onsdag den 31. oktober 2012

Chilisovser


 

-Harissa, sambal eolek eller salsa
 
Grøn eller rød afhængig af peberfrugten
Jeg har stadig mange chilier i mit drivhus og chilisovser er den perfekte måde at bruge dem på. Chilisovser er noget man bruger i mange forskellige køkkener og de kaldes da også både for salsa, harissa og sambal oelek. Kært barn har man navne, som man siger og en god chilisovs er et særdeles kært barn. Den kan bruges til alverdens varme retter både simreretter, karryretter, grønsagsretter eller eksempelvis i en sandwich. Det pimper retten op og personligt er jeg ret vild chili i efterhånden enhver middagsret. Så hos mig får chilisovserne helt sikkert lynhurtigt ben at gå på.
Opskrift på chilisovser

Dette er en portion af middelstyrke.


2 Chilier af middelstyrke(smag lige på chilien før du putter den hele i blenderen, så du ikke får en alt for stærk overraskelse), 1 spsk. honning, 2 spsk. olivenolie, 3 spsk. vineddike, 1 peberfrugt eller 3-4 tomater, 1 halv tsk. Salt og eventuelt friske krydderurter eksempelvis koriander.


Vask tomater eller peberfrugt og chilier. Skær toppen af chilierne og toppen af peberfrugten, blend det med resten af ingredienserne. Hvis man vil have krydderurter i, tilføjes de også blenderen. Smag det til efter din egen personlige smagsløg. Nu er chilisovsen klar til at blive nydt.


I dag er det jo halloween og der er alt med græskar jo populært. Græskar og chili er bedste venner i smagsuniverset, så prøv græskar eller hokaidosuppe toppet med denne chilisovs. Det er halloweenlækkerier.

God fornøjelse med chilisovsen.


Eva-Andrea

Varm tortilla-klapsammen



et let måltid, mindre madspild
Jeg lavede fyldte tortilla tidligere på ugen. Når man åbner en pakke tortilla kan det være svært at komme igennem dem alle til en gang aftensmad. Derfor kan man være opfindsom og spise dem som alment brød og lave en varm klapsammen med ost, grønsager og krydderurter.

Det kan være til et let måltid, til en hurtig middagsmad eller frokost.
Opskrift
Tortilla, ost(en ost der smelter, såsom manchego eller brie, som er på tilbud i Rema i denne uge), peberfrugt, chili, paprika og eventuelt tomater og andre krydderier eller friske krydderurter.


Skær osten i skiver, læg den i den ene side af tortillaen, derefter hakkes chilien og peberfrugten snittes. Det ligges lægges på osten, tortillaen foldes til en halv måne og nu skal det i ovnen omkring 5 minutter ved 175 grader.


Nu har man et varmt, sprødt og stærkt mellemmåltid, det er lige til. Man tilføje friske krydderurter eller salat, når den er kommet ud af ovnen.


God fornøjelse med tortilla-klapsammen.


Eva-Andrea

søndag den 28. oktober 2012

Flere grønsagsbøffer, mindre madspild


rester kan blive til lækre grønsagsbøffer


Tidligere på ugen fik jeg en hvidkålssalat med kogte rødbeder, men jeg fik ikke spist hele rødbeden og heller ikke al hvidkålen. Men det er ikke noget problem, for det kan trylles om til nogle skønne grønsagsbøffer. Man kan dog også bruge andre kogte eller stegte grønsager. Fordelen ved at lave grønsagsbøffer af rester er, at det går ret hurtigt, da grønsagerne jo er forvarmede og ikke skal varmes først, før det kommes i ”farsen”. Rema 1000 har denne uge igen sat fokus på mindre madspild og fortalt at hver dansker smider 63 kilo mad ud om året. Det er en ret skrækkelig tanke, synes jeg. Derfor er det også godt, at der sættes fokus på dette. I Rema er de også begyndt på vej-selv-service, det er efter min mening genialt og sådan skulle det være alle steder. For så køber man det man har brug for. De fleste kender det jo godt, når man lige skal bruge en porre eller en rødbede, men man skal købe en hel pose, også ender resten med at blive dårlig. Ikke alle grønsager kan vejes endnu, men man er godt på vej i Rema specielt med vintergrønsagerne.

Krydring af grønsagsbøfferne
I grønsagsbøffer kan man ellers tilføje krydderblandinger såsom karry, andre asiatiske blandinger, mellemøstlige krydderiblandinger med kanel, kardemomme og spidskommen, chili og ingefær er ej heller at foragte i denne sammenhæng. Man kan også tilføje nødder af forskellig art eller en smule revet hård ost, hvis man har en rest. Det handler jo om, at bruge det man har og skabe velsmag ud af det.

En lind grønsagsfars
Dog skal man bruge nogle æg, for at samle grønsagsfarsen. Derudover en smule væske såsom mælk, kogevand fra grønsager eller bare vand. Tilføj også gerne en smule mel, eller havregryn eller kogte ris eller hvad man nu lige har af stivelse, som kan hjælpe med at binde farsen sammen.
Det vigtige når man laver grønsagsbøffer er, at man får en lind fars og man selv synes det er en lækker blandingen. Derfra kan det ikke gå helt galt.
Stegning af grønsagsbøffer
Til stegningen skal man selvfølgelig bruge noget fedtstof, men lad nu vær med at drukne grønsagsbøfferne i olie. Det er så trist synes jeg, for så får man ikke smage de mange nuancer. Men hvad vigtigere er, så brug en god olie der gerne smager af lidt, f.eks. synes jeg, at det er utrolig skønt, når grønsagsbøffer steges i hasselnøddeolie. Det giver et ekstra element til grønsagssmagen, specielt hvis man bruger rodfrugter.


God fornøjelse med grønsagsbøffer og mindre madspild.



Eva-Andrea

torsdag den 25. oktober 2012

Paprikagryde


-Varme fra gryderne, gør at man kommer igennem de kolde dage.

Paprika, chili og andre varme krydderier gør, at vi kommer nemmere igennem vinterens kolde dage og nætter. Derfor er det bare om, at komme i gang med at bruge dem.
Røget paprika er fyldt med varme og fylde, som man kan glæde sig til på kolde cykelturer, med forfrøsne fingre og ører.

Denne paprikagryde er lavet med mild røget paprika fra Krydderiet i Torvehallerne. Det er en skøn og lige tilpas røget paprika. Den farver ikke helt så meget som andre røget paprikaer, men det synes jeg er helt i orden.

Opskrift på paprikagryde

Omkring 450 gram kød i tern(fås i rema i denne uge til billige penge, så slog til), 4 løg i mellemstørrelse, 1 gulerod, 250 gram tomater, tre dl. Vand, 1 tsk. Salt, 1 tsk. hvid peber, 1 spsk. Chiliflager fra urtekram(den ret mild, men det ser smukt ud i retten), 2 spsk. mild røget paprika, olie til stegning.

Skræl og snit løgene i grove stykker. Vask og snit guleroden i grove stykker. Svits paprika og kødet i olie. Når det er brunet tilsættes løg, gulerod, salt og peber. Efter ca. 5 minutter ved middelvarme tilsættes tomaterne (hakkede) og vandet. Lad det simre omkring en time. Server ris, pasta eller brød til. Top gerne retten af med hakket frisk chili og friske krydderurter.

God fornøjelse med paprikagryden.

Eva-Andrea

onsdag den 24. oktober 2012

Hvidkålssalat med honning-chilidressing



En efterårsklassiker

Nu er det stille og roligt tid til, at trække nogle vinter og efterårsklassikere og vinterklassikere frem, for kulden tænger sig på og i weekenden skulle det blive Serbiriskkulde. Det lyder ikke rart, men her er en opskrift på en hvidkålssalat, som gør livet lidt mere rart.

Opskrift

1/5 af et hvidkålshoved(fås på tilbud i Rema og det er vej-selv), en håndfuld hviddruer, ½ pære, en håndfuld mandler, 1 kogt rødbede(fås på tilbud i Rema i denne uge og  det er vej-selv, så man kan købe det man har brug for), dressing:  1 ½ spsk.  god oliven olie, 1 spsk. honning, knivspids salt, 2 spsk. hvideddike(kunne være lagen fra nogle syltede bønner eller chilier), en stærk chili fint hakket.  

Kog rødbeden omkring 45 minutter. Imens snittes hvidkålen fint, bland dressingen sammen og steg mandlerne så de får brune kanter.  Når rødbederne er kogte, køles de ned i koldt vand og skalen smuttes ned, derefter rives de. Skær druerne over og skær pæren i tern. Bland nu salaten og nyd den.

God fornøjelse med efterårsklassikeren.

Eva-Andrea

lørdag den 20. oktober 2012

Asiatisk bøfsalat

Luksusfrokost a la efterårsferien

Tidligere på ugen var jeg hos en veninde, for at læse og hygge.
Vi lavede en super frokost, som samtidig var utrolig hurtig at lave. Det var en bøfsalat med vildtbøf(fås på tilbud i denne weekend i rema), grønsager, saltede mandler, en olie-eddikedressing og mango(ligeledes på tilbud i rema i denne uge).

Opskrift

Denne portion er til tre personer.
To vildt bøffer, 1/2 tomat, 2 forårsløg, 1/2 mango, 1/2 peberfrugt, chili efter smag, 1/3 agurk, dressing: 1/2 tsk. salt 1/2 tsk. peber, 1 spsk. vineddike, 1 spsk. olie, 1 spsk. Æblemost (der fås en rigtig god æblemost i rema i denne uge).

Hak grønsager, mango og chili småt. Bland dressing og smag den til. Steg kødet i olie ved høj varme ca. 3 minutter på hver side. Skær bøfferne i strimler og bland den i salaten, top salaten med mandler og server.
 
Det var en salat som fik meget ros med på vejen. Server gerne brød til, vi fik møllehjulsboller til, de fås på tilbud i rema i denne uge.
Det var en super frokost og kunne blive en lige så god middag.

God fornøjelse

Eva-Andrea





tirsdag den 16. oktober 2012

Mysligrød og vaniljepulver


Den perfekte vintermorgenmad

Nu hvor det er ved, at blive rigtig koldt og man kan vågne med en smule ondt i halsen, er det dejligt med noget varmt morgenmad. Her kommer musligrød ind. Det er svinelet at tilberede, dejligt og kan laves i et utal af variationer. Jeg kan bedst lide, at toppe den med vaniljepulver og banan i skiver. Det er en ret skøn kombination, men kan også putte bær i, ekstra nødder eller tørret frugt. Man kan også toppe grøden med ekstra mælk eller yoghurt.


Opskrift på mysligrød

1- 1 1/2 dl. Mysli(er på tilbud i rema i denne uge), 1/2 dl. Vand, 1 1/2 dl. Mælk, vaniljepulver(fra Urtekram, de er de eneste som fører dette geniale produkt) og en knivspids salt.


Put det hele i en lille gryde og lad det koge ind til en passende konsistens. Det tager omkring 10 minutter.


God fornøjelse med vintermorgenmaden.


Eva-Andrea

Nyttehaven i oktober og efterårsferieret



Jeg var i nyttehaven lørdag. Jeg havde frygtet, det ville være forfærdeligt, for alt forfalder nu og gror ikke så stærkt, som det har gjort. Derfor kan det være lidt trist, at tage en tur i haven. Men det viste sig at være en ubegrundet frygt.

Jeg endte med, at slæbe høst med hjem på min cykel. Jeg høstede bladselleri, knoldselleri, fennilke, en kæmpe rødbede, små runde gulerødder, løg, de sidste bønner, den sidste Squash, kartofler, det første hvidkål, rabarber, en masse krydderurter og hindbær.

Det var fantastisk, jeg kommer ikke til at købe grønsager lige foreløbigt, kan jeg afsløre. Jeg har kogt to grønsagsfonder siden da på grønsagstoppe og krydderurter. Så jeg har spist de bedste grønsagssupper og lørdag blev det til en lammesimreret med grønsager fra haven.

Det var ret enkelt, lam i tern(kunne også være vildtkød i tern, som kan fås i rema i denne uge), 2-3 gulerødder, 1-2 løg, 2 fed hvidløg, et par kartofler, en håndfuld store hvidebønner, salt, masser af nykværnet peber, lidt olie til stegning af kød og hakkede grønsager, en dåse tomater og lige så meget vand.
Vask og hak grønsager i store stykker, svits i olien sammen med kødet. Derefter tilføjes tomater, salt, peber og vand. Lad det simre omkring halvanden time. Det er sådan en efterårsferieret, for nu er der tid til simreretter og det er lige hvad man har brug for her i kulden.

Det var enormt lækkert alene, men kunne også spises med brød eller ris til.

God fornøjelse med din egen efterårsferieret og efterårshave.

Eva-Andrea

torsdag den 11. oktober 2012

krydderier i Torvehallerne

Jeg havde travlt i sidste uge, men nået da forbi torvehallerne.

Friske krydderier til topping
Jeg var i min faste kryddeributik Asa. Det er altså en af de bedste kryddeributikker i København. De har et stort udvalg, de har god service, de haren charmerende indretning og de har en god beliggenhed.
Jeg købte tre forskellige krydderiblandinger. De har altid en ny blanding, jeg lige skal prøve. Der var også tilbud på vaniljestænger, dem fik jeg også med.

Jeg kom også lige forbi en anden kryddeributik i torvehallerne, nemlig krydderiet. De havde tre forskellig slags røget paprika. Det er et krydderi man nogle gange skal lede længe efter desværre. Men her kunne endda test dufte, og det skal man helst når det kommer til røget paprika, for det kan smage meget forskelligt. Men de har en god røget paprika.

Middag af øko grønsager og nogle af de indkøbte krydderier
Jeg slog bagefter også et smut forbi den nyere grønthandler ude foran. her er alt økologisk og i forhold til at det er ren kvalitet, er det billige priser. Jeg købte et udvalg af lækre top friske grønsager og endda grønsager fra kiselgården, som har et godt ry. Jeg synes også det er den mest charmerende grønsagsbutik ved torvehallerne, for grønsagerne ligger ikke på rad og række og ser perfekte ud. grønsagerne er heller ikke pakket ind i plastik. Begge dele tiltaler mig, når det ikke er pakket ind, kan man lugte til varen og se den an. Det er godt at grønsagerne ikke ser perfekte ud, har jeg mere tiltro til at varene er dyrket økologisk og hverken er pumpet eller sprøjtet med noget.

Det var lige et par anbefalinger her fra. Der er selvfølgelig andre dejlige boder, men det var alt for nu.

Eva-Andrea

tirsdag den 9. oktober 2012

Drivhuset i oktober

 
-vindruer, tomater, chilier, majs og bønner


Lige nu er der stadig meget at plukke i haven, selvom det godt kan virke som om at vinteren er komplet over os.

Mit drivhus har set bedre dage, det indrømmer jeg. Men der er stadig tomater der skal plukket og masser af chilier som modner på planterne. Tomaterne kom i en rispilaf og en af de bedste af slagsen.
Bønneplanterne i drivhuset har stadig massevis af bønner, men planten er begyndt at tabe nogle af bladene.
Jeg fandt endda også en agurk i drivhuset. Det bliver nok en af sæsonens sidste, men det er også okay. Den endte sine dage i en tzatiki og det var dejligt, for det minder mig om sommer.

Majs planterne på friland har det stadig godt og majsne modner stadig. Jeg har spist de første og de er bare skønne og saftige. I dag høstede jeg de første vindruer. De er også på friland og ret lækre.

Alt i alt var det en god oplevelse, at have været i drivhuset og haven. Men jeg glæder mig alligevel til næste sommer allerede. Der er flere fantastiske dufte i luften. Men efteråret kan også nogle ting.

God fornøjelse med jeres efterårs haver og naturoplevelser.

Eva-Andrea

torsdag den 4. oktober 2012

Krydderiaften



Urter, krydderier, krydderurter, kært barn har mange navne
Så skulle der skabes nye krydderblandinger..
Omelet uden purløg, flæsk uden persillesovs, pizza uden oregano, kylling i karry uden karry, en verden uden krydderier, ville være et absolut trist og farveløst sted. Jeg kan slet ikke forestille mig et køkken uden krydderhylde. Det ville jo ikke være et rigtig køkken.

I aften var jeg til et arrangement, som fejrede krydderierne og alt hvad de står for. Det var et arrangement af Urtekram. Man kender Urtekram fra alverdens økologiske og fair trade produkter. De har den karakteristiske sorte metaldåse til deres krydderier. Urtekram har produkter, jeg tror man ikke kan få andre steder, f.eks. mit højt elskede vaniljepulver. Jeg bruger vaniljepulveret til alverdens ting, alt fra marmelade, musligrød, rabarberkompot, koldskål og til bagt laks. Vi var da også et par bloggere, der fik diskuteret vaniljepulveret og dets gode smag. Men det kan være svært, at finde i butikkerne desværre.

Der blev også tid til mad undervejs hos Urtekram
Det var en underholdende aften, vi fik smagt, duftet, diskuteret og sammensat nye krydderiblanding. Jeg endte med at være godt tilfreds med min sidste krydderblanding, som jeg kaldte sukker a la koldskål. Det var en blanding, som var inspireret af sommerens hjemmelavet koldskåle. Den bestod af masser af vaniljepulver, sukker, lidt lakridspulver, lidt citrongræspulver(ville gerne have brugt citronskal, men det var ikke lige tilstede), en bitte smule anispulver og endnu mindre salt. Hvis jeg selv skal sige det, var det en fremragende blanding og det skulle ikke undre mig, hvis jeg laver en portion koldskål en af dagene, bare for at bruge og nyde det. Selvom årstiden ikke ligefrem er til koldskål. På den anden side, tror jeg også det ville gå godt med nogle bagte æbler med hakkede nødder.



Det var en fed aften og jeg fandt ud af, at jeg meget bedre kan lide duften af ægte kanel end uægte kanel. Selvom det er den uægte kanel, som der sælges mest af. Fine fornemmelser! - ja måske. Jeg kan heller ikke udstå pulveriseret purløg og nu ved jeg hvorfor. Det minder mig om dipblandinger, man kender fra fester, hvor folk er alt fulde og kaster chips med en købt dipblanding ind i gabet.



Alt i alt en rigtig fed aften i selvskab med andre bloggere, krydderier og Urtekram.



Eva-Andrea