onsdag den 30. januar 2013
Laks med æblemost, valnødder og citronskal
-laks på første og anden dagen
Jeg fandt et godt tilbud på en lakseside i rema i denne uge.
Det er blevet til de bedste lakse middage og frokostpålæg i løbet af ugen.
Opskrift på bagt laks med nødder og æblemost
Dette er en opskrift til mindst 4 personer, men 6 personer går også.
En lakseside, mindst en økologisk citron, en god æblemost ca. 2 dl., 75 gram valnødder, salt, peber og smør.
Læg laksen i et passende ovnfast fad. Hæld æblemost rundt om, riv citronskalen over, pres saften fra citronen over, drys salt og peber. Knus nødderne og drys ligeledes disse over. Skær nu nogle ultra tynde skiver smør og læg dem på laksen.
Laksen er nu klar til ovnen, giv den ca. 25 minutter ved 175 grader. Så er den skøn og nyd den varm eventuelt til lidt frisk pasta eller med en rodfrugtspure. Dagen efter er den god på groft brød med lidt pesto og agurk i tynde skiver.
Æblemost-sovsen har også en god smag, så snyd ikke dig selv for den.Hæld eventuelt lidt ekstra æblemost ved undervejs ved bagningen, så der er noget af mosten tilbage.
God fornøjelse med laksen.
Eva-Andrea
lørdag den 26. januar 2013
Tomatspirer
-de tre første tomatsorter er spiret!
![]() |
Yellow pear |
Min vindueskarm er i begyndelsen af en omdannelsesproces til
en vild jungle. Det vil sige, der går nok lige nogle måneder før det er en
jungle, lige nu er der tre forskellige spirer af tomater. Den første tomat der
kom op af jorden var sibirian. Det er en krukketomat fra Rusland, derfor tåler
den kulde. Den skulle være ganske velegnet som terasse eller frilandstomat.
![]() |
Garden peach, smuk ikke? |
Den anden tomat som er spiret er yellow pear. Det er en
lille gul pæreformet tomat. Den skulle tage 5-12 dage om at spire, mine frø tog
5 dage. Så de ligger i den gode ende, lad os håbe det forbliver sådan.
![]() |
Sibirian |
Den tredje og sidste tomat som er spiret er garden peach,
som stammer fra Peru. Det skulle blive til tomater som ligner ferskner. Det
skulle være en meget produktiv tomatplante, med frugter som skulle kunne holde
sig længe efter de er taget af planten i efteråret. Indtil videre er det nu
bare nogle små fine spirer, som ser ret livskraftige ud.
Da jeg skulle så tomatfrøene var det svært at finde et supermarket, som havde pottemuld i januar. Den lokale superbrugsen plejede at have pottemuld, det har de desværre ikke længere. Så jeg gik på jagt efter pottemulde og endte med at finde posevis i Rema. Så det er et lille tip, jeg vil lade gå videre, til andre tidligt-spirer-dyrker.
Hvis andre skulle være interesseret i disse sorter, kan de
købes på letsgrow.dk(fotografier lånt fra denne hjemmeside).
God fornøjelse med jeres egne spirer derude.
Eva-Andrea
Etiketter:
Drivhus,
Køkkenhave og frø,
tomatdyrkning
onsdag den 23. januar 2013
Græsk kyllingesuppe
-nemt og utrolig godt
Jeg er ret vild med græsk madlavning,
det kan rigtig mange forskellige ting på en gang. Denne supper en
rigtig god vintersuppe. Det er en opskrift jeg har fundet i kogebogen
simpelthen græsk af Pia. Bøgeskov Det er en utrolig skøn
kogebog. Den har virkelig gode opskrifter og beskrivelser af det
græske køkken. Men tilgengæld er der ikke nogen smarte foto af
maden. Men det gør egentlig ikke noget når opskrifterne er så gode
og velbeskrevne.
Jeg kan aldrig helt holde mig til en
opskrift og fik da også lige tilføjet lidt til opskriften. Så det
er min egen udgave af den græske kyllingesuppe. Hvis man vil have
den originale, så må man have fat i kogebogen.
Kyllingesuppeopskrift på den
hurtige måde
to stykker kylling(to kyllingebryster(de er på tilbud i Rema i denne uge, endda økologiske)
eller store lår), en kop ris, 1 liter vand, fedtstof, 7 nelliker, 2
store løg, 2 gulerødder, 1 porre, salt, peber, lidt timian, en
kvist løvstikke og en kyllingebouillionterning, 3 æg og saft fra 2
citroner(økologiske citroner er på tilbud i Rema i denne uge).
Brun kylling af i fedtstof ved høj
varme tilføj nu nelliker, løg(skåret over på midten), boullion,
timian, løvstikken(kan udelades) lidt salt og peber. Lad det simre i
1/2 time. Imens vaskes og snittes porren og gulerødder småt. Efter
den halve time tilføjes risen, porre og gulerødder. Lad det simre
med 10-12 minutter. Imens piskes æggene og citronsaften sammen. Sluk
for gryden og tilføj en kop af suppen til æggemassen og pisk det
ind. Derefter tilføjes denne æggemassen til retten. Tænd nu op for
varmen igen ved lav varme. Nu skal suppen tykne, men den må IKKE
koge. Så skiler retten og det bliver en meget mærkelig ret;
”kylling i røræggesuppe”. Men retten må meget gerne simre lidt
i kanten.
Efter et par minutter er suppen tyknet
og den skal smages til med salt og peber. Denne ret kan trække store
mængder peber.
God fornøjelse med den græske
kyllingesuppe.
Eva-Andrea
søndag den 20. januar 2013
Chilierne kommer
-nu er de sået, så de er her lige
om lidt

Egentlig skriver havebøgerne, at man
godt kan vente med at så chilifrøene til februar eller marts måned.
Men altså jeg har nu ret god erfaring med at så chilifrø i januar,
så får de små chiliplanter et lille forspring og det kan de have
bruge for i den kolde danske sommer.
Et andet tiltag man kan gøre, for at
hjælpe chiliplanterne til at klare den danske sommer, udover et
drivhus selvfølgelig, vælg sorter som kan er kuldetolerante. Det
har jeg i år og jeg har altså store forventninger, så nu må vi
se.

Trods at frøen stadig bare ligger i
jorden og på ingen måde er blevet til planter endnu, bliver jeg
glad hver gang jeg ser på vindueskarmen. Så hjemmegoede chilier kan
anbefales der gerne vil muntres lidt op i den kolde januar.
Eva-Andrea
Fredagsmiddag
-pasta med kødsovs
Fredagsmiddagen er efterhånden en fast
tradition. Fredag aften skal der hygges, mens der laves skøn mad
sammen med min gode veninde. Maden skal nydes sammen med en vældig
masse snak. God mad, en god snak og noget god vin er lig en super
fredag aften. Ofte prøver vi nye opskrifter af eller bruger speciale
råvare. Men fredag i denne uge, var maden helt nede på jorden. Vi
fik pasta med kødsovs. Det var super dejlig mad og lige hvad vi
havde brug for. Så maden på sådan nogle fredagsmiddage behøves
ikke være fancy. Det handler jo bare om at have en hyggelig og total
afslappende aften. Det kan ikke siges for tit, noget af det bedste
man kan gøre efter en travl uge, er en afslappende fredagsmiddag.
Hvis man skulle få lyst til en portion
pasta med kødsovs i den nærmeste fremtid, skal det siges at hakket
oksekød med en ganske lav fedtprocent kan fås på tilbud i den
kommende uge i Rema. Ligeledes er der tilbud på gulerødder, løg og
økologisk fuldkornspasta og så er man jo ganske tæt på en god
portion pasta med kødsovs.
God fornøjelse med den gode gamle
pasta med kødsovs.
Eva-Andrea
onsdag den 16. januar 2013
Citronkylling og citronkartofler
- græske klassikere

Kyllingen skal også gerne være
økologisk for dyrets skyld og de fås på tilbud til en hundredemand
i Rema lige nu.
Opskrift på citronkylling og
citronkartofler
Dette er en
opskrift til mindst 4 personer.
1 kylling, 3 øko citroner, oregano,
800 gram kartofler(kunne være Gram slot øko kartofler, de er gode
og på tilbud i Rema i denne uge), salt, andefedt(Jeg har gemt fedt
fra juleænderne i et sylteglas) eller olivenolie.
Skær kyllingen ud gerne med en
fjerkræssaks eller en god kødkniv. Skær kyllingen i ca. 8 stykker.
Læg stykkerne i et stort ildfast fad. Fadet kunne også være en en
bradepande. Vask kartoflerne og skær dem i både. Læg dem rundt om
kyllingen, skær citronerne i tynde både og fordel dem på
kartoflerne og et par skiver på kyllingen. Drys med oregano, salt og
hæld olie over. Vend det hele rundt og put det i en varm ovn ved 200
grader varmluftsovn i ca. 40 minutter. Vend gerne hele molevitten
rundt undervejs.
Nu har man nogle kartofler som smager
helt vidunderligt af citroner. Det har en helt bestemt smag, som
tager mig tilbage til utallige middag nydt på græske tavernaer.
Kyllingen er også fantastisk, men på en måde er kartoflerne kongen
i denne ret. Citronerne er også utroligt gode, men stadig skarpe i
smagen, så tag små bider.
Jeg serverede tzatiki, syltede chilier
og agurkeskiver til. Men det kan man jo gøre som man vil. Men hvis
man servere agurker til, så skal d være økologiske i øjeblikket.
For det er de eneste agurker som smager af noget i januar måned.
(De fås på tilbud i Rema i denne uge.)
God fornøjelse med citronkyllingen og
citronkartofler.
Eva-Andrea
Frø-køb
-planlægning af årets have
Haven og drivhuset har ligget halv døde hen den sidste tid. Men nu skal forberedelserne til årets afgrøder i gang. Det begynder ved chilierne. Chilier er en langsom afgrød, så de skal i gang tidligt.

Jeg kunne dog godt ønske mig, lidt info om hvor lang tid der omkring går fra såningen af frø til modning af frugterne. Det får man tilgengæld på en anden hjemmeside nemlig: letsgrow.dk . Det er en ret nyttig oplysning. Dog er udvalget af sorter ikke så stort på letsgrow.dk.
Valg af sorter
Jeg har indtil videre valgt disse chilisorter: Aji bonito, Cheiro Goias, Espelette, Goats weed, Manzano rocotto amarillo, Rocoto de seda, Manzano rocotto rød, orange og gul. De er alle sorter som giver stort udbytte og om skulle være rimelig tolerante overfor kulde. Så de kan give frugter ind i efteråret.
Chilier er en skøn plante. Man kan så dem tidligt og det giver håb om foråret og det ser jo kønt ud i vindueskarmen med de små spirer.
God fornøjelse med jeres egne chiliplanter.
Eva-Andrea
lørdag den 12. januar 2013
Langtidsstegt culotte
- Annas culottesteg
Langtidsstegt culotte giver noget af det mest møre kød man kan forestille sig. Det er min venindes opskrift, hun har tilberedt culottesteg på den måde i flere år. Tricket er at stegen skal have 75-85 grader i ovnen(varm luft). Giver så den mest møre steg efter 5-6 timer afhængig af vægten. En 1 1/2 kilos steg skal have 5 timer, da jeg prøvede opskriften. Man kan give stegen lidt grill(ca. 10-15) til sidste, for at få en sprød fedtkant på toppen.
Før stegningen skal den have salt og peber som sædvanligt.
I den kommende uge er der culottesteg på tilbud i Rema, så det kan faktisk være en rimelig billig oplevelse at få den møreste culottesteg på bordet.
Stegen er vanvittig god på første dagen, men andendagen er den også god kold. Vi spiste den kold på rugbrød med avocado og citronsaft.
God fornøjelse med culottestegen.
Eva-Andrea
mandag den 7. januar 2013
Gule ærter
-vidunderlig vintermad
Jeg tilberedte min første portion gule
ærter idag, det var ret skønt. Jeg gik tilfældigvis forbi en
portion tørrede guleærter i går og tænkte, at det var da en god
ide. Så vidt jeg huskede smagte gule ærter utrolig godt. En mild og
rar ret som ligger tungt. Så jeg købte de små tørrede gule ærter
og søgte på opskrifter på gule ærter.
Idag er der blevet lavet en kæmpe
portion guleærter.
Opskrift på boullion til gule ærter
Suppeben(fås på tilbud i rema i denne
uge), svine suppeben med kød på eller svineskank, eller hvad man nu
kan få af udskæringer, som skal koges længe, fedtstof, 1/4
knoldselleri(på tilbud i Rema i denne uge), 1 persillerod(på tilbud
i Rema i denne uge), 2-3 gulerødder(på tilbud i Rema i denne uge),
3 porretoppe(på tilbud i Rema i denne uge), 1 stilk løvstikke,
nogle stilke timian, salt, peber, vand.
Brun kødet i fedtstoffet af i en store
gryde (mindst 7 liter)og tilføj resten af ingredienserne. Vandet
skal stå omkring 5 cm. under kanten. Efter 10 minutter skummes
toppen. Lad det simre omkring 1 1/2 time, men det er også afhænge
af kødstykkerne type.
Opskrift på guleærter
1 porre, 2
gulerødder, 1/5 knoldselleri, 3 pølser af en god kvalitet, kødet
man har kogt fond på.
Kog nu de tørrede guleærter i fonden
1/2 time. Forhold mellem fond og gule ærter er en kop gule ærter og
3 kopper fond. Jeg lavede en stor portion med 2 store kopper
guleærter og dertil passende portion fond. Men det kan man jo gøre
som det passer.
Imens de gule ærter koger snittes
grønsagerne, pilles kødet til mundrette stykker og skær pølserne
ud i mundrette stykker. Når de gule ærter er kogt ud, skal det
blendes. Tilføje gerne lidt ekstra vand, så retten får den
konsistens du foretrækker. Tilføj grønsagerne og kødet og lad det
simre med til grønsagerne er møre. Smag til med salt og peber.
Server nu retten, den er kun bedre
dagen efter og kan eventuelt fryses. Hvis du har en influensa ramt
liggende derhjemme, så er dette en ret lige for dem. Det er en rar
og mild ret.
God fornøjelse med de gule ærter.
Eva-Andrea
søndag den 6. januar 2013
Kalve tykkam
-januarsuppe
Her i januar kan man have en begyndende
lyst til forår, men der går lang tis før at foråret melder sin
ankomst hos os på disse nordlige bredegrader. Så man må varme sig
indendøre med en god skål kraftig suppe. Her kommer kalve tykkammen
ind i billedet. Det er et stykke kød som kræver
langtidsforberedelse, tilgengæld bliver det til en af de kraftigste
og bedste supper med ufatteligt mørt kød.
Det er et godt udgangspunkt for en af
verdens bedste nudelsupper, som er den perfekte januarsuppe.
Opskrift på januarsuppe
2-3 porretoppe(kun det mest hård og
travlede af porren), 1 løg(tilbud i Rema i denne uge), 1
gulerod(tilbud i Rema i denne uge), 1-2 laurbærblade, en stilk
løvstikke, 1 fennelketop(*), timian, salt, peber, 3-5 fed hvidløg,
700 gr. Kalve tykkam, fedtstof til stegning og vand.
Tag en stor gryde frem, brun kødet af
i fedtstoffet ved høj varme. Når det har fået brune kanter,
tilføje nu krydderurter og resten af ingredienserne. Vandet skal
dække og stå omkring 5 cm. under kanten. Lad vandet kom i kog og
stil det til at simre. Det skal koge knap to timer.
Derefter har man det møreste kød og
den bedste suppe.
Nu snittes lidt grønsager til
januarsuppen. Det svitses i lidt fedtstof i en mindre gryde og noget
af suppen og kødet tilføjes. Kødet er blevet revet i mindre
stykker. Få minutter før servering tilføjes nudlerne og der koger
med et par minutter. Det skal gerne være nogle tykke nudler.
Man kan også tilføje kødboller og
det vil kun gøre suppen bedre. Kødboller er en rigtig
vintersuppeklassiker, efter min mening. I denne uge har de endda
fedtfattige kødboller på tilbud i Rema. Ofte kan købe-kødboller
være ret fede, så det er dejligt at de også fås fedtfattige.
God fornøjelse med januarsuppen
Eva-Andrea
*Fennikeltoppen er ikke strengt
nødvendigt, men jeg har stadig nogle i fryseren. De er blevet
plukket i sommer i min nyttehave. På den måde kan man have glæde
af sin haves lækre afgrøder i længere tid. Det samme gælder for
løvstikke. Den har jeg også på frost, og den smager stadig lige så
kraftigt som i sommers.
torsdag den 3. januar 2013
Æble-valnøddeboller
-frugt- og grønsagsboller
Der er mange som har
en ekstra sund måned her i januar. Folk skal slanke sig og så skal
de gerne have flere grønsager og mere frugt. Jeg synes, at boller
kan indeholde mange gode grønsager og frugter. Her er det æbler,
men det kunne være pærer, gulerødder, squash eller hvad man nu
lige har liggende og synes passer. Det vigtige er, at man river
grønsagerne og frugten fint. Min erfaring er, at dejen kan trække
op til 1/3 del grønsager eller frugt. Men det kræver en god mel med
høj gluten indhold, for at dejen stadig er god.
Opskrift på
æbleboller
3-4 æbler(der er
tilbud i Rema i denne uge), to håndfulde valnødder, 1 tsk. Tørgær,
1 spsk. Honning, 1 tsk. Salt, 1 kilo mel(halvt hvedemel og halvt
speltmel), ca. 650 ml. vand.
Bland vand, salt,
honning, gær, og valnødder. Æblerne vaskes og rives fint og et
enkelt hakkes i små tern(denne forskel i teksturer er dejlig at have
i det færdige brød). Bland æblerne i og sørg for det hele er
opløst i vandet inden melet tilføjes.
Når melet er
tilføjes æltes dejen grundigt, så man står med en lind dej(det
tager 10-15 minutter). Strøg lidt mel på toppen og stil det i
køleskabet og lad det hæve natten over.(dejen kan også hæve et
døgn).
Form dejen til
boller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Dryp et par
dropper olie på hver bolle og drys lidt salt. De skal have 225
grader i varmluft ca 25 minutter.
Jeg brugte Økologisk
mel fra Gram slot, som har et samarbejde med Rema. Grams mel er altid
utrolig godt, med god hæveevne, god struktur og så er det endda
økologisk. Det kan klart anbefales, i denne uge er det endda på
tilbud.
Vær opmærksom på,
at frugt- og grønsagsboller holder sig bedst i køleskab.
God fornøjelse med
æble-valnøddebollerne.
Eva-Andrea
Abonner på:
Opslag (Atom)