Viser opslag med etiketten Karryretter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Karryretter. Vis alle opslag

lørdag den 20. april 2013

Kakao-karry-kylling


- en lækkerbisken

Denne gryderet er helt vidunderlig og samtidig helt simpel. Den kræver ikke ret meget forberedelse og man kan let tilberede mad til flere dage. Retten er stærk, sød og en smule bitter.

Opskrift på kakao-karry-kylling

Dette er en opskrift til mindst fire personer.

1 kylling(fås på tilbud i rema i næste uge), 2 dåser med flåede tomater(Rema 1000s tomater på dåse har vundet en pris for bedste velsmag i en blindtest), 1 tsk. seven spices, 2 store spsk. madraskarrypasta, olie til stegning, 4 spsk. kakaobønner(gerne dem som brudt i mindre stykker), 1 tsk. salt og vand.

Skær kyllingen i mindre stykker. Med en god kødkniv kan de fleste klare det. Skær kyllingen ud i vinger, lår, ryggen delt i to og to bryster.
Find nu en stor gryde frem, put olie, karrypasta, seven spice og kyllingestykker i gryden.
Skru op til fuld varme og svits kødet af 5 minutter. Skru nu ned for varmen og tilføj tomaterne, 1 tsk. salt, begge dåser med vand og eventuelt nogle friske tomater(tomater er på tilbud i Rema i denne uge).
Lad det koge simre den næste halve time. Imens kan der tilberedes en lille salat og koges nogle ris eksempelvis. Men det kunne også være kouskous eller speltkerner(fås på tilbud i Rema i denne uge).

Når kakaokyllingen serveres er det skønt med et grønt drys på toppen. Brug eventuelt urter fra haven, hvis det haves.

God fornøjelse med kakaokyllingen.

Eva-Andrea

torsdag den 26. januar 2012

Grønsagskarry og økologiske avocadoer

Tøm grønsagshylden i gryden!

I går lavede min veninde og jeg en portion velsmagende kylling i karry. Det mindet mig om, hvor dejlig en portion karry er her i kulden. Derfor mente jeg det var tid for en portion grønsagskarry. Det er en god mulighed, til at tømme grønsagshylden i køleskabet. Jeg lover, at det ende med en rygende varm og skøn middag.

Man kan vælge at lave sin egen karry af 7-10 forskellige krydderier. Krydderierne købes hele, ristes og blendes fint. Det er ikke så svært, men det kræver lige at man har alle krydderierne. Det havde jeg ikke, derfor brugte jeg en karry som ”min” krydderimand fra Torvehallerne. Det vil sige karryblandingen er forholdsvis nyblandet. En karry kan smage helt utrolig forskelligt og det er selvfølgelig smag og behag, hvad man bedst kan lide. Jeg vil gerne have en, som har meget chili i og ikke så meget kommen.

Opskrift:

Denne portion er til 3-4 personer.

½ Broccoli, ¼ blomkål, 3 mellem store løg, 3 gulerødder, ½ peberfrugter, spinat, salt, peber, 2-3 fed hvidløg, 3-4 spsk. karry, ½ creme fine, 4 dl. nykogt vand, bouillon terning/ eller en god fond og mel.(Man kan også bruge andre slags grønsager, efter hvad man lige har)

Vask grønsagerne grundigt, snit grønsagerne til mundrettestykker. Svits karryen i lidt olie(ved høj varme og karryen skal svitses før brug for så smager krydderierne af mere) og tilføj grønsagerne i gryden. Nu pilles hvidløgs feddene og snittes fint. Tilføj også dette til gryden. Tilføj creme fine, nykogt vand og en grønsagsbouillon terning.

Lad det nu simre ved lav varme omkring 15 minutter. I løbet af dette kvarter tilsættes et par spsk. mel, for at tykne sovsen. Imens koger man ris til.

Man kan servere raita til grønsagskarryen og risene. Man kan også servere kød til, hvis man har lyst til dette. Jeg serverede en halv flæskesteg til, fra en frilandsgris. Stegen var Rema og er på tilbud i denne uge. Svinekød passer rigtig godt til karry og når kødet er fra en frilandsgris, smager det ekstra godt og grisen har også haft det godt. I stedet for en raita lavede jeg en enkel avocadodip til. Den bestod af limesaft, avocado og lidt salt. Det var med økologiske avocadoer og de var overraskende gode. Jeg har aldrig smagt økologiske avocadoer før, men købte dem i denne uge, fordi de var på tilbud i Rema. Men der er en markant bedre smag i økologiske avocadoer, i forhold til ikke økologiske avocadoer. De er sødere i smagen. Så de kan anbefales.

God fornøjelse med grønsagskarryen og med at tømme grønsagshylden.

Eva-Andrea

Hurtig kylling i karry


Chili, ingefær og venindemiddag

Jeg var hos en veninde i går og vi fik lavet en hurtig portion kylling og grønsager i karrysovs. Det var hurtigt og lave og utrolig velsmagende. Det er den perfekte ret til at tømme grønsagsskuffen.

Opskrift

Til omkring 2-3 personer

3-4 gulerødder, 250 gr. kylling, 3 løg, 1 porre, karry efter smag, 1 spsk. revet ingefær efter smag, olie til stegning, ca. 160 gr. ris, salt, peber, chili(friskt, tørt eller syltet), persille, vand til kogning af risene, ca. 100 ml. madlavningsfløde.

 Vask og hak grønsagerne(smid enderne og løgskal ud). Hak kyllingen i mundrette stykker. Steg nu karry og kylling i lidt olie(ved fuld varme), til det har taget lidt farve. Imens rives ingefæren og tilføjes sammen med grønsagerne. Sæt nu risene til at koge(se på pakken hvor længe de skal have) og imens steges grønsagerne. Tilføj salt og peber efter smag. Efter ca. 5 minutter tilføjes kaffefløden og det simre videre til risene er kogte. Så burde karryretten nemlig også være klar.

Nu hakkes chilien og persillen og drysses over hver enkel portion.

Det er en hurtig og rigtig lækker aftensmad, som vi var rigtig glade for at nyde. Man variere retten efter de grønsager man har i sit køleskab. Peberfrugter, broccoli, blomkål, hvidkål eller hvad man nu har, vil også fungere. Derfor er det en god rydte-op-i-køleskabs-ret.

God fornøjelse med den hurtige karry.

Eva-Andrea

tirsdag den 22. november 2011

Indiske kartofler med æg

-          Let og lækker

Dette er en let og lækker ret, som er god sidst på måneden, for den er ret billig. Det er en krydret ret, som giver en varmen samtidig med den fylder en op. Jeg har fået opskriften af en indisk kvinde, som bor i Danmark. Hun brugte dog ret meget olie, det har jeg skåret ned på og retten er stadig ret lækker.

Opskrift

Denne portion er til 2 personer.

3 æg, 2 løg, ½ porre, 8 kartofler, 2 spsk. olie til stegning, 2 store spsk. karry(mild madras karry er min favorit), ½ bouillon terning, salt, 1 dl. mælk og 1 fed hvidløg.

Sæt kartoflerne til at koge i en gryde med let saltet vand, så det dækker kartoflerne. Kog dem ca. 20 minutter. Stik i en gaffel i dem, kartoflerne skal glide af gaflen, når de er færdige.

Imens pilles løg og hvidløg og vaskes porren. Skær porren i tynde skiver og løgene i tern. Put nu olie, karry og hvidløg i en gryde ved middelvarme og brun karryen igennem, så smagen kommer frem. Ned i gryden med løg og porre, svits dem godt igennem ca. 15 minutter ved middelvarme. De skal have taget lidt farve, men ikke brunes. Efter ca. 5 minutter tilføjes 1 dl. mælk og bouillonterningen.

Nu tilføjes kartoflerne skåret i mundrette stykker efter 5 minutter tilføjes æggene pisket med 3 spsk. vand og der skrues ned til lavvarme. Rør godt rundt i det og sørg for æggene fordeles over hele blandingen. Når æggene er stivnet, tages retten af varmen og server den.

Retten er også god dagen efter kold. Den kan dog ikke varmes, for så bliver æggene tørrer.

God fornøjelse med denne lille lækre ret.

Eva-Andrea

mandag den 21. november 2011

Gulerodsuppe med karry

-en vintervarmer

Her i vinteren koger jeg mange supper, specielt grønsagssupper af alle mulige slags. Grønsagssupper har flere fordele, de er oftest billige, smukke i farven og supperne varmer en totalt igennem. Denne gulerodssuppe er også en sjælevarmer med masser af karry, chili og hvidløg.

Opskrift
Denne opskrift er nok til 4 personer med tilbehør.

8-9 gulerødder(økologiske, for de har mest smag), 3 store spsk. mild madras karry(eller en anden karry man nu godt kan lide), 1 peberfrugt, 2 løg, 1 porre, chili efter smag, olie til stegning, 2 hvidløgsfed, 2 bouillon terninger og en liter vand eller 1 liter fond, 4 dl. mælk og salt efter smag.

Vask alle grønsagerne grundigt. Pil hvidløget og hak det fint, put det i en gryde sammen med olien og karryen(karryen skal steges igennem for at få al smagen frem). Skrue op for varmen til middelvarme. Hak chilien, løgene og peberfrugterne og put det i gryden til det andet. Hak nu enderne af gulerødderne og hak gulerødderne i skiver.(man behøves ikke skælde gulerødderne, hvis du gider, de skal bare skrubbes godt). Put dem i gryden til det andet og rør dem godt rundt. Efter ca. 5 min. kommes ca. 1 liter væske i og mælken. Put bouillonterninger i og lad det koge 15-20 minutter. Når gulerodsbasser let slipper en gaffel, skal der en stavblenderen i suppen og det hele blendes godt igennem(med slukket varme).

Nu står man med en skøn grønsagssuppe, der kan serveres alene som den er eller med noget dejligt på toppen. Det kunne være noget salt, sprød og røget smag på toppen. Så det kunne være salte nødder og kerner af forskellige slags, ristet bacon eller en god pølse skåret i skiver og stegt. Der er mange muligheder.

God fornøjelse med gulerodssuppe.

Eva-Andrea