tirsdag den 16. februar 2016

Omelet med forårsurter

Løgkarse og citronmelisse
-Pluk løgkarse, hvidløgstoppe og citronmelisse

Det har været en så mild vinter, at man allerede nu kan plukke urter. Jeg har plukket det første løgkarse, citronmelisse og klippet de første hvidløgstoppe.

Både løgkarser og hvidløgstoppe er virkelig lækre i en omelet. Hvis man har rigeligt af løgkarsen, kan man også let anvende de unge blade til en lille salat til at toppe omeletten af med. Løgkarsen får en meget mere udtalt løgsmag senere på sæsonen, men lige nu er løgkarsen meget mild og kan derfor anvendes anvendes i en let salat. Senere på sæsonen er de til gengæld rigtig gode i pesto sammen med purløg.

Citronmelissen er god til te, lad den trække 10 minutter og drik den med honning.

God forårsdag

Eva-Andrea, madglad

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar