torsdag den 5. december 2013

Vild med mad

 - nemme hverdagstetter til hele året.
Louisa Lorang har udgivet endnu en kogebog. Den omhandler hverdags mad, som fru Lorang jo er kendt for, at være fortæller for. Bogen har opskrifter til hele året og selv vinter opskrifterne byder på spændende retter såsom linsesuppe med chili og kokos eller grønkålssuppe med chorizo. 
Der er en del opskrifter med chili, hjemmelavede chilisovser og karrypastaer med chilier. Det er sådan noget der glæder mig, som engageret chilidyrker. Jeg kan spise chili hver dag året rundt. 

Derudover er ret mange opskrifter med linser, både den traditionelle vegetariske dahl, men også retter hvor linser kombineres med kød. Jeg elsker linser men også kød, så det er helt sikkert opskrifter der skal prøves.
At fru Lorang er glad for, sydstatskøkkenet fornægter sig heller ikke, der er f.eks. opskrift på stegte grønne tomater.
Selvom det primært er en bog der er rettet til de travle hverdage, så er der også opskrifter til når der skal være fest og farver. Der er nogle overvældende drinksopskrifter, som helt sikkert skal prøves og helst hurtigst muligt. Der er f.eks. Ribs og vanilje Cosmo, blommemimosa og  mangomargarita. Jeg glæder mig allerede til sommer, for så skal ribs og vanilje cosmoen prøves med ribs fra haven. 

Selvfølgelig indeholder bogen også overdådige fotografier af stort set alle opskrifter og mange af opskrifterne følges af gode råd om hvordan man kan tviste retten. 
Det er en kogebog som indeholder en samling af opskrifter som er usædvanlig, men stadig utrolig hverdagsvenlig, så man rent faktisk kan få anvendt kogebogen. Jeg ved at mit eksemplar får pletter, mærker og teringe. Det er den højeste æresbevisning en kogebog kan få hos mig. 

God fornøjelse med "vild med mad".

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar