mandag den 21. november 2011

Gulerodsuppe med karry

-en vintervarmer

Her i vinteren koger jeg mange supper, specielt grønsagssupper af alle mulige slags. Grønsagssupper har flere fordele, de er oftest billige, smukke i farven og supperne varmer en totalt igennem. Denne gulerodssuppe er også en sjælevarmer med masser af karry, chili og hvidløg.

Opskrift
Denne opskrift er nok til 4 personer med tilbehør.

8-9 gulerødder(økologiske, for de har mest smag), 3 store spsk. mild madras karry(eller en anden karry man nu godt kan lide), 1 peberfrugt, 2 løg, 1 porre, chili efter smag, olie til stegning, 2 hvidløgsfed, 2 bouillon terninger og en liter vand eller 1 liter fond, 4 dl. mælk og salt efter smag.

Vask alle grønsagerne grundigt. Pil hvidløget og hak det fint, put det i en gryde sammen med olien og karryen(karryen skal steges igennem for at få al smagen frem). Skrue op for varmen til middelvarme. Hak chilien, løgene og peberfrugterne og put det i gryden til det andet. Hak nu enderne af gulerødderne og hak gulerødderne i skiver.(man behøves ikke skælde gulerødderne, hvis du gider, de skal bare skrubbes godt). Put dem i gryden til det andet og rør dem godt rundt. Efter ca. 5 min. kommes ca. 1 liter væske i og mælken. Put bouillonterninger i og lad det koge 15-20 minutter. Når gulerodsbasser let slipper en gaffel, skal der en stavblenderen i suppen og det hele blendes godt igennem(med slukket varme).

Nu står man med en skøn grønsagssuppe, der kan serveres alene som den er eller med noget dejligt på toppen. Det kunne være noget salt, sprød og røget smag på toppen. Så det kunne være salte nødder og kerner af forskellige slags, ristet bacon eller en god pølse skåret i skiver og stegt. Der er mange muligheder.

God fornøjelse med gulerodssuppe.

Eva-Andrea


Ingen kommentarer:

Send en kommentar