Viser opslag med etiketten Vinbrygning og ciderbrygning. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vinbrygning og ciderbrygning. Vis alle opslag

torsdag den 20. september 2012

Æblecider



-Hjemmebrygget cider

For snart to uger siden var det stor æbledag. Jeg og en veninde var ude og plukke æbler og presse most.

Ved den lejlighed købt jeg også ti liter æblemost hos Frydenlund frugtplantage. Jeg endte med at have 13,5 liter most, som jeg gik hjem og klargjorde til cider. Det most vi selv havde presset, blev kogt op i ca. 10 minutter, så det blev pasteuriseret. Mens det var varmt tilføjede jeg 1/2 kilo økologisk sukker. Det blev ret hurtigt opløst, pga. varmen.

Det most jeg havde købt var selvfølgelig pasteuriseret. Det blandede jeg i en vinballon(af plast) sammen med enzymer,( som skal hjælpe klaringen senere i processen), gær(beregnet til cider, men jeg har læst, at man også kan bruge champagnegær og visse typer hvidvinsgær) og næringsalt til gæren. (Rengør selvfølgelig vinballonen grundigt først).

Da min selv-pressede æblemost var kølet ned til under 30 grader tilføjede jeg det til vinballonen. Siden har det gæret med et gæringsrør med vand i.

Det gærer stadig lystigt, i mit kontor. Jeg har læst, at cider kan gærer i alt fra 10 dage til flere måneder afhængig af gær og temperatur. Jeg har stillet det i mit kontor og der er nok 20-24 grader, så det er en rimelig høj temperatur, for gæring. Og sukkerindholdet er også ret høj i mosten, så det fremmer jo også gæringen. Så jeg regner med at det skal gærer ca. 3 uger før det får gærstop og klaringsmiddel.

Men det kan man lytte sig frem til. Når det blopper med flere minutters mellemrum, kan man godt stoppe gæringen. Inden da kan man dog lige smage sig frem. Er det tørt i smagen, så er gæren færdig med at arbejde.(den spiser jo sukkeret). Hvis det er sødt, så skal det gærer noget mere.

Fortsættelse følger...

Eva-Andrea

søndag den 16. september 2012

Rabarbervin del 2

- klaringsmiddel ja tak, gærsmag nej tak 

Den 30. august satte jeg min først vin til gæring. Rabarbervin valgte jeg, for jeg har haft så mange rabarber denne sommer i min nyttehave.

 

Nu er min første rabarbervin, færdig med gæringen, har fået gærstop og klaringsmiddel. Klaringsmiddel skal få gæren til at bundfælde og fjerne gærsmagen. Jeg smagte på vinen før og efter klaringsmidlet, for at teste om klaringsmidlet, havde hjulpet på gærsmagen. Før klaringsmidlet: smagte det forfærdeligt og overvældende af gær. Jeg forstod pludselig, hvorfor hjemmebryg, har et dårligt rygte, for gærsmagende vin, er værre end at spise pencilin.

Efter klaringsmidlet var det en helt anden historie. Det smagte dejligt af frugt og hvidvinsagtig. Men lidt for syrligt efter min smag, så jeg kommer til at søde det, før det hældes på flasker. Udover at give en bedre smag, giver det selvfølgelig også en klaret væske. Så min foreløbige konklusion er, at klaringsmiddel er nødvendigt, når man hjemmebrygger vin. 

 

Nu skal det lagres i hvert fald en måned, før man smager rigtig på det.

 

Fortsættelse følger...

 

Eva-Andrea

tirsdag den 11. september 2012

Æbleplukning, æblekværn, æblemost og æblecider



Den anden dag var det stor æble dag i mit liv. Først var jeg på en frugtplantage og plukkede Gråstenæbler med en god veninde. Jeg nappede også lige nogle liter most. Det var en fantastisk tur og kan anbefales til alle med en smule interesse for mad. Det er muligt på en del frugtplantager, at plukke-selv her i sensommeren. Så det er bare om at komme i gang.

Senere på dagen var jeg og min veinde så til æblemost ”workshop”. Man kunne tage sine egne æbler med og få dem presset. Selvfølgelig skulle man selv kvarte sine æbler, derefter kværne dem og til sidst skulle de presses, der fik man dog lidt hjælp. Det var rigtig sjovt at prøve og kan anbefales. Hvis man ikke har mulighed for at presse på en kæmpe professionel kværn, så kan også bruge en god elektronisk juicemaskine. Jo de er dyre, men hvis man er heldig, kan man låne en af en bekendt. Jeg har efterfølgende lånt et monster af en juicemaskine. Den kan presse ca. To kilo frugt, før den er fuld. Så nu skal der eksperimenteres.

Al den most vi selv pressede og det jeg købte, skal omtrylles til æblecider. Jeg skulle gerne modtage et gærsæt i dag fra vinmager.dk det er en ret interessant hjemmeside til hjemmebryggere. De har en meget overskuelig og beskrivende hjemmeside. Der er nok alt, hvad hjertet kunne begære, til rimelige priser. Dog skal det lige siges, at deres betalingssystemer er ret komplekse og det tog mig lang tid, at få det til at fungere. Og det funger kun i Explorer...fandt jeg ud af. Så vær lige klar over det.

Cideren kan jeg ikke sige så meget om endnu, andet end at det er spændende.

Fortsættelse følger...

Eva-Andrea

 

tirsdag den 4. september 2012

Vinfremstilling



- rabarbervin

Ja jeg har nu begivet mig på usikker grund disse dage. Jeg er for første gang bevæget mig ud i vinbrygningenskunst. Jeg satte en vinballon over med rabarbervin den 30. August. Jeg har simpelthen så mange rabarber i min nyttehave, så jeg valgte rabarbervin. Men det er jo en af mange muligheder er det gået op for mig. Der er mindst lige så mange muligheder for frugtvin, som der er frugter. Alt kan åbenbart bruges, lige nu er der jo et overflod af æbler, pærer, blommer og hvad ved jeg. Så det er bare om at komme i gang med at samle og gærer.

Jeg har læst en del på nettet og i gamle kogebøger fra 1940erne og 1950erne om hjemme vinfremstilling. Jeg kan se ud fra både kogebøgerne og nettet, at hjemmebrygning nærmest er en kunst eller ligefrem en videnskab. Folk virker i hvert fald meget stolte af de vine, som de fremstiller og det diskuteres ivrigt på forums på nettet, hvordan processen, vinen, ciderne og øllen kan optimeres. Man deler heller end gerne sin viden indenfor hjemmebrygningen.

Jeg har købt et stor vinbrygningssæt på things-4-you.dk. Det så ud til at være det bedste og billigste sted, i hvert fald indenfor danske sider. Jeg har fået tingene hurtigt leveret og med en udførlig brugsanvisning til vinbrygningen. Indtil videre har jeg slavisk fulgt brugsanvisningen og det går ret godt indtil videre. Nu er jeg jo heller ikke så langt, så det kan stadig nå at gå galt op til flere gange.

Men indtil videre står rabarberne, sukker, vand, citronskal, enzymer, næringsalte og gær og gære afsted. Blup, blup, blup.

Opskrift på rabarbervin sådan ca.

Det er omkring alle de rabarber jeg brugte..
Det er 5,5 kilo rabarber, lige så meget sukker( jeg har brugt økologisk rørsukker, men man kan vist sagtens bruge hvidt sukker), citronskal fra 2 økologiske citroner(vist heller ikke nødvendigt, men altså det forbedre en rabarberkompot, så det forbedre nok også en rabarbervin), 10 liter nykogt vand, gæringsæt til frugtvin fra things-4-you.dk, koldt vand så man når op på 23 liters mærket i vinballonen(brug helt plastik, det er meget nemmere at håndtere og mindre farligt).

Jeg vil ikke gengive fremgangsmåden, for helt ærligt så er det så præcist skrevet i brugsanvisningen, at jeg nok ikke kan gengive den lige så præcist. Og hvis man skal brygge vinen, skal man alligevel købe gærsættet og det koster ikke særlig meget.

Det skal gærer i omkring to uger, så det er jo utrolig hurtig gæring. Derefter er der nogle afsluttende processer. Men det burde være muligt, at smage på vinen efter 3 uger. Men jeg har læst i de gamle kogebøger at den vinder smag ved lagring.

Jeg synes indtil videre at det er en skæg proces og jeg vil opfordre andre til at gå i gang.

Jeg kommer selvfølgelig til at følge dette indlæg op, når jeg ved mere om hvordan det ender.

God fornøjelse med vinfremstillingen.

Eva-Andrea