torsdag den 30. maj 2013

Asparges-sandwich


Det er ren forsommer

Asparges er noget af det første man kan plukke i køkkenhaven og de fås også i butikkerne nu. Asparges er en delikatesse efter min mening. Så de skal anvendes her, der og alle vegne. I denne uge kan de fås på tilbud i rema 1000 og så er det bare om at slog til. 

Opskrift på aspargessandwich

Dette er til to pitabrød.

To pitabrød gerne fuldkorns(dem har de altid i rema og de har en god smag), et bundt asparges, saga brie eller en frisk ost, feta, salat, koriander, purløg, oliven olie, eddike, honning, salt og peber. 
Sat en gryde vand til at koge og put salt i. Tag enderne af aspargesene og sæt brødene til at riste. Bland en dressing af honning, olie, eddike, salt og peber. Vask salaten, klip krydderurterne op og vend den i dressingen. Hvis man har nogle purløg som blomstre ser det kønt ud, at have dem med i salaten. Kog aspargesene omkring 5 minutter. Skær brødene op og smør dem med ost i den ene side, læg de kogte asparges ovenpå, derefter salaten og smulret feta. Nu lukkes sandwichen, får et tryk og er klar til at blive spist. 
Det er en sandwich man kan variere på flere måder f.eks. med sprød bacon eller parmaskinke eller smilende æg.

God fornøjelse med asparges-sæsonen.

Eva-Andrea

De første kartofler

-Hurra for fiberdug!

I år var det svært at få kartoflerne i jorden til tiden, for jorden blev ved med at være hård og kold. Men i jorden kom kartoflerne i slut april måned. De fik fiberdug over, for at kunne komme godt til verden. Det skal jeg da love for, at de gjorde. De er allerede blevet for store til fiberdugen. Deres toppe er blevet kraftigfulde og store. I slutningen af sidste uge, fredag blev det til de første kartofler forsigtigt gravet op af jorden. De var ganske små, men de var der altså. De var så fine og skønne. Det hele skyldes den fabelagtige fiberdug, som jeg købte sidste år i Silvan. I år har Silvan så valgt,
ikke at føre det produkt mere. Det er for mig som havelejer helt uforståeligt. Fiberdug fungere bare utrolig godt, selvom det ikke er kønt. Nu skal fiberdugen flyttes til en anden del af haven, hvor den kan gøre nogle andre planter glade.

God fornøjelse med dine egne kartofler og anvendelsen af fiberdugen.

Eva-Andrea

mandag den 27. maj 2013

Krydderurte-pestoer


-Brug alle dine krydderurter
Pestoer kan være noget af det skønneste. For det kan muntre en halv kedelig sandwich op eller blandes op i en dressing, så man ender med en kongelig salat. 
Nu gror krydderurterne i store mængder. Det kan man lige så godt udnytte og blende sig nogle skønne pestoer. I weekenden lavede jeg både en purløgspesto og oreganopesto. Det var to pestoer som kunne peppe en hver ret lidt op. Jeg serverede dem til langtidsstegt lam, men de ville også være gode til fisk, til nye kartofler, eller til knækbrød som en lille snack. I denne uge kan man få nogle skønne aflange helt tynde knækbrød på tilbud i rema 1000. De er vældig gode til snacks f.eks. sammen med pesto eller med hummus f.eks.

Opskrift på pestoer

Fyld en blender op med purløg eller oregano(eller en helt tredje urt), tilføj 50 gram ristede valnødder(kunne også være pinjekerner), en kniv spids salt, en spsk. flydende honning, 4 spsk. god frugtsmagende oliven olie, en knivspids kværnet peber og omkring 3 spsk. feta(det kunne også være parmasanost eller picorino) med top på.

Blend det hele sammen og lad vurder konsistens og smag. Mangler der lidt af det eller det andet? -Det tager lidt tid at justere sin pesto.
Pestoer kan tilberedes af alle mulige krydderurter. Så har du mængder af et eller andet krydderi i haven, er det bare om at plukke det, vaske dem og putte dem i en blender. Hvis man har en kørvel stående i sin have, kan den anvendes til en pesto, som kan kvikke en kyllingesuppe op. En dildpesto er god til skaldyr, gav gerne denne lidt citronsaft.

God fornøjelse med sommerens pestoerne.

Eva-Andrea 

lørdag den 25. maj 2013

Rabarbersnaps, rabarbersirup og rabarbervin


Kan man få nok af rabarber?
Der var der en gang en skraldespand.
Næ det synes jeg egentlig ikke at man kan. Jeg har i min nyttehave massevis af rabarber. Jeg har lige været ude og rejse, imens er rabarberne vokset omkring en meter. Ja det er skam rigtig. De er smukke og kan anvendes i alverdens sammenhænge og det skal de også, når man har de mængder som jeg har. Rabarberen passer sig selv det meste af tiden, de får nogle krukker over i det tidlige forår og lidt gødning, men det er så det. 

Sidste år bryggede jeg en stor portion rabarbervin, den er nu ved at være klar til at blive drukket. Den bliver sødet en smule sirup, for der er ikke meget restsukker tilbage. Men man skal ikke føle sig for fin til, at søde sin hjemmebryg. Selv i champagne søde man nogle af vinene med sirup(se under fanen " vin og cider" for en opskrift på rabarbervin, bemærk dog at Frøken Jensen skriver, at rabarbervin skal lagre mindst et år, min erfaring er dog at 7-8 måneder er nok). 

Rabarbersirup
Bobler med rabarbersnaps
Rabarbersirup er noget af det lækreste. Det har en intens smag af rabarber. Det kan anvendes til rabarbersaft, rabarberdrinks, rabarbersorbetis, en varm rabarbertoddy, til at søde en dressing med og selvfølgelig alverdens desserter. 
Skær rabarberne i så små stykker som muligt og bland dem med sukker(halvt af hvert). Lad det trække mindst en time, men også gerne natten over. Der skal trækkes væske ud. Nu hældes væsken fra, ned i en gryde og koges sammen med sukker, indtil det har tyknet. Rør ikke i væsken og sukret, lad sukkeret selv opløse sig i gryden. Nu mere sukker, nu hurtigere tykner det. Afhængig af hvor røde dine rabarber er, vil siruppen få en mere eller mindre rød farve. Ellers kan man give det lidt rødbedesaft, det skal dog koge med, for at koge smagen ud.

Rabarbersnaps
Til en rabarbersnaps skal rabarberne snittet fint. De hældes på glas, med en stor åbning, så de kan komme op igen. Hæld nu vodka over og lad det trække fem dages tid. Nu burde vodkaen have trukket farve og smag ud af rabarberen. Den kan derefter sødes med lidt sirup. Men kun nogle spsk. er nødvendigt. Det kan også laves med rom og dette giver en lidt mere eksotisk smag. Det skal dog helst være en god rom, det kunne f.eks. være en Braunstein rom, som fås på tilbud i rema i næste uge til 120 kr.

Så er det bare at komme i gang med rabarberne. Der er mange gode smagsoplevelser gemt i dem.
God fornøjelse med rabarberne.

Eva-Andrea

Let pastaret


Her er det med gule tomater. 
-Tomater, parmaskinke og parmasan

Denne pastaret blev improviseret den anden dag og viste sig at være rigtig lækker og let. 

Opskrift på let pastaret

Dette er til en person

80- 100 gram fyldt pasta eller pastaskruer som her(fås på tilbud i rema i denne uge), 2 fed hvidløg, 3-4 skiver parmaskinke, 2 håndfulde cherrytomater(fås på tilbud i rema i næste uge) chili efter smag, 2 kviste rosmarin, salt til koge vandet og parmasanost(fås til en god pris i rema 1000 i denne uge).

Kog pasten som det står på pakken i let saltet vand sammen med tomaterne(tomaterne skal kun koge med 2-3 minutter) og de to fed hvidløg. Imens pastaen koger tændes ovnen og parmaskinken grillet ved 200 grader grill. Chilien og rosmarinen vaskes og hakkes.
Når pastaen er kogt, tages hvidløgene op og hakkes, de blandes med rosmarinen, chilien, tomater og pastaen. Riv osten over og læg parmaskinken rundt i kanten. Det er en ret,
som er utrolig skøn i al sin enkelthed.

God fornøjelse med pastaen.

Eva-Andrea

torsdag den 23. maj 2013

Pitabrød og picnic


Pitabrød er perfekt til picnic i et passende vejr. Selvom vejret er temmelig væmmeligt i denne uge, så kan man jo godt længes efter en picnic i et rigtig sommervejr. Noget af det letteste at have med på picnic er pitabrød. Enten allerede fyldte eller delene i glas og papir. De kan let samles og spises siddende mit i det grønne.

Opskrift på pitabrød

Denne portion er til to personer.

2-4 pitabrød(kan fås på tilbud i Rema 1000 i denne uge), en håndfuld minitomater(fås ligeledes på tilbud i Rema) 150 gram hytteost, en kvart agurk i skiver, feta(fås på tilbud i Rema i denne uge, endda af et godt græsk mærke), en lille dåse med majs, lidt spegepølse i skiver, en tsk. oregano, en knivspids salt, en kvart citron og en spsk. god oliven olie.

Sæt brødet til at varme. Lav en dressing af hytteost, salt, citronsaften, oregano og oliven olie. Vask grønsagerne og skær det ud i mundrette stykker. Skær spegepølsen i skiver og fetaen skæres i tynde skiver. Nu kan brødet blive fyldt med lidt af det hele, blive pakket ind og taget med ud i det grønne.

God fornøjelse med pitabrødet og de kommende picnicer.

Eva-Andrea


tirsdag den 21. maj 2013

Forsommer

Det er Vangede, når det er bedst.
 
-blomster og skønhed

Nu har jeg lige været en tur i Grækenland på øen Lesbos, det var absolut skønt og jeg nød hvert et øjeblik. Men her hjemme er forsommeren jo mindst lige så skønt, bare på anden vis.
På den uge jeg har været væk er alt sprunget ud og groet i vilde mængder. Den uge jeg har har været væk føltes som en evighed og det har det også været for planterne. Det meste er sprunget ud, træerne står grønne og range alle steder. Frugttræerne står i blomst og forsytiaen er ved at være afblomstret. Rododendronen og syrenerne er endda så småt begyndt at blomstre.


Drivhuset eksploderer


En kasse med godter fra haven.
Drivhuset er på det nærmeste eksploderet i grønt. Jeg har fået store radiser, pak choi og salat og krydderurter i mængder, man kan plukke lige så meget af man orker. Chilier og tomater er endda påbegyndt deres blomstring. Det er virkelig begyndelsen på en ny sommer.
Squashplanterne som er sat i kravlegård i drivhuset og er vokset. De skal straks plantes ud i nyttehaven, hvor de skal nyde livet. Bønnerne i drivhuset er ligeledes vokset en god del.

Sød skærm og snaps


En kat på jagt i busken.
Denne årstid er utrolig smuk. Man kan mærke håbet i naturen alle vegne og man spiser godt nu, med alt det man kan hive op af jorden, plukke og samle. I går satte jeg en kryddersnaps over med masser af sød skærm, som står i mængder i haven i øjeblikket.
Men pas på med at samle skærmplanter i naturen, der er mange giftige imellem f.eks. Skarentyde! Men i stedet kunne man samle nogle mælkebøtter til sirup, salat(brug kun kronblade og små blade) eller en kryddersnaps. Der er nok at tage sig til på denne årstid.

Mine katte er også vilde med forsommeren og al den liv. Det er en stor legeplads for dem og de jager rundt efter insekter og fugle. Sådan nogle fuglestege flyver jo desværre ikke ind i munden selv. Freud og Sofie hedder de og de kravler rundt i træer og buske. Nogle gange kommer de højt op, Freud er her oppe i knap to meters højde.

God fornøjelse med forsommeren, samlingen og plukningen af alle de skønne forårs urter.
Eva-Andrea

fredag den 17. maj 2013

Andeæg, hummer, frappe og forår


Udsigt fra kirken på klippen.
-Maden og glæden i Petra
Dagene her i Petra snegler og suser af sted på en og samme gang. Jeg har får læst og skrevet som planen, samtidig nyder jeg duftene af massevis af blomster, figner og havet, synet af bjergene og havet, lyden af får, høj snakken og lokal græsk musik. Hvert sekund og indånding er fyldt med forår i Grækenland. Det er utrolig grønt på denne årstid og det er næsten smukkest nu. Dog har jeg lidt allergi, men den klarede den lokale apoteker. Vandet er ikke så varmt endnu, men det kan sagtens svømmes i. Det er omkring lige så varmt, som vandet i Danmark når det er varmest.


Andeæg

Jeg bor på Hotellet Shinning star og ejerne har selvfølgelig en køkkenhave og lidt dyr. De har bl.a. høns og ænder. De giver rigeligt med æg her i maj. Derfor fik jeg lige nogle æg foræret den anden dag. Jeg har aldrig smagt et andeæg før, men pludseligt stod jeg med et i hånden. Det blev kogt som et hønseæg og det smagte ganske lækkert. Æggeblommen smagte en smule af and, men ellers var det som et almindeligt æg.
En halv hummer, jeg fik også sagt hej til den, da den var i live.


Hummer

Jeg har haft til at nyde naturen på nogle løbeture, det har også samlet appetit til en halv hummer. Der var nemlig hummer på menuen i går på Ø eatery den nyåbnede restaurant på torvet. Det var en ny fanget lokal hummer. Den var smuk og smagte vidunderligt. Til hummeren var der en frisk salat og et glas rose vin. Det var en skøn middag. Dessertvinen på stedet er ligeledes rigtig skøn, den er græsk og er fra øen Samos.


Frappe - græsk kaffe

Byens bedste frappe mens jeg rettede opgave.
I dag fik jeg den bedste frappe, jeg har fået på øen. En frappe er den græske kaffe. Den skal være let, med skum på toppen, bitter, med mælk og uden sukker, efter min mening. Frappen fik jeg på lemon bar. Her er der også et fortræffeligt internet, men det er der nu på mange caféer her på Lesbos og man er meget stolt af sit wifi.


Alt i alt er det skønt at være tilbage på Lesbos, det er en ø som på mange måder taler til mig.


Hvis du har planer om at bestille en sommerferie, så kan jeg anbefale Lesbos.
 

Eva-Andrea

onsdag den 15. maj 2013

Madeventyr i Petra


-Ø eatery er det helt nye

Utroligt smukke farver
Så velkendt og samtidig så græsk, sådan er det nye sted i Petra på Lesbos. Jeg er en uge i Petra for at skrive. Jeg har været her i Petra en del gange og i løbet af vinteren er der åbnet en ny restaurant, som er dansk ejet. Det danske par Søren og Lea har gjort stedet klar i løbet af vinteren og åbnede i sidste uge.

Stedet skiller sig ud fra de andre restauranter. Stilen er country living med rustikke stenvægge indendørs, træmøbler udenfor med lyserøde roser og elegant gammeldags poselæn på bordene.

Menuen er enkel og varierer fra dag til dag. De har masser af friske råvarer i maden og mindre olie en det typisk græske. Sagt på en anden måde, det er lige min smag.

...og utrolige mængder..
Jeg var forbi mandag til et glas af husets vin, det er det bedste husets vin jeg har fået i Grækenland. Så i går skulle jeg spise der.

Jeg fik tunbøf med let stegte grønsager. Det var en ordentlig portion, men det var ikke nok. Dertil hørte oliventapanade(hjemmerørt), brød(med en god skorpe og noget af det bedste brød der fås i
Grækenland) og en økologisk lokal oliven olie. Jo mæt det bliver man der. Nogle af de andre gæster var så glade for brødet, at de skulle have resten af kuvertbrødet med hjem til næste dags morgenmad.

Så smukke vinglas ses sjældent på disse kanter..
Der er hovedretter er i den sunde ende, dog der er også hjemmelavede pomfritter og mayonnaise. Så der burde være noget til enhver smag.

Men der er også desserter, der får bukserne til at stramme. Hvad med hjemmelavet chokolademousse eller æblekage med flødeskum?

Vinene er fra forskellige lande. Jeg smagte et glas af en græsk hvidvin fra Lesbos. Den var utrolig dejlig. Citrusagtig men ikke for syrlig i smagen. Det er en rigtig god sommeraftenvin.

Hvis der skulle komme en kold vind klares det med et IKEA-tæppe, så man føler sig hjemme i Danmark på en varm sommeraften og med en overordentlig god havudsigt.

Det er alt i alt en rigtig god madoplevelse, at spise på Ø eatery. Det er smukke omgivelser, gode råvarer, men man skal ikke forvente traditionel græsk mad. Men det fås også i rigelige mængder andre steder i Petra og omegn. Her kan nævnes Sea restaurant som ligger længere nede af "strand-vejen" i Petra og Womens cooperative, som ligger oppe på første sal midt på byens torv. Ø eatery ligger ligeledes på byens torv og er let at genkende med den skandinavisk stil.

God fornøjelse med restaurant-besøgene næste gang du er i Petra- på Lesbos.

Eva-Andrea

torsdag den 9. maj 2013

De første radiser, drivhuset og et figentræ


- havesysler


Så er der salat og ny-op-hivet-radiser
I går hiv jeg årets første radiser op ad jorden og de var ret så skønne. De var først milde og dernæst skarpe i smagen. De har vokset beskyttet i mit drivhus, men jeg har også sået nogle på friland. De er dog også beskyttet under fiberdug. De har fået små toppe, men roden er ikke svulmet op i endnu. Men det skal nok snart komme.
Salat kan der nu høstes dagligt i drivhuset og næsten alle chili- og tomatplanter er blevet sat i drivhuset.
Chilierne i krukker så de kan komme ud og blive skyllet, hvis de får bladlus i løbet af sommeren. De får nemlig let bladlus og de er svære at komme af med, hvis ikke de får insektsæbe og bliver skyllet med vand.
Mine forældres sydvendte bed er i gang med at blive omstruktureret. Der er blev sat et figentræ i stedet for en sommerfuglebusk, dernæst er der blevet luet godt ud og blevet sat en masse krydderurter, som er flerårige og som kan stå og dufte hver sommer. Jeg mangler dog at finde en urt. Det skal være en jerurt- verbena officinalis. Men det var ikke lige til at finde på Aldershviles planteskole, som ellers altid har haft det jeg skal bruge. Denne slags jernurt er spiselig, Løgismose bruger den i jordbærmarmelade og den anvendes ligeledes ofte i urtete(fås hos mange helsekostbutikker og på Noma). Men eksperten på Aldershviles planteskole havde aldrig hørt om en jernurt-sort, der kunne være spiselig. Så jeg endte med en forkert sort desværre. Så nu går jagten ind på den spiselige udgave.



God fornøjelse med dine egne radiser og havesysler.



Eva-Andrea

onsdag den 8. maj 2013

Forårskyllingesuppe


-med årets første pak choi
Tidligere på ugen kogte jeg en kyllingesuppe(kylling, urter, salt, peber og vand, kogt i 1 1/2 timer). I går varmede jeg kyllingesuppen og tilføjede urter fra haven og nye kartofler. Det var en mægtig dejlig frokost. Urterne der kom i var løgkarse, purløg, sød skærm, koriander og pak choi. Sammen med den kogte kylling, de nye kartofler og toppet af med feta, var det skønt. Sådan en suppe er fantastisk til at nyde forårets urter og grønsager. I denne uge kan man endda få økologisk kylling på tilbud i Rema(på frost) og ligeledes er der feta på tilbud i Rema. Så det kan være en ganske billig erfare at tilberede.

Løgkarsen skal vaskes grundigt og hakkes, det samme gælder også for de andre urter. Hvis ikke man har have selv, kan man i stedet anvende f.eks. forårsløg, hvidløg og koriander fra supermarkedet. Det kan også give en god suppe. Men ellers kan man også finde sig en skov eller lignede, hvor der kan samles ukrudt, det meste kan anvendes til en sådan forårssuppe. Du skal naturligvis være sikker på, at det er spiselige planter du plukker.

Kartoflerne koges med til de er møre og urterne skal kun lige nå at falde sammen nede i suppen, derefter kan suppen serveres med smuldret feta over og brød til(man kan få nogle ganske lækre italienske brød på tilbud i Rema i denne uge, på frost forstås).
 
God fornøjelse med forårssuppen.
 
Eva-Andrea

fredag den 3. maj 2013

1. Maj 1. Kartoffelspirer


Det har været et koldt forår, der har sågar været sne i hele marts og nogle steder fik de endda også sne i begyndelsen af april. Derfor kom kartoflerne sent i jorden, selvom at de var lagt til spiring tidligt. Sådan har det været for alle i år. For at fremme deres vækst, har jeg lagt fiberfug over. Dette har også den fordel, at jeg kan plante hestebønner uden fuglene kan æde bønnerne. Det er ganske smart, fordi hestebønner vokser godt sammen med kartoflerne. En bonusinfo er, at man på Albinusfrø.dk kan finde mange forskellige hestebønner lige nu.
Første maj tog jeg i haven, da det var skønt vejr. Jeg løftede fiberdugen, for der skulle vandes. Op ad jorden stod flere kartoffeltoppe. Det er da fantastisk, trods en kold begyndelse, så vokser kartoflerne lystigt derudaf under fiberdugen. Længe leve fiberdugen!
Jeg har plantet radiser og løg langs kartoflbedkanten, så de også kunne få glæde af fiberdugens varme og beskyttelse. Det har de så sandeligt været glade for, der er allerede knap 10 cm. lange løgtoppe og radiserne er ligeledes godt på vej.

God fornøjelse med køkkenhaven.

Eva-Andrea

onsdag den 1. maj 2013

Banan-kakao-løbe-snack




Jeg er begyndt at løbe og det er helt utroligt. Jeg synes faktisk, at det er skønt. Jeg får alle mulige dejlige naturoplevelse. Den første blomsterduft kom mig i møde tidligt i april, jeg har set rovfugle som cirkulere på himlen og jeg opdagede forleden en kæmpe svane-redde ved en lokal sø under en løbetur. Men når man så kommer hjem fra en sådan løbetur, kan det være godt med en snack til blodsukkeret. Det kan dog også være før en løbetur. Denne banan-kakao snack er perfekt til dette. Den kan tilberedes med og uden mælk.


Opskrift på banan-kakao-løbe-snack

Dette er til en person.


1 banan(er på tilbud i Rema fra i morgen 1 stk. 1 kr.), 15-20 gram kakaobønner(det skal være kakaobønner ikke kakaopulver) og 1 1/2 dl. Mælk. Først mortes bønnerne i en sten morter. Bønnerne skal deles i mindre dele og ikke helt pulveriseres. Derefter blendes bønnerne og banan med en stavblender. Nu tilføjes mælken og blendes med. Nu er snacken klar til at blive drukket.


Kakaobønner

Kakaobønner er en herlig ingrediens i maden og den anvendes også i kakaocermonier se eventuelt denne blog: http://ceremonialcacao.blogspot.dk/. Kakaobønner øger hjerterytme, puls og blodgennemstrømning. Derfor skal man også være varsom med at indtage rene kakaobønner, hvis man har hjerteproblemer. Derudover skal man ikke indtage dem, hvis man er på SSRI(lykkepiller). Tilgengæld egner disse egenskaber sig godt til, hvis man skal ud og løbe en tur. Kakaobønner har også en ret interessant smag, som kan anvendes i både det søde og salte køkken. Her på bloggen ligger jeg løbende opskrifter med kakaobønnerne op -se ”etiketten kakaobønne-opskrifter”.


Jeg løber fordi det er sjov, men også fordi jeg skal deltage i Alt for Damernesløb i juni. Dette løb har flere sponsorer, så man får forskellige små ”gaver” bl.a. sponsorer Rema 1000 flaskevand og frugt til løberne. Tilmeld dig løbet på rema1000.dk.


God fornøjelse med kakaobønnerne og løbeturene.

Eva-Andrea


Fisk i rødkarry og løgkarse


-anvend forårsurterne!

Jeg er ret vild med karryretter i øjeblikket og samtidig er jeg ret vild med alle de urter, som kan plukkes nu. Så hvorfor ikke kombinere de to? Dette er gjort i denne ret. Specielt er jeg vild med den vilde urt løgkarse.

Opskrift på fisk i rød karry

Sådan ser løgkarsen ud, nu vil du nok se den alle steder.
Dette er en opskrift til 2 personer.

To laksebøffer(de er på tilbud rema til og med i dag), 1 dåse tomater, 1 dåse fyldt med vand, 2 spsk. rød karry pasta(det kan efterhånden fås i mange dagligvare butikker), 2 løg, to dl. grønne linser, 3 fed hvidløg, en peber frugt, fedtstof til stegning, 1 stor tsk. seven spices og urter man har ved hånden, det kunne være: purløg, sankt hans urt, brændnælder, skvalderkål, mynte, løgkarse, koriander m.m. Personligt er jeg ret vild med løgkarse for denne urt har en løg agtig duft og smag. Derudover er den kraftig i smagen og vokser allevegne.

Sådan ser det ud og iiiihh hvor det smager!
Skyld linserne og sæt de grønne linse til at koge med vand, salt, peber og hvidløgene. De skal koge omkring 20 minutter. Skræl løgene og skær dem i både. Vask peberfrugten og skær den ud i ringe. Put olie i en gryde sammen med den rødekarry, seven spices og peberfrugten og løgene. Efter et par minutter ved høj varm, skrues der ned for varmen, tomaterne og vandet tilføjes. Jeg plejer at bruge dåse tomater fra Rema 1000. De har vundet en pris for, at smage deres smag. Lad det hele simre 10 mnutter. Imens vaskes urterne grundigt og nippes af deres kviste. Derudover skæres laksen af sit skind med en god kød eller fiskekniv. Skær fisken i mundrette stykker. Tilføj nu linserne, de burde være færdige. Derefter tilføjes laks og urter. Det skal simre med de næste par minutter. Derefter tages det hele af varmen og serveres med en syrlig avokadodip og tortillias med smeltet ost og urterskåret i både
(Tortillias fås på tilbud i Rema 1000 fra imorgen og resten af ugen). Tilføj eventuelt lidt friske urter på toppen af retten.

God fornøjelse med den røde karry og forårsurterne.

Eva-Andrea