torsdag den 21. juli 2011

Skovjordbær marmelade - delicious and different

Skovjordbær - Brug de små lækre bær!
I går aftes brugte jeg den milde sommeraften på, at plukke hel del skovjordbær. De er normalt en meget overset og lille frugt i haven, selvom mange haver har mange af dem. Jeg plukkede dem i mine svigerforældres have, som har en meget frugtbar have. I bedenes kanter står de små skovjordbær og lever en beskeden og overset tilværelse. Men i denne marmelade synes jeg, at de kommer små røde skovbær kommer til deres ret. I denne marmelade er det skovjordbærrene som er hovedpersonen. Her bliver de bestemt ikke overset, de bliver derimod nydt og værdsat.

Opskrift

Skovjordbær, sukker og citronsaft.

Pr. 100 gr. bær bruges ca. 40 gr. sukker, men smag lige nogle af bærrene, så du ved hvor søde eller sure de er. Omkring 1 spsk. citronsaft pr. 100 gr. sukker.

Bland bærrene med sukkeret og lad det stå og trække natten over(ca. 12 timer). Tilføj citronsaften og kog det hele op i en passende størrelse gryde.

Denne portion som jeg kogte i dag er til min far, da han elsker skovjordbær og har et helt specielt forhold til dem.

God fornøjelse med denne anderledes marmelade.

Eva-Andrea

1 kommentar:

  1. Har lige kogt dem op med en mangofrugt med det blev frygtelig bittert. Hvorfor mon?

    SvarSlet