Viser opslag med etiketten Kolde drikke og drinks. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kolde drikke og drinks. Vis alle opslag

mandag den 21. april 2014

Myntete og kolde myntedrinks

Myntete
En kold myntedrik
-Mynte i Jordan 
En kop te i varmen? Ja tak. En ydmyg cafe på en gammel strandpromenade. En kop posete samt to store kviste frisk mynte ned i det kogende vand og lidtsukker. Fem minutter senere havde vi en dejlig kop forfriskende te, og en flaske vand, som er obligatorisk i denne varme. Vandpibe er også en helt almindelig ordre på cafeen. Ikke kaffe eller te, bare en omgang vandpibe. Duften er rigtig god og aromatisk med noter af æble og lakrids. Mynte anvendes i en del drikkevare og retter. For et par dage siden fik jeg en frisk og kold myntedrik med lime og sukker. Den vil jeg gentage, til sommer hjemme i Danmark. Derfor vil jeg i gang med at dyrke min egen mynte i haven. 

Fra jeres udsendte i Jordan.

søndag den 8. september 2013

Brombærlikør-video


    -nu med intrukstrutionsvideo
    En af de mest populære indlæg her på bloggen i øjeblikket er opskriften på brombærlikør. Derfor er denne opskrift blevet til en lille instruktionsvideo, hvor jeg blander en brombærlikør og anvender den i en velkomst-/ eftermaden-drink.
    Det er min første video her på bloggen, så I derude må gerne sige, hvad I synes. Det vil jeg være taknemmelig for. Videoen er optaget i min veninde Tines køkken, for det var hendes idé, at der skal være små videoer på bloggen. Det er ligeledes Tine der optager, hun er ikke udannet kameramand, men jeg synes nu, at det går ret godt. Det er ligeledes hende forklæde, jeg har fået lov at låne i videoen. Der er en enkel talefejl fra min side, jeg står med en brut vin og brut betyder selvfølgelig tør og ikke sød og det betyder på vinsprog syrlig. Det er netop derfor, at likøren skal være sød.

God fornøjelse med brombærlikøren og instruktionsvideoen.


Eva-Andrea

fredag den 30. august 2013

Brombær-æblesmoothie

-en sensommersmoothie
Nu er det ved at være sensommer og der er massevis af brombær og æbler i haver og hegn og kønt ser det ud.
Brombær og æbler kan anvendes til mange dejlige retter og smoothie er en af dem. Det er en let og frisk måde at anvende brombær og æbler på.

Opskrift på brombær-æble smoothie

Dette er en opskrift til en person.
1 æble, 3 spsk. Brombær, 1,5 dl. Appelsinjuice og evt. Citronsaft hvis nødvendigt og sukker.
Vask æble og bær. Put dem derefter i en blender og blend til begge dele er i mindst mulige stykker. Derefter skal appelsinjuice tilføjes og der blendes igen. Nu er smothieen klar til at blive hæld op og serveret. Det kunne være til en weekendmorgenmad eller i stedet for eftermiddagsfrugt. Det skal være en sød-syrlig frugtsmagende drik, hvis du har fat i et meget surt æble, kan det være nødvendigt at tilføje honning eller sukker. Hvis bær og æbler er meget søde, kan det være godt at tilføje lidt citronsaft.

God fornøjelse med brombær-æblesmoothien.

Eva-Andrea

søndag den 12. februar 2012

Sommerhåbsdrink

Jo den er god nok haven bliver frodig igen..

-Appelsin,Passionsfrugt og blommelikør sjus

Dette er en forbløffende god lille drink af Rynkebys nye passionsfrugt og appelsinjuice og japansk blommelikør. Først smager man appelsinen, derefter passionsfrugt og blommer. Så det er en skøn frugt drink, her i den dødkolde og mørke vinter. Det er en drink, som minder en om højsommer, middage på terrassen og grill på stranden. Så tag et par slukke af drinken og få håbet tilbage om sommer.

Opskrift

Appelsinpassionsfrugtsjuice og blommelikør(Fås i de fleste asiatiske købmænd og større sushibutikker).

Hæld 2-3 spsk. blommelikør op i et glas og ca. resten af glasset fyldes med appelsinpassionsfrugtjuicen. Man kan give drinken en stilk mynte eller nogle isterninger. Men det er også en dejlig forår og sommer bebuder, helt enkel.

God fornøjelse med håbet om forår og sommer.

Eva-Andrea

mandag den 2. januar 2012

Sundt mellemmåltid og mangolassi

-
Jeg har i går lovet, at jeg i denne uge ville skrive indlæg om sund og lækker mad. Denne opskrift på mangolassi er endnu en af disse opskrifter. Mangolassi er en blød og skøn drik, hvor man kan bruge sin overmodne mangoer og bananer. Så man kan mindsker manspildet ved at blende sig en mangolassi. I øjeblikket er mangoer endda på tilbud i Rema, så det er også billigt. Men man skal have sig en god blender, hvis man skal omtrylle de trevlede mangoer til en blød og lind drik. Jeg har lige fået mig en OBH blender og den klare jobbet på få sekunder. Så den kan jeg anbefale.

Opskrift

Denne opskrift er til 2 mangolassier.

En moden mango, en brun banan, ½ dl mælk og saft fra ¼ citron.

Skæl mangoen og skær kødet af mangoen. Put mangokødet og en skrællet brunlig banan i en god blender. Nu blendes det omkring 15 sekunder. Herefter tilføjes citronsaften og mælken. Det blendes et par sekunder ekstra. Nu har du en dejlig drik, som har sparet dig for at smide overmoden frugt ud og giver dig noget af dagens frugt.

Mangolasssier skal ikke drikkes som vand, men det kan ”for søde” slanke måneden januar, samtidig med at man får sig noget sundt frugt.

God fornøjelse med mangolassien og den sunde måned.

Eva-Andrea

fredag den 30. december 2011

Pære-cider-drink

     
- en ny blender

Jeg har lige fået mig en OBH nordica blender, efter i lang tid at have kæmpet med en elendig gammel blender. Den gamle blender kunne nærmest ikke blende og det var et projekt hver gang man skulle bruge den. Den nye OBH blender er mange gange bedre og utrolig flot. Den hedder black piano. Den er sort og skinnende.  Så nu skal den også bruges. Jeg har i dag brugt den til en skøn lille drink med pære og cider, som er frisk og lækker. Man kan vælge, at bruge en cider med eller uden alkohol, alt efter hvad man er til.

Opskrift

Denne portion er til 1 person.

1 pære, ½ blød banan, 1 ½ pærecider(med eller uden alkohol), ½ tsk. salt og 1 knivspids kanel.

Vask pæren og skær stilk og kernehus væk. Put nu den halve banan i blenderen og blend den sammen med salt og kanel. Efter det er blendet tilføjes pære stykkerne og den halve dl. pærecider og blend på 1 i omkring 5-10 sekunder.  Tilføj nu resten af cideren og blend omkring 2 sekunder.

Nu skal drinken serveres i et fint glas.

Når man har blendet frugt og andet som kan sætte sig fast i blenderens bund, så kan det være svært, at gøre blenderen ren bagefter. Men denne OBH blender er så smart, for bunden kan simpelthen tages ud og vaskes. Det er da ret snedigt.  Så gå i gang med en blender og kom i gang med denne skønne og lette drinks og smoothies.

God fornøjelse med pæreciderdrinken.

Eva-Andrea

tirsdag den 27. december 2011

Nytårsvelkomstdrink

-En forfriskende velkomstsdrink

Nu er det jo snart nytårsaften og så skal der nogle nytårsdrinks til. Denne drink egner sig godt som velkomstdrink, for den ser festlig ud og er ikke for stærk, så der er plads til flere drinks senere på aftenen. Jeg har fået opskriften af en ven.

Drinksopskrift

3 dl. Appelsinjuice(kan være friskpresset eller købt), 6 cl. galliano, ca. 4 isterninger og en rød likør(der kunne være en kirsbær eller brombærlikør) eller sirup(det kunne være en solbærsaft).

Hæld appelsinjuicen, gallianoen og isterningerne op i en shaker. Shanke det hele sammen og hæld blandingen op i et godt serveringsglas. Tilføj nu et skvat rød likør eller sirup og server straks. Det er en sød-syrlig cocktail og de fleste kan lide den. Galliano er ikke helt billigt, men lige nu har de den på tilbud i Rema 1000. Hvis man vil gøre drinken stærkere, kan man tilføje vodka.

God fornøjelse med velkomstdrinken.

Eva-Andrea

søndag den 27. november 2011

Banansmoothies og afslappende sommerhustur


-Weekendtur med super mad

Jeg har i denne weekend været i sommerhus med en af mine gode veninder. Hun har et lille hus i noget der minder om en nåletræsskov nær vandet. Det var en skøn  og afslappende tur, som endte med vi fik arbejdet lidt på vores universitetsopgave, snakket en masse, gået tur i klitterne, lavet super mad, mediteret og reflekteret foran pejsen.

Vi fik lavet en gang skønne gulerodsboller, som fik ben at gå på til frokost og morgenmad. De fik selskab af gedeost, manchego ost og løgrelish. Det var super lækkert og føltes som en total luksus frokost.

Der blev pillet en clementiner og lavet banansmoothies til morgenmad. Smoothiesene var ret hurtige at blende sammen og rigtig dejlige i smagen.

Opskrift på banansmoothies

Dette er til to personer.
3 bananer, 2 dl. mælk, 2 dl. neutral smagende yoghurt, 1 tsk. vaniljepulver og saften fra en halv citron.
Banansmoothiesene på morgenbordet
Pil bananerne og  put dem i blenderne sammen med vaniljen. Det skal blendes godt igennem, før der tilføjes væske. Når det er blevet en lind masse, tilføjes mælken lidt ad gangen og derefter yoghurten og citronsaften.

Nu har du en dejlig friskt og sød banansmoothies, som smager som det rene slik, men som er ret sund.
Jeg synes, at smoothien skal serveret i høje glas, for så ser det lidt mere eksklusivt  og bedre ud.

God fornøjelse med smoothien.

Eva-Andrea 

mandag den 20. juni 2011

Frugtsmoothie eller hurtig-is i en opskrift

Dette er en fantastisk opskrift, for det er en opskrift, som kan give to forskellige små retter: enten en frisk smoothie eller en let isdessert.

Opskrift
Denne opskrift giver ca. 4 smoothies eller 4 portioner is afhængig af størrelsen.

1 pose skovbær(ca. 350 gr. blandet bær), 6-8 spsk. Kunstig sukker(eller ægte sukker om man foretrækker), 4 dl. mælk, 2 tsk. Vaniljepulver , ½ tsk. Salt.(evt. ca. 8 isterninger til hvis man laver smoothie versionen), hold et par bær tilbage, hvis du vil pynte glasset.
Alt dette skal blendes i en god blender og blendes godt igennem. Afhængig af om bærrene er frosne eller ej, giver det enten is eller smoothie. Nu er isen klar til at blive spist og smoothien klar til at blive drukket.

Når man vælger, at lave isen, skal der mest kunstig eller ægte sukker i, for når noget er koldt, smager det af mindre, end hvis det er varmt.
Jeg synes, at det er en forrygende smoothie og en utrolig is, som er mindst ligeså god, som de slags is med store mængder sukker og fløde i. Hvis man VIL have flødesmag, men ikke flødens kalorier, kan man piske en portion kunstig fløde fra Creme fine eller Milda og enten vende det i isblandingen eller lægge en klat på toppen.
God fornøjelse med bærlækkerierne.

Eva-Andrea

mandag den 23. maj 2011

Koldskål - en sund og delikat udgave

Jeg har altid elsket koldskål på en varm sommerdag. Det er enormt læskende og lækker lille ret. Jeg har til gengæld ikke behov for at koldskålen, er proppet med sukker. Den skal dog stadig have smag og en god konsistens. Jeg har prøvet mig frem og her er den opskrift, som jeg elsker.

Koldskålopskrift
1 del yoghurt neutral/ A38 til en del kærnemælk(f.eks. en halv liter af hver), revet økologisk citronskal, vaniljepulver(gerne det økologiske som fås i små sorte dåser til en 20 i de fleste større supermarkeder) og eventuelt udskåret frugt eller kammerjunger til toppen.

Tag en passende skål, put revet citronskal og vaniljepulveret i. Bland yoghurten og kærnemælken i og rør rundt. Nu er koldskålen klar og kan spises med hvad man vil.
Hvorfor netop disse ingredienser?
Hvorfor netop disse ingredienser? Yoghurten giver koldskålen den rette konsistens. Derfor behøves man ikke at bruge hverken æg eller sukker, for at få en god konsistens. Vaniljen giver en god sødme, citronskallen og kærnemælken giver friskheden. Man kan også tilføje blendede jordbær. Dette giver en smuk lyserød farve og en dejlig smag.
God sommerdag
Eva-Andrea