Viser opslag med etiketten Projekt "altanhave". Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Projekt "altanhave". Vis alle opslag

lørdag den 5. september 2015

Altanhaven i avisen

En kop morgenkaffe på altanen
-Projekt altanhave og plantebyt

I forrige uge havde jeg besøg af en haveglad journalist fra Politiken og en fotograf. Vi talte længe om frø og plantebytte samt min altanhave og drivhus.

Et foto af artiklen i Politiken
Til jer som er faste læsere af bloggen ved I også, at jeg i januar måned besluttede at skabe en frodig altanhave for omkring 100 kroner. Det betød, at jeg måtte bytte mig frem og det endte med at en skøn altanhave, hvor jeg har spist min morgenmad, aftensmad og jeg har siddet og arbejdet. Jeg har været utrolig glad for min altan i år.
Derfor er det fedt at se, at en avis stiller fokus på plantebytterig og havefolkets gavmildhed. Altanhave ville have set helt anderledes ud, hvis ikke havefolket havde været så gavmilde. Jeg har aldrig været så glad for min altan, som jeg er i år, så jeg kan varmt anbefale at komme igang med noget grønt i nogle potter.
For mig er det også en fed oplevelse, at kunne gå ud på min altan og plukke urter, salat, chilier og bønner til middagen.

Du kan læse om skabelsen af altanhaven under denne fane: http://www.madoghave.blogspot.dk/search/label/Projekt%20%22altanhave%22

Her er bloggens Facebookside, hvor der ofte kommer fotos og gode råd:
https://www.facebook.com/madoghave

Dette er en af mine favorit Facebooksider om altanhaven"Nabo grønt -Altan Nørderne":
https://www.facebook.com/groups/333054576889859/?fref=ts


God fornøjelse med inspirationen og altanhaverne

Eva-Andrea, haveglad

onsdag den 2. september 2015

Grønkål på altanen og efterårsafgrøder

Grønkålen med de første blade
-Nyd sensommren

Så blev det 2. september og solen skinner endnu. Mange kalder september for efterår, men min tante Vibeke plejer nu at kalde september for sensommer. Og jeg synes, at min tante har ret. For sensommer indikerer, at der stadig sker en masse i naturen og haven og det gør der. Det er faktisk nu i september, at der er mest at høste i køkkenhaven, i drivhuset og i naturen. Der er massevis af brombær, æbler, blommer, hasselnødder, figner, agurker, squash, gulerødder, tomater, chilier, peberfrugter, auberginer, salater, urter osv.

Hvidløgstoppe
Men man kan stadig så og sætte afgrøder. Det er f.eks. nu og i oktober, at der skal sættes hvidløg. Jeg sætter også gerne nogle i drivhuset, så har de en god grøn top i marts/april, hvor der ikke er meget andet at høste. Hvidløgstoppe smager skønt og kan anvendes i en ovnstegt kylling, i rispilaf, couscoussalater, i en yoghurtdressing eller rørt i en flødeost. Der er mange muligheder. I slutningen af august satte jeg også nogle hvidløg i mine altankasser som et eksperiment. Nogle af dem er allerede begyndt at spirer.
Tallerkensmækkeren 

Grønkål på altanen
Man kan også stadig så pluksalater, bladkål og radiser. I midt august satte jeg nogle grønkål på altanen. De har fået nogle fine små blade. Det er også et eksperiment, men jeg har nu hørt, at de godt kan nå at vokse sig store og stærke. Jeg tænker, at det vil være kønt til vinter i min altanhave med nogle rød og grønne grønkål. Derudover kan jeg gå ud og plukke lidt til en frisk salat.

God fornøjelse med sensommrens glæder

Eva-Andrea , havebegejstret
  

mandag den 24. august 2015

Fotorapportage fra sommerhaven

Her er det katten i drivhuset
-august måned i altanhaven, nyttehaven og drivhuset

En frilandstomat, Santorini tomaten
Jeg har ikke skrevet ret mange indlæg her på bloggen i august. Men jeg har postet en masse små havefortællinger og fotos på madoghaves Facebookside. Så her er en opsamling på alle de fotos og fortællinger.

Kat i drivhuset
Her er det min kat Freud, som ligger for enden af den lille sti i drivhuset. Han er ret glad for drivhuset og kommer tit på besøg i drivhuset, når jeg "haver rundt" derinde. Han har også en tendens til, at tisse i jorden derinde. Det er lidt irreterende, men det er svært at flytte en tissende kat. Denne dag studerende han nysgerrig vandingsystemet og derefter tog han en lur mellem tomater, agurker, chilier, bønner og urter.

                                                                              Frilandstomater 
Her er min squash- og græskarmark 
Til højre er det en af mine frilandstomater, som står langs den ene side af drivhuset. Der står de beskyttet og der er mange tomater på planterne. Det er tomatplanter, som der ikke blev plads til inde i mit drivhus. Det er hoved sagligt santorinitomater og de har klaret en kold juni og juli måned med masser af regn. Det var intet problem for dem. De voksede bare derud af og har sat mange frugter. De første modnede dog først i slut juli.

Squash- og græskarmarken i nyttehaven
I min nyttehave har jeg en lille squash- og græskarmark i år. Jeg elsker squash og græskar. I juni måned fandt jeg nogle skønne squash og græskarfrø hos min svigermor. Frøene var for gamle, men jeg plantede dem alligevel. Efter en uge var de spiret og efter en uge mere, blev de første plantet ud i nyttehaven. Dog var det koldt og regnfuld på det tidspunkt, derfor fik de "huse" på. Planterne fik alle sammen de første par uger en glasklokke eller minidrivhus på. Det gjorde, at planterne overlevede deres kritiske stadium. Der er mange haveejere, som ikke har nogen squash eller græskarplanter i år, for de er regnet væk og er blevet spist af dræbersnegle.
Giv squash- eller græskarplanterne et lille hus på de første uger, så overlever de regn og snegle.

Urtebed i vinkasse i altanhaven
Nedenfor er det mit urtebed i min altanhave. Det er et genbrugsbed, da vinkassen er fundet til storskrald, jorden er "skraldet", der er gødet med kaffegrums og flere af planterne er fra mit drivhus, hvor purløg og mynte fylde for meget. Bedet gror på livet løs. Indimellem urterne er der nu sået pluksalat.

God fornøjelse med sensommerhaven

Eva-Andrea, haveglad


 

lørdag den 18. juli 2015

Mælk plus kaffegrums = gode tomater

-Brug køkkenet i køkkenhaven
Jeg er begyndt, at læse mange amerikanske haveblogs og de har gode tips, som jeg ikke har set på danske haveblogs.
Eksempelvis har jeg læst mig frem til, at mælk er rigtig godt til tomater. Mælk er som bekendt fyldt med kalk og det er også godt for tomaterne. Tomatplanter kan godt få mangelsygdomme, hvis de ikke får kalk nok. Mælk gives i blandings forholdet 1:2 med vand, så vidt jeg har læst på amerikanske blogs, men jeg har dog hørt, at mælk ikke skal gives i for store mængder. Så jeg giver mælk i blandings forholdet 1:5.
Man kan også give tomaterne knuste æggeskaller, for de er også fyldt med kalk. Mælk kan dog også anvendes til at forbygge svampe infektioner med, ifølge amerikanske haveblogs. Man blander halvt mælk og halvt vand i en sprayflaske og sprayer på tomatplanterne. Så har du en mælk der er ved at blive for gammel, så giv den til tomaterne.

Kaffegrums som gødning
Gødning skal der jo også til, når man dyrker tomater og man kan finde god gødning i køkkenet. Kaffegrums er f.eks. rigtig god gødning og det er jo allerede findelt.
I min altanhave anvender jeg meget kaffegrums som gødning til de fleste planter. Man kan blande det i jorden, når man planter eller læg kaffegrumsen ovenpå jorden. Hos os drikker vi kaffe dagligt, så vi har nyt kaffegrums hver dag.

Det er både billigt og let, at bruge kaffegrums og mælk i køkkenhaven. Det er cirkulær økonomi i både køkkenet og køkkenhaven.

God fornøjelse med tomatdyrkningen og den cirkulære køkken-have-økonomi

Eva-Andrea

torsdag den 16. juli 2015

"Tigertomater" og hængende chilier

Den kønne tiger tomat.
-frodighed i juli haverne

I år har jeg for første gang tre haver: altanhaven, drivhuset og nyttehaven. Alle tre haver trives trods den kolde juni. Tomaterne gror derudaf. Santorini tomaterne, som er en græsk sort, vokser utrolig godt. Selv de Santorini tomater, som jeg har stillet på friland vokser derudaf og sætter mange tomater. Det er en leve dygtig tomat, jeg regner med at skulle dyrke resten af mit haveliv.
I år har jeg også en anden ny tomat, det er "tigertomaten" Tigrella. Den har nogle utrolig smukke striber, frøene er en gave fra min have veninde Stella. De er ikke modne endnu og alligevel er de utrolig kønne.

Plantemarked i Ikea
Den hængende tomat.
Jeg var forbi Ikea igår og de har et lækkert planteudsalg udenfor. Der er både store vinstokke, figntræer, ferskentræer, chilier, krydderurter, roser osv. Alt til billige Ikea-priser. Derfor kom jeg til købe tre chiliplanter af pæne størrelser til 50 kroner ialt. Så nu skal jeg være lidt kreativ med pladsen på min altan, den ene er kommet op og hænge i en fundet potte. Den har fået selskab af en tallerkensmækker, der stod lidt trængt i den ene altankasse. Derudover pynter den og gør potten lidt kønnere, for sort plastik er ikke en skønhed i sig selv. Når man har en krukkehave på sin altan, så kan man ikke bare plante en ting i hver krukke, der skal helst gro flere forskellige planter i hver krukke. Gerne en plante der vokser op ad og en plante der gror ned af eller hænger udover.

God fornøjelse med juli-haven

Eva-Andrea, have-begejstret

onsdag den 17. juni 2015

Tomatblomster i altanhaven

Smukke er de
-robuste Santorini tomater

Min altan har det skønt, Santorini tomaten nyder livet i sin store lerkrukke. Nu er den også begyndt at blomstre og der er flere på vej. Jeg er sikker på, at der nok skal komme en masse tomater på den plante, den har det godt trods en kold maj og en rimelig regnfuld juni. Jeg nyder synet af den, når jeg sidder og spiser på altanen og det gør jeg tit. Det er fordelen ved en altanhaven, man hopper lige der ud, når solen titter frem.
Udover tomaten på altanen, har jeg mange andre tomater. Der står en del i drivhuset og de står endda langs den beskyttede side ved drivhuset.

God fornøjelse med sommerens tomater.

Eva-Andrea

fredag den 12. juni 2015

De første kartofler i altanhaven

-Fra mine potato pots

Årets første kartofler 
Mine potato pots er jeg utrolig glad for, de ser kønne ud i min altanhave og de har give mig årets første kartofler. Det er kort sagt en skøn opfindelse.
Jeg er jo ny i min urban garden, selvom jeg har dyrket køkkenhave i 10 år. Men at have en urban garden eller en altanhave, som jeg kalder det, er en anden oplevelse end at have en nyttehave.
I min altanhave der "nuser" jeg rundt i ind i mellem andre aktiviteter f.eks. hvis jeg arbejder hjemme, så er det en god pause lige at kunne vande altanhaven som tænkepause.
Der er meget eftertænksomhed og inspiration, at hente i en altanhave. Min altanhave egner sig også godt til, at nyde en kop kaffe eller spise aftensmad i. Ovenikøbet har jeg urter, salat og nu kartofler lige ved hånden. Alle med en altan skulle også have en altanhave. Det vil man ikke fortryde.

God fornøjelser med kartoffelhøsten og altanhaven

Eva-Andrea, altanhave-glad

fredag den 22. maj 2015

Maj-opdatering på projekt "altanhave på 0-budget"

-Det er allerede frodigt og overdådigt

Tomat har selskab af krydderurter
Jeg påbegyndte mit altanprojekt i midten af januar og målet var, at få en frodig og overdådig altanhave. Min altanhave er allerede frodig, men ikke overdådig endnu.
Jeg elsker min nye altanhave, men problemet er at jeg hele tiden finder på noget nyt. Jeg kommer hele tiden på nye små tiltag, hvordan jeg lige kunne flytte lidt rundt, så der bliver plads til en ekstra plante. I forhold til hvor lille en altan jeg har, så bliver der flyttet utrolig meget rundt.

Tomater på altanen 
Senest er der kommet en Santorini tomat til, som har fået en stor gammel ler Ikea krukke at bo i. Ikea har nogle store rigtig gode ler krukker, til 89 kroner. De er endda frostsikre. Derudover har jeg en lille pottetomat i en hængepotte.
Santorini tomater er faktisk en ulovlig tomat i EU, men jeg har fået fingre i dem alligevel. De står også i mit drivhus, læs evt. det tidligere blogindlæg om Santorini tomater her:
http://www.madoghave.blogspot.dk/2015/04/de-ulovlige-santorini-tomater.html
Kartoflerne er hævet via en ekstra potte

Squash i en hængende potte 
På min altan har jeg en del hængende krukker også udover altanen. I en stor krukke har jeg plantet en squash og den har det godt. Den har sat sine første blomster og nu venter jeg spændt på de første frugter. Det skulle være svært, at have squash i potter, men hvis den kommer til at mistrives, så kommer den i nyttehaven, hvor der er pladser reserveret til squash.

Kartoflerne har blomsterknopper


I mine potato pots har jeg kartofler og de har allerede store flotte store blade og nogle har endda små blomsterknopper. Men kartoflerne venter på sig lidt endnu. Jeg har fundet plads til 3 potato pots.

Bønner i vinkassen
Jeg har i begyndelsen af maj sat to små bønneplanter i hjørnet af altanen. De vokser ikke så hurtigt lige nu i det triste kolde maj vejr, men de har heller ikke taget skade af vejret. Så jeg ser frem til, at kunne plukke bønner sommeren igennem. Derudover har jeg hestebønner i mine vinkasser og gror på livet løs.

Rucola, shiso, hvidløg og hestebønner
Ærter, salat og urter
Jeg har også et par ærteplanter og de har det godt og der ud til at trives.
Salater og urter er jeg selvforsynende med og der skal snart sået andet hold af spinaten.

Hvidløg og de lækre hvidløgstoppe
Hvidløg har jeg i de fleste potter mellem de andre planter, de har det godt og vokser på livet løs.
Vinkasser er kønne, praktiske og kan findes gratis 
Hvidløgene har fået et forspring, da de har haft glas over. Det gode ved hvidløg er, at man kan høste grønne hvidløgstoppe det meste af toppen og de har en skøn smag. En anden fordel er, at mange mennesker som er allergiske overfor hvidløg, kan godt tåle dets top og derved få den lækre smag.

Jordbær i hængende potter
Jordbær har jeg også i hængendepotter og nu glæder mig til bærrene.

God fornøjelse med altanhaverne og alle de andre haver

Eva-Andrea, utrolig haveglad

onsdag den 22. april 2015

Altanhaven i april

-plukning af salat, spinat og min ”Minigarden

En vinkasse som er blevet til mini bed
Der sker meget forskelligt i altanhaven i øjeblikket, planterne springer op ad jorden.
Kartoflerne i ”potato potter” er blevet hyppet for sidste gang og kartoffelspirene er på vej op ad jorden. Jeg kan klart anbefale ”potato pots”.
Hestebønnerne er godt på vej op af jorden og nu kan man begynde, at plukke af salaten og spinaten. Jeg har endda sat en squash ud i en hænge potte, den har det godt indtilvidere selv med de kølige nætter. Det gør mig i godt humør, at altanhaven går så godt. Den første salat kan allerede høstes og der er mere på vej.

Mini plantereol fra Ikea
Min ”Minigarden” skal op og hænge
Jeg mangler dog stadig at få sat kronen på værket op. Det er min plantevæg fra ”Minigarden Danmark”. Jeg glæder mig til, at få den op, det bliver forhåbentligt senere på ugen. Det er en utrolig smart installation, som gør at man har et bed hængende på væggen. Jeg glæder mig sådan til, at få den fyldt med jord og planter.
Jeg har store planer for min plantevæg. Jeg skal have nogle af de mere varmekrævende planter i, så derfor kommer den først op lige om lidt. Der er 3 etager med plads til ni planter. I øverste etage skal der være to pottetomater og en pottechili. I etagerne nedenunder skal der et par jordbærplanter, basilikum og buskbønner i. Det bliver en køn og givende væg i min altanhave, mere kan man ikke forlange. Skulle man være blevet nysgerrig på plantevægge kan man finde dem her: https://www.facebook.com/minigarden.dk?fref=ts og her: http://minigarden-danmark.dk/

God fornøjelse med plantevæggene, foråret og altanhaverne

Eva-Andrea, haveglad


fredag den 17. april 2015

Så er der plukket salat og purløg til fredagsmiddagen

-jeg elsker mit drivhus
Her er både hestebønne-toppe, blad-kål, salat og krydderurter. 
Her i april har der været flere dage med masser af solskin, dog har der været vind endda kold vind.
Men så er det utrolig heldigt, at jeg har et drivhus. I drivhuset er der varmt og godt allerede nu. Der er flere planter og frø til forspiring i øjeblikket. Der er også rucola, bronze fennikel, brøndkarse, purløg og andre krydderurter man kan plukke af. Plukket det har jeg og i aften skal min kæreste og jeg have æggekage med purløg(fra drivhuset), en blandet grøn salat(fra drivhuset) og frisk pasta. Æggekage med purløg er en meget dansk klassiker og det er den ultimative forårsret. Den blandede grønne salat skal bare have en god dressing af god olie, citronsaft, salt, peber, lidt hvidløg og sennep.

Snart er der kartofler i mine potato pots
Jeg nyder, at kunne plukke lidt i haven allerede nu. Lige om lidt kan jeg plukke salat og kartofler i min altanhave. Jeg har fået nogle potato pots og de er utrolig smarte til små haver. Det er dobbelt potter med store huller i den inderste, så man kan løfte op og plukke kartofler, som de udvikler sig. Jeg lagde kartofler i mine potato pots allerede i begyndelsen af marts, så den første høst burde være på trapperne. Hvis du skulle være interesseret, så kan potato potterne købes her: http://www.potatopot.com/

God fornøjelse med forårs høsten

Eva-Andrea

mandag den 30. marts 2015

Det gror på altanen

-Altanhave rapport
Estragonen kan jeg allerede klippe af.
Jeg er har brugt januar, februar og marts på, at planlægge, rydde op, fylde jord op, bytte, ting-finde og så frø på altanen. Nu er der begyndt at komme spirer op i både "Stella-bedet", "Gitte-bedet" og "etage-bedet". Det er både salat, spinat og urter, der langsomt kravler op af jorden. Mine kartofler i "potato-potterne" har det også godt og de er blevet hyppet. De blev sat 1. og ca. 15. marts. Det er fedt, at kunne sætte kartofler så tidligt. Jeg kan kun anbefale "potatopots".

Varme på altanen
Jeg er blevet utrolig begejstret for min altanhave, for planterne gror hurtigere end ellers. De har det varmt og godt, for på altanen er der ikke frost, når der ellers er et par graders frost.
Der bliver utrolig varmt de dage, hvor der er solskin, så man kan sidde derude og nyde varmen.
Alt i alt, er jeg kun blevet mere haveglad af, at have min altan.

Eva-Andrea, haveglad

søndag den 29. marts 2015

At være ting-finder og en bytter

-kan det bruges i byhaven?
I midten af januar besluttede jeg mig for, at skabe projekt "altan på 0-budget". Det har gjort, at jeg er blevet en ting-finder og en bytter. Jeg har byttet mig frem til alle mulige frø fra have-glade kvinder i hele Danmark. Det er ikke fordi, at jeg ikke vil have frø fra mænd, men det er endt med kvinder, som har sendt frø til projektet.
Man kan være ting-finder på mange måder. Man kan være det ligesom Pippi og gå en tur og håbe på, at man finder noget ved en tilfældighed. Det gør man også nogle gange, specielt hvis der er storskraldsafhentning dagen efter.

Vær en strategisk ting-finder
Men man kan også være ting-finder på en mere strategisk måde, man kan f.eks. gå ned i sit eller kælderrum eller op i sit luftrum med det formål, at finde nogle beholdere/krukker til sin byhave. Hvis man tænker: "krukke til min byhave?", så har man pludselig øjnene åbne for dette. Alle de ting man har sat til lager og som man ikke har set, brugt eller tænkt på de sidste par år, kan pludselig bruges.
Man har måske nogle kasser stående, store glas, vaser eller noget tredje, som let kan blive til et kønt hjem for en plante eller to.

Gratis kompost og regnorme
Man kan også tage på skraldepladsen i øjeblikket "finde" og hente jord helt gratis. I april kan man på mange skraldepladser vise dage hente regnorme til sin kompostbeholder. Det kan gøre en væsentlig forskel for en kompostbeholder. Jeg har lige købt en kompostbeholder til min nyttehave og jeg skal ud og "finde" nogle regnorme på skraldepladsen i næste måned.

Hvis man holder øjne og ører åbne, kan man "ting-finde" mange ting til haven.

God fornøjelse med ting-finderiet

Eva-Andrea

torsdag den 19. marts 2015

Altanhave-forum og kompost på altanen

-mere fokus på altanhaver

Jeg er jo blevet en rigtig altanelsker, men det er der også mange andre der er, det er der flere beviser på. Det er både kommet en gruppe på Facebook som hedder "Nabo grønt -Altan nørderne" og på siden www.kompostorm.dk kan man nu finde en lille portion orme, til sin lille kompostbeholder på altanen. Det er da fantastisk, at der kommer nye tiltag til altanhaverne her i Danmark.

På Facebooksiden "Nabo grønt -Altan nørderne" beskriver man siden således:
"Altan nørderne er en udspringer fra netværket Nabo Grønt. Gruppens formål er at dele erfaringer med selvforsyning på meget små arealer, også kaldet vertical farming."

Det gør mig utrolig glad, at der er opstået en sådan gruppe, for der manglede virkelig en sådan gruppe, hvor man kan vidensdele om altanhaver. Så jeg kan kun opfordre til, at man bliver medlem og kaster sig ind i have- og diskussionskampen.

www.kompostorm.dk er et firma, som har specialiseret sig i at sælge kompostorme og ting til kompostering. Jeg er ny indenfor kompostering, men jeg går og forbereder, at få en lille kompostbeholder på altanen. Nu kan jeg endda købe en lille portion kompostorme til en lille kompostbeholder til min lille altan. Det er virkelig fedt, så tak til ormeposten, for at tilbyde dette.

Jeg håber, at det kan inspirere alle med små haver.

God fornøjelse med haven

Eva-Andrea



mandag den 9. marts 2015

Jeg har et "altan-alt-rum"

-mit nye frirum, nyt rum og ny arbejdsplads
Første eftermiddag på den nye altan

Idag var vejret skøn med masser af solskin og jeg arbejdede hjemme. I den forbindelse er det fantastisk at have en grøn altan. Min altan var utrolig varm, så jeg kunne sidde derude og skrive. Mine potter på altanen med kartofler i var utrolig varme idag. Min mynte og purløg er også blevet plantet ud i nogle hængepotter.

Hængende "potatopots" og "altan-alt-rum"
Altanen er vendt så der er eftermiddags sol, hvilket er utrolig skønt for når man kommer hjem fra arbejde, så kan man sætte sig derud og nyde det lidt. Men altanen skal jo ikke bare nydes, den skal dyrkes. Der er allerede gang i den derude. Der er to hængebede, som hænger udover altanen som er sået til. Derudover er der en lille hænge krukke med mynte og en med purløg. Så er der etagebedet i plantereolen. På plantereolen står også tre "potatopots" med kartofler. Det er dog ikke deres endelige plads, de skal hænge udover altanen i reb. Så kan jeg lige hive "potato-potten" op og plukke lidt kartofler. Det er det færreste, som kan gøre det.
Jeg må sige, at jeg har fået "altan-alt-rum". Jeg synes, at jeg har fået et nyt rum til min lejlighed, jeg har fået et nyt frirum og jeg har fået en ny arbejdsplads. Jeg elsker altaner endnu mere end nogensinde.

God fornøjelse med jeres altaner derude.

Eva-Andrea

søndag den 8. marts 2015

Squashplanter i cola dåser & tomater i mælkekartoner


-Gang i vinduekarmen
I min vinduekarm sker der lidt af hvert for tiden. Der står en del små planter og forspirer og der ligger frø i cola dåser og mælkekartoner.
Jeg elsker at forspirer. i år skal der både være planter til min nyttehave, drivhus og ikke mindst til projektet ”altan på 0-budget”. Jeg har ikke tidligere brugt min altan til planter. Men i år skal det være. Min lille altan skal en frodig og overdådig byhave. Jeg glæder mig til, at jeg næste kan falder over planterne, når jeg åbner døren til altanen. Jeg elsker alt det grønne og den måde planter kan gøre enhver altan, terrasse og eller bygning meget kønnere.
Min altan er ikke den kønneste i byen, den er lavet af beton og er malet hvid. Jeg vil gerne have haft en altan af metal og træ. Men tilgengæld ligger min altan utrolig godt i forhold til vind og sol. Der er maksimum af lys og der er læg. De omkringliggende bygninger skærmer for vind og sidste år var der først frost på altanen i midt december. Så det gør altanen optimal at dyrke grønsager og urter på.

Squashplanter i cola dåser og tomater i mælkekartoner
Lige i øjeblikket har jeg flere cola dåser stående i vinduekarmen. Jeg har skåret toppen af og fyldt jord i. Det giver en god lille potte til at starte tomater, agurker, chilier, græskar og squash i. Det er også tilfældet for disse cola dåser. Der er både drivhustomater i, små altan tomater i, agurker, gule squash, mørke squash, hokaido græskar, chilier og en smule urter. Jeg eksperimentere med og man kan forspirer lidt hvidløgspurløg og mynte.
Mælkekartoner er også en super god beholder til bl.a. tomater. Tomaterne kan få en god størrelse i disse ”mælkepotter”. Når de er ved at vokse ud af mælkekartonen, så er de klar størrelsesmæssigt til at komme i drivhuset. På siden af en mælkekarton er der også rigeligt plads, til at skrive hvad der er i kartonen. Så det gør det dobbelt smart.

God fornøjelse med haven

Eva-Andrea


fredag den 6. marts 2015

”Potato pots”, ”etage-bed” og ”Stellas-bed”

-Første såning på altanen
Solen skinner, den varmer endda og fuglene synger ind imellem. Det er absolut forår nu og det er skønt. Det betyder også næste skridt i projekt ”altanahave på 0-budget”.

Jeg glæder mig til jeg kan "plukke" kartofler.
Potatopots” så får du kartofler på altanen
Nu skal potter og hænge-bede stille og roligt fyldes op med jord og planter. De første potter der blevet fyldt er mine ”potatopots”, som er nogle sorte plastik potter, der er designet til, at dyrke kartofler i. Det er en utrolig smart opfindelse udviklet af en gartner. Det er to potter i en, den inderste potte har store huller. Når man så skal høste løfter man op i den inderste og kan nærmest plukke af kartoffelplanten. Det er da smart, specielt til små haver og altaner.
Når man køber ”potatopots” følger der endda kartofler med. Jeg har forspiret dem og nu er de kommet i jorden ude på min altan i hvert fald i de to første ”potatopots”. Den ene har fået en glaskrukke på for at holde på varmen og den anden er uden.
Min altan er dog meget beskyttet, sidste år var der først frost i slut december. Så det er derfor jeg tør så ret tidligt. Hvis du kunne have lyst til, at erhverve dig nogle ”potatopots”, så kan de købes her endda til en god pris: http://www.potatopot.com/

Etage-bede” af vinkasser
Derudover har jeg mit ”etage-bed” bestående af gamle vinkasser på en plantehylde. Den første vinkasse er blevet sået og plantet til. Den har også fået frakke på i form af et mini drivhus, det vil sige en gennemsigtig plastik ”kappe”. Selve vinkassen har indvendigt fået et plastikpose lag af to plastikposer. Derefter er der kommet en god jord i. Jeg har sået rigeligt med salat- og urtefrø. I hjørnerne er der sat hvidløg, som er forspiret i mælkekartoner. Derudover er sat ærter i, som også er forspiret, måske lidt optimistisk, men indtilvidere har både hvidløg og ærter det godt.

Hængebedet ”Stellas-bed”
Jeg har også to aflange bede, som hænger udover min altan, som på de fleste andre altaner. Der er kommet ny jord i det ene og det er sået til. Jeg har lagt et lag gennemsigtig plastik over, for at holde på varmen. Bedet hedder ”Stellas-bed”, bedet er opkaldt efter min have-veninde Stella, som var den første som tilsendte projekt ”altan på 0-budget” frø. Nu er det bare at vente og se om det hele spirer. Jeg venter utålmodigt, så solen må gerne skinne de næste uger.

God fornøjelse med forårets haveprojekter.


Eva-Andrea

lørdag den 14. februar 2015

En spændende japansk urt & en russisk tomat

-Et frøbrev fra en frøven
En lille guldgruppe af frø.
Igår fandt jeg endnu et frøbrev i postkassen. Det er en fabelagtig oplevelse, når der ligger et brev i postkassen med et spændende frø.  Man bliver ganske enkelt i godt humør og jeg kan flyve op ad trappen af bar spænding. Jeg har lyst til at stoppe op midt på trappen og hive brevet op. For det er så spændende, hvilke sjove frø ligger bare og venter på at springe op af konvolutten? 
Der var fantastiske frø, som en havedyrker kan drømme om. Jeg så et madprogram, hvor de anvendte den japanske krydderurt shiso. Siden har jeg gerne ville dyrke denne japansk. I frøbrevet var de så i form af nogle små sorte frø. De er straks kommet i jorden i vindueskarmen.
Der var også nogle tomatfrø med til tomatsorten Anna russian, som er nogle store nærmest hjerte formede tomater. De er vanvittig kønne og jeg har gerne ville dyrke dem i flere år. De er selvfølgelig straks kommet i en potte i min vindueskarm. Stort tak til Birgit for alle frøene :)

God for-forårs-weekend


Eva-Andrea  



lørdag den 7. februar 2015

Kur mod "grøn kriblen" i fingrene

-med forspiring i vindueskarmen

Der er mange af os haveglæde mennesker, som allerede nu har "grøn kriblen" i fingrene. Man kan afhjælpe den "grønne kriblen" ved at forspire i vindueskarmen. Det kan være kartofler eller hvidløg. Begge dele er utrolig let, det eneste det kræver er lidt tålmodighed.

Forspiring af kartofler
Så er der grønt i vinduet.
Man kan fremme sin høst af kartofler med 1-2 uger, ved at lade dem forspire i en æggebakke. Det er let og koster ikke noget særligt. Man har muligvis nogle kartofler i grønsagsskuffen, som helt af sig selv. Dem kan man sagtens bruge. Giv dem lidt vand dagligt og stil dem i den koldeste vindueskarm, du har. I mit tilfælde er det i køkkenet.

Forspiring af hvidløg
Forspiring af hvidløg det gør mig glad. Det er så utrolig let og efter omkring 2 uger, så har du hvidløgsfed med lange grønne spirer. De skal bare ligge hvidløgsfedets-"fod" i lidt vand.
De grønne spirer kan du klippe af og spise, men du kan også stikke hvidløgene i jorden. Jeg sætter gerne hvidløg i løbet af vækst sæsonen -i mit drivhus forstås. Det fungere fint, så kan jeg høste hvidløg løbende og det øger biodiversiteten i drivhuset.

I år har jeg også planer om hvidløg på altanen, som en del af mit projekt ”altanhave”. Hvidløgene fik jeg ikke lige sat i efteråret, men jeg tror jeg kan indhente det ved, at ”snyde” lidt. Først forspiring i vindueskarmen i lidt vand. Så kommer de i mælkekartoner med lidt jord i vindueskarmen. Derefter kan de så blive omplantet til potter på altanen i marts. 
Når det er koldt, så kan de få tæppe på i form af en fiberdug. Jeg har en meget beskyttet altan, så det hjælper på projektet. Det hjælper også, at det er i min altanhave, for altanen er jo så tæt på. Så gør det ikke så meget, at man skal tage fiberdug af og på.
Foreløbig går det godt med mit projekt hvidløg. De har fået nogle flotte lange toppe på 10 dage. Især er de vokset efter, at de kom i lidt jord i en mælkekarton. De står lidt tæt, men det er kun midlertidigt og det er dejligt, med lidt grønt i vindueskarmen.

God fornøjelse med forspiringen


Eva-Andrea  

onsdag den 28. januar 2015

Inspiration til altanhaven

-bogen ”mad fra små haver

Sidste år udkom bogen ”mad fra små haver” på dansk. Den er skrevet af Barbara Segall og hun er en af mine ynglings køkkenhave skribenter. Hun har en sans for detaljen og hun har en væld af idéer til køkkenhaver i alle størrelser. Hendes nye bog er lige så inspirerende som den sidste og det er god inspiration til mit projekt ”altanhave på 0-budget”. Der var især to idéer, som satte sig fast i min hjerne og som jeg vil overveje, om kan lade sig gøre i min lille altanhave. Det er "ormekasser" og "successiv" havedyrkning. 

Ormekasser -kompost i byhaven
Det er Barbaras idé ”ormekasser”. Det er en kasse, som fungere som er en mini kompostbunke. Det er en kasse, som indeholder regnorme, som omdanner planterester og lignede til kompost og kompostvæske. Denne fylder ikke ret meget og ikke lugter. Derved gør denne kompostkasse det muligt, for altanhaver at have en kompost. En kompost er både godt, for her kan man lægge planterester og de bliver endda anvendt til gødning.
Jeg er dog ikke ikke helt sikker på, at jeg har plads på mine to kvardratmeter altan. Men jeg kan nu se det sjove og fede ved en kompost. Og det er det som en god havebog kan, den kan inspirere og skabe nye idéer.

Successiv havedyrkning -så nyt hele sæsonen
Den anden idé som jeg finder utrolig inspirerende er ”successiv havedyrkning”. Denne dyrkningsform sikre, at man hele tiden udnytter den plads man har i sin byhave.
Man skal hele tiden have nogle små spæde planter, som kan sætte i krukker og kasser, når de gamle planter er afblomstret.
Det synes jeg, er en rigtig god idé og det kan let administreres selv på min lille altan. Jeg regner med at have et par bakker i min plantereol med små spæde salater, ærter, spinat, blomster osv. Når man sår i løbet af sæsonen, skaber man en meget større overdådighed selv i en lille altanhave.

Alt i alt synes jeg, at Barbara Segalls ”mad fra små haver”, er en skøn og inspirerende bog.
Dog er de fleste af skønne fotos genbrug. De fleste af fotografierne er nemlig også anvendt i bogen ”Den praktiske køkkenhave” fra 2002." Den praktiske køkkenhave" er også en af mine ynglings køkkenhavebøger og jeg kan stærkt anbefale den ligesom Barbara Segalls nye ”mad fra små haver”. Fotografierne i sig selv er utrolig kønne og kan skabe inspiration til det kommende år i haven – by eller land.

God læse lyst


Eva-Andrea  

tirsdag den 27. januar 2015

Chilier vokser og dør

-to har sat blade og en er spiret
Det kan være svært at se, men der er en chilispire.
Der sker en masse i vinduekarmen i øjeblikket i hvert fald på chilifronten.
Blandt de overvintrende chilier er der to som er begyndt, at sætte blade og har en flot bladgrøn farve. Men de tre andre er helt tørre og døde. Så dem har jeg sagt farvel til. 
Derudover såede jeg to forskellige chilier den 26. december. Blandt dem er der et frø som spiret. Så nu er årets chiliplanter i gang og det er dejligt. En af chiliplanterne skal ud på altanen og være en del af altanprojektet, resten skal i drivhuset.
Så mens det er koldt udenfor, er der fuld gang i haveprojekterne indendørs.

God fornøjelse med chiliplanterne



Eva-Andrea