg har set dem i flere dagligvare butikker og de koster ikke noget særligt. I den forbindelse har jeg fundet ud af, at hvis man vil købe have ting, kan det godt betale sig, at kigge i dagligvarebutikkerne. De har nogle ret gode tilbud på jord, skaunum, redskaber, krydderurter, bambuspinde og lignede. Det koster ca. det halv af, hvad det koster på planteskolerne, hvis ikke mindre.
nyttehaverne ligger lige op af en smuk natur.

Krydderurter

Jeg er blevet enig med mig selv om, at der i min have skal være en række eller to med krydderurter. De skal stå i kanten af min have, så når man går hen til haven, bliver man forhåbenligt mødt af en dejlig duft af krydderurter. Indtil videre er det blevet til rosmarin og persille. Jeg har her til eftermiddag købt en potte timian og citrontimian og de skal også derud. Jeg er allerede blevet ret vild med citrontimianen. De har en skøn duft og intens duft.

God fornøjelse med jeres egen havelykke.

Eva-Andrea

  

lørdag den 14. april 2012

Fyldte auberginer

Jeg så at der var fedtfattig hakket oksekød på tilbud i rema og så tænkte jeg straks på fraserede auberginer. Det er en skøn, blød og mild ret, hvor man oveni købet kan bruge en rest tørt brød, gryn, kerner, nødder, krydderurter eller ost.
En fars ser jeg, som en mulighed for, at mindske madspild. Man kan jo endda bruge en rest kogte grønsager eller kartofler. De skal bare moses og giver en god blød konsistens til farsen. Det er en win-win situation, efter min mening. Mindre mad i skraldespanden og mere lækker mad på bordet, ret enkelt.

Fyldte auberginer

Dette er nok til 4 personer.

1 aubergine, omkring 450 gr. Hakket fedtfattige oksekød, 2-3 spsk. Mel, 2 æggehvider, salt og peber efter smag, frisk rosmarin, ca. 3 spsk. Nødder eller kerner, gedeost og hakkede tomater til topping.
Ælt alle ingredienserne i en skål. Man skal ælte 10-15 minutter, for at få den rigtige konsistens.
Skær auberginen over og udhul den.(gem indmaden med at bage i ovnen, derefter kan det blendes til en dip). Fyld auberginen med farsen, stil dem i et ildfastfad, hæld tomaterne over og stil fadet i ovnen.
Det skal have en time ved 210 grader. Når der er 10 minutter tilbage, lægges gedeost skiverne på toppen.
Server det straks, men det er faktisk en ret, som er bedst på anden dagen.

God fornøjelse med de fyldte auberginer.

Eva-Andrea

Den hurtigste kylling i ovnen

Økologisk kylling er noget som er svært, at finde skåret ud. De fås næsten altid kun som hele, men nogen gange skal man bare bruge et mindre stykke. Men i denne uge, fandt jeg økologiske kyllingebryster i køledisken hos rema, og de var endda på tilbud. Og så slog jeg til.

Jeg lavede dem indbagt helt enkelt bare med en anden ingrediens. Det var tilgengæld et blandingskrydderi. Sådanne krydderiblandinger er så smarte, når man har travlt. Så skal det bare drysses over eller i, og retten er færdigkrydret.

Kyllingebrysterne blev efter krydring, pakket ind i sølvppapir og sat i ovnen i et ildfastfad ved 200 grader 1/2 time.
Det var afsindigt let at tilberede.

Krydderiblandinger

Man skal dufte og smage sig frem, når man enten køber eller mixer en krydderblanding og det er vigtigt først, at gøre sig klart, hvad man vil bruge det til eller i.
Ellers kan man let ende med, at have en masse ubrugte krydderi som vælter rundt i ens køkkenskabe og tiltrækker møl.

Jeg tager altid lige en snak med min krydderimand i torvehallerne. Han kan altid give anbefalinger og råd med på vejen, når jeg skal prøve noget nyt.

God fornøjelse med kylling og blandingskrydderier.

Eva-Andrea

fredag den 13. april 2012

Nyttehave- here I come

Havelejer, det er mig!

Jeg er nu en vaskeægte have-lejer, hos skovmosens nyttehaver. Jeg var ude og se på de ledige haver her til eftermiddag. Der var ikke mange ledige haver, men der var en perfekt en til lige til mig. Det vil sige, at jeg nu har mit helt eget stykke jord på hele 60 kvardratmeter. Der kan jeg gro, hvad jeg vil.

Der er et stykke jord, som har været godt holdt og jorden er uden ukrudt nærmest. Det er gravet og ser godt ud. Der er nogle smukke rabarber, som er meget velvoksne. Derudover er der nogle 2 årige jordbær og nogle hindbærbuske. Jeg vil lade de planter stå, som er der nu, for det synes jeg er lidt af en gave, at få med.
Specielt er jeg meget glad for, at få nogle så store og flotte rabarberplanter. For det tager mange år, for rabarber at blive så store, så det er ret fantastisk, bare at få dem.

Nyttehave- en følgeton!

Når jeg nu har været så ustyrlig heldig, at få en nyttehave. Vil jeg selvfølgelig også løbende blogge om denne.
Jeg vil skrive om min planteplan for åretsgang derude og hvordan mine planer så ender med at gå i praksis.
Foreløbigt skal jeg lige overveje, hvad der skal plantes. Men jeg er sikker på, at det ender, med at jeg har alt for mange idéer, i forhold til jord.

Eva-Andrea

torsdag den 12. april 2012

Forårs pasta og lynmiddag

I går stod den på en lynmiddag, som var sammensat af en rødspætte, frisk pasta og en hurtig salat.
Det var en skøn forårsmiddag, som var frisk og ligetil.

Spætterne skulle bare have ca. 2 minutter på hver side på en varm pande med smør.(de fås på tilbud i rema 1000 i pakker a to)

Den friske pasta, skulle også bare have 1-2 minutter i spilkogende vand(de var også fra rema på tilbud). Dernæst skulle de have en kviksovs med alt godt fra haven.

Forårspasta sovs: 

Denne opskrift er til 2 personer.

3 æg, salt, peber, purløg, timian, hvidløgstop og eventuelt andet godt fra forårs krydderurtebeddet og frisk pasta(som er på tilbud i rema i øjeblikket).
Slog æggene ud i en skål, pisk dem. Klip krydderurterne ude i haven og vask dem. Klip krydderurterne og kog pastaen. Hæld næsten al vandet fra, men lad hænge lidt vand ved. Lad pastaen stå på et blus på laveste varme. Hæld æggemassen over, tilføj salt og peber og rør det hele rundt. Efter et minutstid tilføjes de klippede krydderurter. Nu skulle æggene gerne være stivnet omkring pastaen og den er klar til servering.

Opskrift på en let grøn salat
 
Grøn salat, solsikke kerner eller nødder, eddike, en god olie, stærk sennep.
Rist kernerne eller nødderne på en pande. 
Vask og hak salaten. Bland nu dressingen sammen af 1/3 olie, 1/3 eddike og 1/3 sennep. Pisk det sammen med en gaffel og hæld det over salaten, som er anrettet i en skål. Hæld nu de ristede kerner eller nødder over og server straks.
Fisken, pastaen og salaten passer skønt sammen og giver en let forårsmiddag.

God fornøjelse med forårsmiddagen.

Eva-Andrea

onsdag den 11. april 2012

Aprilhavevandring

-          rabarber, drivhus og regn



Jeg var på havevandring i mine forældres regnvåde have hertil morgen. Det er en god start på dagen, specielt når dagen ellers bliver stillesiddende med studiebøger og artikler.



Rabarber

Jeg har passet på rabarberne i haven. Jeg har sat krukker over dem, så de bedre har kunne holde varmen. Det har de godt kunne lide, og er vokset godt til. Efter jeg så også har gødet dem, er de vokset endnu bedre, specielt i forhold til, at vi kun er i april.



Timian

I drivhuset har jeg plantet to slags timian ud. Det er nogle rimelig store planter, som jeg fandt i Rema for nylig. De kostede vist 25 kroner stykkede. Det ene er en almindelig timian og den anden er en citrontimian. De dufter skønt og er faldet godt til i drivhuset. Jeg har plantet dem tidligt, for senere på sæsonen, vil de få meget konkurrence, af de andre drivhusplanter.



Hvidløg

Der er selvfølgelig også hvidløgene, jeg plantede sidste år. De er også vokset godt til og de står og ser godt ud i et ellers rimelig bart drivhus. Når tomatplanter, chilier og andet så er vokset lidt til og pladsen bliver mere træng, kan hvidløgene så høstes og give plads til de nytilkommende planter.



Akelejer

April har måske været kold, men akelejerne er nu alligevel vokset godt til. Her er de vokset frem i et bed, hvor de aldrig er blevet sået. Men sådan er det med akelejerne. De vokser hvor de vil. De spreder sig hvor de kan. Så de skal også lues væk delvist, hvis ikke de skal spredes til resten af haven.



Eva-Andrea

tirsdag den 10. april 2012

Planter i vindueskarmen

I øjeblikket optræder et fænomen, som kaldes en overbelastet vindueskarmen. Det lyder måske kryptisk, men det er faktisk et meget ligetil fænomen, min stuevindueskarm indeholder nemlig helt utrolig mange planter.

Planterne er vokset ret godt til og som virker til, at længes efter sommeren og mit drivhus.
De trænger næsten alle til omplantning. Det gælder alle tomaterne og de fleste chilier, dværg peberfrugten.

Der er også en slyngsquash, som på en uge er vokset alt for meget, til at den passer i mælkekartonen, hvor den står. Nu passer den nok bedre til en græsk yoghurt "spand". Sådan en har jeg heldigvis på lager.

Jeg har dette forår, besluttet kun at bruge genbrugsbeholder til at forspirer i. Det har medført, at jeg aldrig har været så glad og skænket mit affald så mange tanker. Når jeg skal til at smide en dåse, karton eller boks ud, tænker jeg lige en gang mere. Beholderen får lige et blik mere og jeg overvejer, hvilken en plante, der mon tro ville bo godt i den.
Det er en god øvelse, man bliver opmærksom på, hvor meget man smider ud og man får nogle utrolig billige plantepotter ud af det.

Eva-Andrea

søndag den 8. april 2012

En rest laks = frokost

-Laksesalat og rugbrød

Jeg havde jo i slutningen af ugen bagt laks. Der er var et stykke af laksen tilbage og den blev til den dejligste laksesalat på rugbrød.

Det er det enkleste at røre laksesalaten. Jeg tilføjede græsk yoghurt, lidt salt, en rest kikærter og en smule citronsaft.

Jeg hakkede forsigtigt laksen i mindre stykker, men heller ikke for små stykker. Tilføjede resten af ingredienserne. Rørte det sammen og lægde det på et stykke brød.

Kikærterne gav et godt bid, men det kunne også have været agurk eller radiser. Man kunne også have drysset det med hakket purløg eller andre krydderurter.

Det mætter godt, jeg spiste en mad med denne laksesalat efter træning og det var lige hvad jeg havde brug for. Man kunne derfor også spise denne laksesalat som en let aftensmad.

God fornøjelse med laksesalaten.
Eva-Andrea

lørdag den 7. april 2012

Laks med vanilje og chili

Laks er en skøn fisk og jeg synes, at dette er en af de nemmeste måder at tilberede den på.
Den fede fisk er rigtig god med sød vanilje og stærk chili. Man skal være meget gavmild med vaniljen og sparsom med chilien.

Opskrift på bagt laks med vanilje og chili:

Denne opskrift er til 2 personer.

350 gr. eller der omkring(i denne uge fåes der en lakseside til billige penge i rema, det en vældig god laks og det man ikke kan nå at lave, kan man jo fryse til en anden god gang. Et stykke laks i fryseren er noget som kan gøre en mægtig glad, en dag man ikke har fået købt ind), vaniljepulver, 1 tsk. Salt, tørret eller frisk chili, citronsaft fra en halv citron og eventuelt estragon.

Tænd ovnen ved 200 grader, så den kan opvarme, mens man pakker laksen ind med krydring. Læg det passende stykke af en lakseside på et stykke sølvpapir. Drys nu masser af vaniljepulver på laksen, den må gerne være helt dækket. Drys dernæst salt og chili. Og nu kan estragonen så tilføjes.
Pak nu laksen ind og put laksepakken i ovnen ca. 20 minutter.

Server laksen med hummus(se opskrift her på bloggen), radiser i skiver og brød.
Det er en vidunderlig kombination. Da vi spiste den igår, tog min kæreste flere portioner, mens han mumlede at det det var en perfekt kombination.
Han var en fiskehader, da jeg mødte ham, men det er gået over siden da, og nu føler han sig heldig, når vi får fisk.

God fornøjelse med den bagte fisk.

Eva-Andrea

fredag den 6. april 2012

En rest lammekølle, grønsager og en dressing.

En rest lammekølle, grønsager og en dressing.
Hvis man har en rest lam tilovers her i påsken, er denne let hurtig at ryste sammen. Jeg havde selv en rest lammekølle, efter jeg havde lavet en new zealandsk lam, jeg havde fundet til billige penge i Rema. Resten af kødet er blevet spist med denne dressing.

Jeg har jo her op til påsken lovet, at komme med inspiration til, hvordan man nedsætter madspildet. Da man her i påsken madspilder for 1,5 milliarder i Danmark.


Opskrift på dressing/dip til lammet:

Tahin 2 tak., ca. 100 gr. Græsk yoghurt eller ricotto og vand for at give den rette konsistens.
Bland tahin og græsk yoghurt. Der efter tilsættes vand, så blanding får den rette konsistens, som er mere flydende.

Nu skæres der nogle grønsager ud og lammekødet skæres ud i mundrette stykker.
Dyp kød og grønsager i dippen og spis. Man kan tilføje lidt salt til dippen, det er ikke nødvendigt efter min smag.

God fornøjelse med lammekøllen og dippen.

Eva-Andrea

Semuljegrød med bær

Jeg er på det seneste begyndt, at være ret glad for grød. Jeg har lavet en del variationer over mysligrød. Men nu synes jeg egentlig det var på tide, at prøve noget nyt.

Jeg kender såmænd ikke semulje særlig godt, men der er noget ved navnet og konsistensen, som tiltaler mig. Bag på semuljegrynsposen, står der en meget enkelt opskrift på semuljegrød:salt, mælk og semuljegryn.

Det synes jeg nu gav en lidt kedelig grød, så jeg tilføjede tørret frugt, vanilje, blåbær og jordbær.
Det endte med en rigtig dejlig morgengrød, som kan krydres med lidt tahin på toppen. Det skal bare være en smule, det gør hele forskellen. Tahin og semuljegrøden passer vældig godt sammen.

Opskrift på semuljegrød

Semuljegryn, mælk, salt, vaniljepulver, frosne blåbær, sødemiddel, friske jordbær og tahin.
Bland 1/3 semuljegryn med 2/3 mælk, frosne blåbær og vaniljepulver, sødemiddel og salt efter smag.

Lad det koge over lavt blus og kig til det. Efter 5 minutter vil den have rette konsistens.
Hæld nu grøden op, tilføj jordbærrene, som er vasket og skåret ud. Spred tahinen over grøden og server.

Jeg plejer, at lade grøden stå og trække natten over, så er bærrene også tørret op af sig selv. Men det er ikke nødvendigt, hvis man ikke har tiden.

God fornøjelse med semuljegrøden.

Eva-Andrea

onsdag den 4. april 2012

Hjemmelavet pålæg

-friskost(lebanah) og den bedste hummus

Hjemmelavet pålæg er noget af det bedste,synes jeg. Sidste weekend var jeg til en lille frokost hos en veninde og hun gav mig disse to opskrifter på henholdsvis hummus og friskost.

Friskost er klart en ost man kan stille på påskebordet, måske blandet med forårets purløg og andre krydderurter. Faktisk er det en ost, som kan krydres på et utal af måder og som de fleste kan lide, selv ostehadere. Det skylles nok,  at det egenligt bare er meget drænet yoghurt. I Mellemøsten og i det jødiske køkken kaldes det lebanah. Her ruller man osten til kugler. Ruller kuglerne i krydderurter og så bliver de lagt i olivenolie.

Hummus er der måske færre, som vil stille på påskebordet, men det kommer jo an på, hvordan den er krydret, synes jeg. Der skal ikke være noget frisk hvidløg i, for så passer det til æg, bagt laks, kyllingepålæg eller andet.

Opskrift på hummus

Kog et kilo kikærter med 2 tsk. Salt, 2 hele hvidløg som er pillet, 6-8 peberkorn, 5-7 kviste timian og 3 laurbærblade.
Kog det 1 time og hæld nu vandet fra og blend omkring 100 gr. Kikærter med 1 spsk. Tahin, lidt salt og sukker og lidt græsk yoghurt og citronsaft.
Det er en mild hummus, som kan spises til mange retter.
Resten af kikærterne fryses i små portioner så man har til en anden dag.

Opskrift på friskost

Græsk yoghurt 2 eller 10 procent 1 liter, en knivspids salt, kaffefilter og en trakt.
Bland yoghurt med salt og hæld det op i filtret, som er placeret i trakten.
Lad det dræne i 24 timer. Så tages den nu meget faste yoghurt eller rettere friskost ud af filteret.
Den kan så blandes med alverdens ting, det kunne være en smule(1 tsk.) sød chilisovs og lidt frisk chili og så har man en pikant friskost.

God fornøjelse med hummusen og friskosten.

Eva-Andrea

mandag den 2. april 2012

Påskefrokost

-lidt ekstra
Brød med ost og hvidløg som gnides på brødet.

Jeg har jo proklameret, at jeg her i påsken vil komme med inspiration til, hvordan man kan mindske madspildet her i påsken.

Her i påsken skal der spises mange frokoster hjemme, i sommerhusene og på mini ferier i ind og udland. Det vil sige frokoster, hvor det hverken er madpakken eller kantinen, som skal levere en portion mad midt på dagen.

Man er til gengæld hjemme og kan bruge en lille rest fra dagen før eller spise ovnvarmt brød med en skive ost eller to eller måske fiskepålæg, som man ellers ikke ville spise på jobbet, da de har en kraftig smag og duft. Jeg synes, ikke at en frokost behøves at være kompleks, også selv man får påske gæster. Men server noget, som du ikke får i din hverdagsfrokost.

I dag spiste jeg en gang godt brød med to gode oste og syltet chili til. Det italienske brød, gedeosten og camerbaren fås i øjeblikket til billige penge i Rema. Hvis man så skal have gæster i påsken kunne man supplere med en gang fiske pålæg og kødpålæg. Så burde der være nok mad til alle.

Man behøves ikke fylde en hel indkøbsvogn til et par gæster, man kan også nøjes med en indkøbskurv. Det giver også mindre mulighed for madspild og færre lommesmerter.

Man kunne også lave en stor portion laks eller andet dagen før gæstebesøget og bruge resten som pålæg dagen efter. Det ville skabe det særlige ekstra til frokosten. Der er mange muligheder, for ikke at forspise sig og madspilde hele påsken igennem.

God fornøjelse med påskefrokosten.

Eva-Andrea

søndag den 1. april 2012

Madspild og påske

1,4 mia. kroners mad lige i skraldespanden!

Her i påsken smides der mad ud i stor stil. Vi smider ud for 1,4 mia. kroner. Det er jo total vanvid, som jeg ser det. Det er jo ressource spild af de helt store, men det er også fantastiske madoplevelser, som man går glib af.

Så i denne påske vil jeg fokusere på madspild. For jeg synes altså at der er for meget, når vi smider for så mange pange ud.

Et par råd

Lad mig lige huske folk på, man ikke behøves rydde op i køkkenet, ved at smide mad ud. Nå ja og hvis man får gæster i påsken, så synes jeg man skal give gæsterne en doggy bag med hjem med nogle af resterne. For det er jo ikke sikkert, man kan nå at spise det hele selv.

Jo også kan man jo gøre en sport ud af, at lave mad af ens rester. Man kunne også have en gang om ugen, hvor man bare kigger ind i køleskabet og laver mad af, hvad der nu lige er i køleskabet.
Årsag til madspild?

Jeg har en hypotese om, at en af grundene til, at folk smider så meget mad ud i påsken er, at de tager ud og rejse eller tager i sommerhus. Så rydder man lige ud i køleskabet før, ved at smide rester ud og andet.

Hvis sommerhus ejere også var ejere af en køleboks, kunne de jo tage maden med sig. Eller man kunne spørge til den som passer planterne og kæledyrene, mens man er væk i påsken, om de ville have aftensmad med hjem og rest pølse, ost, brød eller hvad det nu var, som køleskabet indeholdte, da man rejste. Man har selvfølgelig pakket det lidt pænt ind med et bånd eller kort og i nogle bokse klar til transport.

Det er bare nogle tanker og idéer herfra.

Håber madspildet denne påske er meget mindre!

Eva-Andrea