onsdag den 25. juli 2012

Grillet flæskesteg?



-Den er god nok.

Det er simpelthen så godt vejr i øjeblikket, så jeg må bare lave mad udendørs. Derfor står den på grilled-alt-muligt. I går marinerede jeg en flæskesteg og grillede den. Jeg brugte de friske krydderurter, som jeg lige havde, men de fleste kan nok gå til grillsmagen og svinekødet.

Opskrift på grillet flæskesteg

En flæskesteg, minimum to håndfulde krydderurter efter eget valg, olie, røget paprika og peber.

Vask krydderurterne grundigt og hak det godt. Tilføj alle ingredienserne i en plastikpose(en beregnet til mad) og masser det godt sammen. Stegen kan nu sættes til at trække, så længe man nu har.

Læg den på grillen med varme kuld, ca. en halv time på hver side. Sværene skal have salt under grillningen. Stegen må ikke stå for tæt på kuldene, så får den en meget mørk skorpe.

Vi serverede en frisk salat til, lynsyltede agruker og nye kartofler. Det var utrolig lækkert. Svinekød smager jo ikke af så meget i sig selv, så vær opmærksom på, at de krydderurter du bruger, kommer til at give meget smag. Derfor skal man ikke bruge for meget af en alt for kraftig urt.

God fornøjelse med den grillede flæskesteg.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar