søndag den 21. april 2013

Urter og laks



Jeg tilberedte denne forret i fredags. Det er en forret som bruger noget af det bedste ved foråret- de små urter og salater.

Opskrift på urter og laks

Denne opskrift er til to personers forret.

3 tomater, 1 stykke laks, urter fra haven(koriander er vigtig) eller supermarkedet, flagesalt, tomateddike og en god olie.

Vask urterne, tomaterne og sæt en lille gryde med vand over. Når vandet koger puttes tomaterne i, De skal koges omkring 3 minutter. Dette gøres for at skinnet kan pilles af. Laksen skal steges ved høj varme hurtigt på hver side i en smule olie. Panden skal være rygende varm, når laksen rammer panden. Den skal have 1-2 minutter på hver side. Den må ikke se rå ud på ydersiden, når den er færdig. Laksen skal derimod have en rå kerne. Kombinationen af rå og stegt passer godt sammen med urterne og tomaterne.

Tomaterne skal nu skæres ud, den bløde midte med kerner skal ud, nu blandes urter og tomater. De skal have et par drys olie, eddike og et drys salt. Fisken ligges ved siden af og får lidt koriander på toppen. Nu er retten klar til at blive serveret. Retten får et helt specielt særpræg med tomateddiken. Men hvis den ikke have, kan man klare det uden.

De fleste urter og minisalater kan egner sig til denne ret, men brug gerne Sankt Hans urt.

God fornøjelse med urterne og laksen.
 
Eva-Andrea

lørdag den 20. april 2013

Kakao-karry-kylling


- en lækkerbisken

Denne gryderet er helt vidunderlig og samtidig helt simpel. Den kræver ikke ret meget forberedelse og man kan let tilberede mad til flere dage. Retten er stærk, sød og en smule bitter.

Opskrift på kakao-karry-kylling

Dette er en opskrift til mindst fire personer.

1 kylling(fås på tilbud i rema i næste uge), 2 dåser med flåede tomater(Rema 1000s tomater på dåse har vundet en pris for bedste velsmag i en blindtest), 1 tsk. seven spices, 2 store spsk. madraskarrypasta, olie til stegning, 4 spsk. kakaobønner(gerne dem som brudt i mindre stykker), 1 tsk. salt og vand.

Skær kyllingen i mindre stykker. Med en god kødkniv kan de fleste klare det. Skær kyllingen ud i vinger, lår, ryggen delt i to og to bryster.
Find nu en stor gryde frem, put olie, karrypasta, seven spice og kyllingestykker i gryden.
Skru op til fuld varme og svits kødet af 5 minutter. Skru nu ned for varmen og tilføj tomaterne, 1 tsk. salt, begge dåser med vand og eventuelt nogle friske tomater(tomater er på tilbud i Rema i denne uge).
Lad det koge simre den næste halve time. Imens kan der tilberedes en lille salat og koges nogle ris eksempelvis. Men det kunne også være kouskous eller speltkerner(fås på tilbud i Rema i denne uge).

Når kakaokyllingen serveres er det skønt med et grønt drys på toppen. Brug eventuelt urter fra haven, hvis det haves.

God fornøjelse med kakaokyllingen.

Eva-Andrea

fredag den 19. april 2013

Forårsafgrøder


-fra drivhuset
I øjeblikket kommer drivhuset virkelig til sin ret. Når solen er fremme kan der let være 20 grader i drivhuset. Det er ret skønt, for det betyder at der allerede nu er mini-salater og krydderurter i massevis, som er klar til høst. Jeg har også sået radiser i drivhuset, som er på vej op af jorden.
I dag blev der høstet mini-salater, citronmynte, koreansk koriander, koriander, hvidløgsspire, purløg og spire fra Sankt Hans urten. Sankt Hans urten står godt nok ikke i drivhuset, men den titter allerede op fra jorden. Den er god at spise på denne årstid, for denne urt har sprøde skud, som smager og dufter lidt af ærter.
Urterne og salater kan anvendes i en række retter. Jeg puttede dem i en kouskous og i en let salat til en hurtig stegt laks(se opskrifter her på bloggen i morgen).
Man kan også dyrke forårssalater i en mistbænk eller under fiberdug. Det er et godt lille forårsprojekt, synes jeg.
Man kan købe krydderurterne som planter og sætte dem, så har man urter til resten af sæsonen.

God fornøjelse med sæsonens urter.

Eva-Andrea

De første rabarber

-små mirakler

De første rabarber er nu blevet trukket op af jorden. Ganske små var de. De har stået under nogle krukker i en månedstid og det har hjulpet dem fra.

De er utrolig smukke og de kommer helt sikkert til at smage vidunderligt.

Der kommer kilovis af rabarber sommeren igennem, men der er noget specielt ved de første.

Imorgen bliver de til en lille god portion rabarbergrød.

God fornøjelse med sommerens rabarbere.

Eva-Andrea

tirsdag den 16. april 2013

Linser til dyrkning i Dk

-Plantefrø.dk

Linser er nogle smukke planter.
Jeg har søgt og søgt efter linsesorter som kan sås i Danmark. Jeg havde læst, at linser kan lade sig gøre, at dyrke linser i Danmark. Men den rette linsesort var ikke lige til at finde. Men heldigvis er google jo opfundet. Så jeg fandt linser til dyrkning her på de nordlige bredegrader på plantefrø.dk. Denne Frøhjemmeside kendte jeg ikke på forhånd, men de havde rigtig mange vidunderlige frø og sorter.

Det er en hjemmeside som jeg absolut kan anbefale, hvis man er interesset i særlige planter og sorter. Jeg får i hvert fald en væsentlig mere interessant nyttehave i år pga. plantefrø.dk.

Jeg fandt også mange spændende hurtigvoksende asiatiske blad-grønsager, blad-kål f.eks. vates, japansk jordtang(okah
ijiki), små runde gulerødder som man bare må holde af, kikærter og selvfølgelig linserne.

Linserne skal selvfølgelig forspires, før de kommer på friland i midt eller slut maj. Men sådan er det jo med mange af de spændende planter.



God fornøjelse med sorterne til din have.



Eva-Andrea

mandag den 15. april 2013

Salatbedet

Rød mizuni
-så er det anlagt

Igår blev lidt mere af mine nyttehave gravet, revet og gødet. Flere af de forspirede kartofler blev lægt og jeg fik anlægt et "salatbed". Det er et bed som indeholder alt, som min hjerte kan begærer i salatskålen, som kan plantes nu forstås.
Der er salatfrø af alle mulige slags, både til rød pluksalat, rød mizuni, sommerpatulak, syre, vårsalat, new zealand spinat(en høj spinat med lavt oxalsyreindhold) kinakål, forårsløg og salatløg.
Jeg får helt sikkert en meget fyldt salatskål sommeren igennem.
En god salat fra haven, smager af meget mere end den fra supermarkedet. Det eneste man skal være opmærksom på, er at den skal vaskes meget grundigt. Derfor er det smart, at have en salatslynge til "have-salat". En anden ting man skal være opmærksom på er, at man skal plante blandede salater, for det gør salatskålen meget mere interessant. Det er også en fordel, at alle salaterne ikke går i stok på samme tid.

God fornøjelse med jeres egne salatbede.

Eva-Andrea

søndag den 14. april 2013

Fællesarbejde, fiberdug og vandmelonsradiser

Sæsonen er skudt igang!

Så er havesæsonen for alvor skudt igang! Igår var jeg til fællesarbejdsdag i skovmosen nyttehave. Det var ret hyggeligt. Til arbejdsdagene får man altid talt med en masse og jeg fik også stukket en græsplæne. Derefter var der min egen have som skulle graves, gødes, der var kartofler og løg som skulle sættes. Det endte dog med at kun omkring en tredjedel af min haven blev gravet og gødet. Men kartofler og skarlotteløg blev lægt. Der blev tilmed læg hestebønner, vandmelonsradiser og pak choi. Hele molevitten fik fiberdug over, så det kan få en lun begyndelse, radiserne ikke kan ædes af jordlopper samt bønnerne ikke blev spist af fuglene. Man kan ikke andet end elske fiberdug! Selvom det er lidt grimt..en nyttig grimling.
Vandmelonsradiserne er fantastisk flotte i følge hjemmesiden-Albinusfrø
, hvor jeg har købt dem. Så nu glæder jeg mig til at trække dem op af jorden. Albinusfrø har mange spændende frø, så smut forbi siden, og se om der er noget som du kan bruge.
Næsten alle mine krydderurter er gået ud i vinter. Så der blev også sat en timian, citrontimian og rosmarin.
I næste uge skulle det blive 14 grader. Det skal nok blive et godt forår, foråret gemte bare det bedste til sidst.

God havebegyndelse og husk fiberdugensmirakler.

Eva-Andrea

søndag den 7. april 2013

Tidlige afgrøder


- salat, pak choi, radiser og lidt til

Vi er allerede bagefter køkkenhave-mæssigt pga. sne og frost. Men nu lysner det lidt. Specielt i midt drivhus er jorden varm. Så nu er der blevet gravet, gødet og sået.
Det er i første omgang nogle af de afgrøder som vokser hurtigt, så de kan blive høstet før, at der er store tomat- og chiliplanter i drivhuset. De afgrøder som jeg har sået er: forårsløg, salater, spinat, radiser, radiker, pak choi og kinakål som alle er hurtig voksende og kan plantes i relativ kold jord. Derudover er der "plantebørnehaven", hvor jeg har plantet bønner, knoldfennelke og squash, for at se hvordan de reagere på, at begynde livet i drivhuset.
De tidlige afgrøder kan også plantes på friland med fiberdug over, så planterne bliver beskyttet mod nattefrosten og jordlopper.
Fiberdug fås i f.eks. Silvan og holdes på plads af eksempelvis sten og teltpløkker.
Hvis man planter tidlige afgrøder nu et varmt og beskyttet sted, skulle man kunne høste om ca. en måned. Så det er bare om at komme i gang.
Man kan også købe et mini drivhus. De er nemme at have med at gøre og kan hurtigt sættes op. De koster lidt over 100 kroner og fås i øjeblikket i bl.a. Rema 1000.
I det hele taget kan man købe rigtig meget haveudstyr og haveredskaber i supermarkederne i øjeblikket. Rema 1000 har f.eks. en masse ting til opbinding af planter og potter. Så hold øjnene åbne, der er mange gode have-tilbud nu.

God fornøjelse med havegravningen og såningen.

Eva-Andrea

fredag den 5. april 2013

Spirer i maden


- forår i maden

Langt om længe er foråret kommet og det er bare helt vidunderligt. Man tror næsten ikke på det. Men
der er stadig ikke meget at spise i køkkenhaven og det vare længe før, man kan høste et stort udvalg af grønsager. Man kan i mellemtiden høste spire og toppe fra forskellige krydderurter. Der kan høstes persille, purløg, hvidløg og myntespirer på nuværende tidspunkt. Så de skal jo anvendes til noget.
Spirer er godt på omeletter, salater, dips, dressinger, æggemadder, kartoffelmadder, kartoffelsalater, bønnesalater og hvad man ellers har fantasi til.

Appelsinsalat med skud
Dette er en salat til en person.

1 appelsin, chiliolie, citronsaft, salt, peber, sukker, mynte- og persilleskud.

pil appelsinen, del den i to og skær de to dele i skiver og læg dem i en skål. Bland dressingen af 2/3 chiliolie og 1/3
citronsaft, en knivspids salt, sukker og peber. Hæld dressingen over drys de vaskede og tørrede mynte- og persilleskud over salaten.

Server salaten til lam eller en krydret pølse.

Bønnesalat med mynte-& purløgsskud

Grønne bønner(friske eller frosne), citronsaft, pesto, mynteskud, salt og purløgsskud.

Kogt bønner med lidt salt et par minutter. De skal stadig være en smule sprøde, hæld vandet fra, bland dem med resten af ingredienserne og drys skudene over bønnesalaten.

Jeg håber disse to opskrifter kan inspirere til, hvordan man kan anvende forårets skud og spirer.

God fornøjelse med foråret.

Eva-Andrea

lørdag den 30. marts 2013

Halifax

En god selvvalgt burger
Intentionen med dette indlæg er, at sige: tag på Halifax ved Trianglen, hvis du vil have en god burger.
På Halifax får man virkelig noget for pengene. Man får både, velsmagende mad, god kvalitet råvarer, en dejlig udsigt og venlig service.
Deres koncept er, at man stort set selv, kan bestemme hvad burgeren skal indeholde.
Man kan vælge forskellige temaer for indhold, forskellige slags boller, vidt forskellige typer bøffer(også vegetarisk og vegansk), forskellige slags tilbehør og tilkøb. Det er ret fantastisk, for en person som mig, der altid lige vil have noget andet indhold og tilbehør, end der tilbydes.
Jeg fik en Kreta-burger, men noget af indholdet manglede, tjeneren tog den lynhurtigt ud i køkkenet med et smil. Få minutter efter var han tilbage igen og burgeren var som den skulle være. Nu med tzariki, en skive feta og tomater, udover en mørk bolle, salat, chili og en
bøf. Det var en super burger med en frisk salat til. Dog kunne jeg personligt godt have brugt lidt mere Kreta-smag i min burger. Det være lidt græsk krydderiblanding på bøffen.

Min mand fik pomfritter til sin burger og de var sprøde og hjemmelavede. Det var rigtig gode burgere. Indretningen er også ret pæn med sofaer og stug i luftet. Derudover er det en charmerende udsigt til trafikken på Trianglen.
Tag på Halifax og få en god burger med alt hvad dit hjerte kan begærer.

God fornøjelse med dit burger-besøg.

Eva-Andrea