onsdag den 15. maj 2013

Madeventyr i Petra


-Ø eatery er det helt nye

Utroligt smukke farver
Så velkendt og samtidig så græsk, sådan er det nye sted i Petra på Lesbos. Jeg er en uge i Petra for at skrive. Jeg har været her i Petra en del gange og i løbet af vinteren er der åbnet en ny restaurant, som er dansk ejet. Det danske par Søren og Lea har gjort stedet klar i løbet af vinteren og åbnede i sidste uge.

Stedet skiller sig ud fra de andre restauranter. Stilen er country living med rustikke stenvægge indendørs, træmøbler udenfor med lyserøde roser og elegant gammeldags poselæn på bordene.

Menuen er enkel og varierer fra dag til dag. De har masser af friske råvarer i maden og mindre olie en det typisk græske. Sagt på en anden måde, det er lige min smag.

...og utrolige mængder..
Jeg var forbi mandag til et glas af husets vin, det er det bedste husets vin jeg har fået i Grækenland. Så i går skulle jeg spise der.

Jeg fik tunbøf med let stegte grønsager. Det var en ordentlig portion, men det var ikke nok. Dertil hørte oliventapanade(hjemmerørt), brød(med en god skorpe og noget af det bedste brød der fås i
Grækenland) og en økologisk lokal oliven olie. Jo mæt det bliver man der. Nogle af de andre gæster var så glade for brødet, at de skulle have resten af kuvertbrødet med hjem til næste dags morgenmad.

Så smukke vinglas ses sjældent på disse kanter..
Der er hovedretter er i den sunde ende, dog der er også hjemmelavede pomfritter og mayonnaise. Så der burde være noget til enhver smag.

Men der er også desserter, der får bukserne til at stramme. Hvad med hjemmelavet chokolademousse eller æblekage med flødeskum?

Vinene er fra forskellige lande. Jeg smagte et glas af en græsk hvidvin fra Lesbos. Den var utrolig dejlig. Citrusagtig men ikke for syrlig i smagen. Det er en rigtig god sommeraftenvin.

Hvis der skulle komme en kold vind klares det med et IKEA-tæppe, så man føler sig hjemme i Danmark på en varm sommeraften og med en overordentlig god havudsigt.

Det er alt i alt en rigtig god madoplevelse, at spise på Ø eatery. Det er smukke omgivelser, gode råvarer, men man skal ikke forvente traditionel græsk mad. Men det fås også i rigelige mængder andre steder i Petra og omegn. Her kan nævnes Sea restaurant som ligger længere nede af "strand-vejen" i Petra og Womens cooperative, som ligger oppe på første sal midt på byens torv. Ø eatery ligger ligeledes på byens torv og er let at genkende med den skandinavisk stil.

God fornøjelse med restaurant-besøgene næste gang du er i Petra- på Lesbos.

Eva-Andrea

torsdag den 9. maj 2013

De første radiser, drivhuset og et figentræ


- havesysler


Så er der salat og ny-op-hivet-radiser
I går hiv jeg årets første radiser op ad jorden og de var ret så skønne. De var først milde og dernæst skarpe i smagen. De har vokset beskyttet i mit drivhus, men jeg har også sået nogle på friland. De er dog også beskyttet under fiberdug. De har fået små toppe, men roden er ikke svulmet op i endnu. Men det skal nok snart komme.
Salat kan der nu høstes dagligt i drivhuset og næsten alle chili- og tomatplanter er blevet sat i drivhuset.
Chilierne i krukker så de kan komme ud og blive skyllet, hvis de får bladlus i løbet af sommeren. De får nemlig let bladlus og de er svære at komme af med, hvis ikke de får insektsæbe og bliver skyllet med vand.
Mine forældres sydvendte bed er i gang med at blive omstruktureret. Der er blev sat et figentræ i stedet for en sommerfuglebusk, dernæst er der blevet luet godt ud og blevet sat en masse krydderurter, som er flerårige og som kan stå og dufte hver sommer. Jeg mangler dog at finde en urt. Det skal være en jerurt- verbena officinalis. Men det var ikke lige til at finde på Aldershviles planteskole, som ellers altid har haft det jeg skal bruge. Denne slags jernurt er spiselig, Løgismose bruger den i jordbærmarmelade og den anvendes ligeledes ofte i urtete(fås hos mange helsekostbutikker og på Noma). Men eksperten på Aldershviles planteskole havde aldrig hørt om en jernurt-sort, der kunne være spiselig. Så jeg endte med en forkert sort desværre. Så nu går jagten ind på den spiselige udgave.



God fornøjelse med dine egne radiser og havesysler.



Eva-Andrea

onsdag den 8. maj 2013

Forårskyllingesuppe


-med årets første pak choi
Tidligere på ugen kogte jeg en kyllingesuppe(kylling, urter, salt, peber og vand, kogt i 1 1/2 timer). I går varmede jeg kyllingesuppen og tilføjede urter fra haven og nye kartofler. Det var en mægtig dejlig frokost. Urterne der kom i var løgkarse, purløg, sød skærm, koriander og pak choi. Sammen med den kogte kylling, de nye kartofler og toppet af med feta, var det skønt. Sådan en suppe er fantastisk til at nyde forårets urter og grønsager. I denne uge kan man endda få økologisk kylling på tilbud i Rema(på frost) og ligeledes er der feta på tilbud i Rema. Så det kan være en ganske billig erfare at tilberede.

Løgkarsen skal vaskes grundigt og hakkes, det samme gælder også for de andre urter. Hvis ikke man har have selv, kan man i stedet anvende f.eks. forårsløg, hvidløg og koriander fra supermarkedet. Det kan også give en god suppe. Men ellers kan man også finde sig en skov eller lignede, hvor der kan samles ukrudt, det meste kan anvendes til en sådan forårssuppe. Du skal naturligvis være sikker på, at det er spiselige planter du plukker.

Kartoflerne koges med til de er møre og urterne skal kun lige nå at falde sammen nede i suppen, derefter kan suppen serveres med smuldret feta over og brød til(man kan få nogle ganske lækre italienske brød på tilbud i Rema i denne uge, på frost forstås).
 
God fornøjelse med forårssuppen.
 
Eva-Andrea

fredag den 3. maj 2013

1. Maj 1. Kartoffelspirer


Det har været et koldt forår, der har sågar været sne i hele marts og nogle steder fik de endda også sne i begyndelsen af april. Derfor kom kartoflerne sent i jorden, selvom at de var lagt til spiring tidligt. Sådan har det været for alle i år. For at fremme deres vækst, har jeg lagt fiberfug over. Dette har også den fordel, at jeg kan plante hestebønner uden fuglene kan æde bønnerne. Det er ganske smart, fordi hestebønner vokser godt sammen med kartoflerne. En bonusinfo er, at man på Albinusfrø.dk kan finde mange forskellige hestebønner lige nu.
Første maj tog jeg i haven, da det var skønt vejr. Jeg løftede fiberdugen, for der skulle vandes. Op ad jorden stod flere kartoffeltoppe. Det er da fantastisk, trods en kold begyndelse, så vokser kartoflerne lystigt derudaf under fiberdugen. Længe leve fiberdugen!
Jeg har plantet radiser og løg langs kartoflbedkanten, så de også kunne få glæde af fiberdugens varme og beskyttelse. Det har de så sandeligt været glade for, der er allerede knap 10 cm. lange løgtoppe og radiserne er ligeledes godt på vej.

God fornøjelse med køkkenhaven.

Eva-Andrea

onsdag den 1. maj 2013

Banan-kakao-løbe-snack




Jeg er begyndt at løbe og det er helt utroligt. Jeg synes faktisk, at det er skønt. Jeg får alle mulige dejlige naturoplevelse. Den første blomsterduft kom mig i møde tidligt i april, jeg har set rovfugle som cirkulere på himlen og jeg opdagede forleden en kæmpe svane-redde ved en lokal sø under en løbetur. Men når man så kommer hjem fra en sådan løbetur, kan det være godt med en snack til blodsukkeret. Det kan dog også være før en løbetur. Denne banan-kakao snack er perfekt til dette. Den kan tilberedes med og uden mælk.


Opskrift på banan-kakao-løbe-snack

Dette er til en person.


1 banan(er på tilbud i Rema fra i morgen 1 stk. 1 kr.), 15-20 gram kakaobønner(det skal være kakaobønner ikke kakaopulver) og 1 1/2 dl. Mælk. Først mortes bønnerne i en sten morter. Bønnerne skal deles i mindre dele og ikke helt pulveriseres. Derefter blendes bønnerne og banan med en stavblender. Nu tilføjes mælken og blendes med. Nu er snacken klar til at blive drukket.


Kakaobønner

Kakaobønner er en herlig ingrediens i maden og den anvendes også i kakaocermonier se eventuelt denne blog: http://ceremonialcacao.blogspot.dk/. Kakaobønner øger hjerterytme, puls og blodgennemstrømning. Derfor skal man også være varsom med at indtage rene kakaobønner, hvis man har hjerteproblemer. Derudover skal man ikke indtage dem, hvis man er på SSRI(lykkepiller). Tilgengæld egner disse egenskaber sig godt til, hvis man skal ud og løbe en tur. Kakaobønner har også en ret interessant smag, som kan anvendes i både det søde og salte køkken. Her på bloggen ligger jeg løbende opskrifter med kakaobønnerne op -se ”etiketten kakaobønne-opskrifter”.


Jeg løber fordi det er sjov, men også fordi jeg skal deltage i Alt for Damernesløb i juni. Dette løb har flere sponsorer, så man får forskellige små ”gaver” bl.a. sponsorer Rema 1000 flaskevand og frugt til løberne. Tilmeld dig løbet på rema1000.dk.


God fornøjelse med kakaobønnerne og løbeturene.

Eva-Andrea


Fisk i rødkarry og løgkarse


-anvend forårsurterne!

Jeg er ret vild med karryretter i øjeblikket og samtidig er jeg ret vild med alle de urter, som kan plukkes nu. Så hvorfor ikke kombinere de to? Dette er gjort i denne ret. Specielt er jeg vild med den vilde urt løgkarse.

Opskrift på fisk i rød karry

Sådan ser løgkarsen ud, nu vil du nok se den alle steder.
Dette er en opskrift til 2 personer.

To laksebøffer(de er på tilbud rema til og med i dag), 1 dåse tomater, 1 dåse fyldt med vand, 2 spsk. rød karry pasta(det kan efterhånden fås i mange dagligvare butikker), 2 løg, to dl. grønne linser, 3 fed hvidløg, en peber frugt, fedtstof til stegning, 1 stor tsk. seven spices og urter man har ved hånden, det kunne være: purløg, sankt hans urt, brændnælder, skvalderkål, mynte, løgkarse, koriander m.m. Personligt er jeg ret vild med løgkarse for denne urt har en løg agtig duft og smag. Derudover er den kraftig i smagen og vokser allevegne.

Sådan ser det ud og iiiihh hvor det smager!
Skyld linserne og sæt de grønne linse til at koge med vand, salt, peber og hvidløgene. De skal koge omkring 20 minutter. Skræl løgene og skær dem i både. Vask peberfrugten og skær den ud i ringe. Put olie i en gryde sammen med den rødekarry, seven spices og peberfrugten og løgene. Efter et par minutter ved høj varm, skrues der ned for varmen, tomaterne og vandet tilføjes. Jeg plejer at bruge dåse tomater fra Rema 1000. De har vundet en pris for, at smage deres smag. Lad det hele simre 10 mnutter. Imens vaskes urterne grundigt og nippes af deres kviste. Derudover skæres laksen af sit skind med en god kød eller fiskekniv. Skær fisken i mundrette stykker. Tilføj nu linserne, de burde være færdige. Derefter tilføjes laks og urter. Det skal simre med de næste par minutter. Derefter tages det hele af varmen og serveres med en syrlig avokadodip og tortillias med smeltet ost og urterskåret i både
(Tortillias fås på tilbud i Rema 1000 fra imorgen og resten af ugen). Tilføj eventuelt lidt friske urter på toppen af retten.

God fornøjelse med den røde karry og forårsurterne.

Eva-Andrea


lørdag den 27. april 2013

Fiberdug, asiatisk kål og jordtang



-jagten på fiberdug
Denne storbededagsferie skal årets fiberdugstunnel op i nyttehaven og det sidste af nyttehaven skal graves. Det lykkes næsten igår.  Kæresten og jeg var i silvan efter fiberdug. En simpel mission skulle man tro, men tro om igen. Fiberdugen var ikke på hylden i haveafdelingen, hvor den var sidste år.
Sådan kom plantetunnelen til at se ud.
To medarbejdere forsikrede mig dernæst om, at den nu befandt sig i malerafdelingen ved indgangen. Vi susede over i malerafdelingen ingen fiberdug, men en masse afdækningsdug lå i ruller på hylderne. Vi fandt en ny medarbejder, som bestemt mente, at fiberdugen da befandt sig "i porten ved trælasten". Vi skred over til trælasten. Ingen fiberdug dog nogle kæmpe ruller med noget
Det er udsigten fra nyttehaven til skovgrænsen
mørkt dug, som kunne anvendes til ukrudtsbekæmpelse. Ej heller hvad vi ledte efter. En fjerde medarbejder mente, at fiberdug helt sikkert måtte være i haveafdelingen. Der støtte vi på en medarbejder som var i fuld gang med at rådgive to solbrændte haveherre om bekæmpelse af skvaderkål.
Derefter kiggede medarbejderne glad på os. Jeg forklarede, jeg skulle bruge fiberfug til en plantetunnel. Han sagde, at fiberdugen skam var i "porten ved trælasten". Han gik endda med, for jeg mente ikke mine øjne kunne få øje på denne fiberdug. I "porten ved trælasten" kiggede han målrettet på de kæmpe mørke ruller, jeg havde kloet på for lidt siden. Jeg sagde dernæst:"det er jo ikke fiberdug, det står også på skiltet". Silvanmedarbejden:" Det er det nye, det er det som de unge vil have". Hvorefter han træskede mod porten. Hm tænkte jeg, hvilke unge er det så? Dem der gerne vil dræbe alle deres planter i fiberdugstunnelen? For når dugen er så mørk, trænger der jo ikke noget lys igennem.
På nuværende tidspunkt var jeg så træt af Silvan, at jeg ikke orkede mere. På vej ud af butikken slebte

Rabarberne er pludselig skudt op og der blev høstet til en kompot
vi os forbi den såkaldte haveafdeling. Vi måtte være helt sikre, der ingen fiberdug lå gemt væk i et hjørne. Min kæreste opdagde nogle halv meter høje gennemsigtige plastiktunneller på tilbud. Vi snuppede to af dem og hastede ud af butikken, mens jeg mumlede:" aldrig mere Silvan". Min kæreste var ved lidt bedre mod og mente vi kunne suse forbi en planteskole, der ville vi nok kunne finde den formøse fiberdug. Vi susede ud til Planteland i Lyngby. De reklamerede med et slogan, som sagde noget om, at der fik man altid en god oplevelse. Det kunne der være noget om, for til trods for de ikke havde noget fiberdug, solgte de os noget af deres egen fiberdug til os, selvom det var lidt modvilligt. Jeg var langt om længe en meget tilfreds kunde. De var en super fiberdug; lys og meget tyk.
Nu vendte vi næsen mod nyttehaven.

Asiatisk kål, lilla gulerødder og jordtang
I nyttehaven blev der sået flere forskellige asiatiske kål: vates(en hurtig voksende bladkål, altså uden hoveder), choy sum guncho(også en hutig voksende bladkål med gule spiselige blomster), tatsoi tah tsai(ligeledes en hurtig voksende bladkål), jordtang(ligner lidt tang i formen og skulle være lidt salt i smagen), pariske runde gulerødder og cosmic purple gulerødder. Det kom alt sammen under en plastik tunnelen fra Silvan. Så må vi se hvordan det går. Tunnelen er jo kun knap en halv meter høj, så planterne må ikke blive for høje.
Dernæst skulle der graves, rives og gødes. To stikkelsbærbuske skulle sættes og rabarber skulle høstes. Alt i alt en rigtig god dag i haven.

God fornøjelse med jeres storbededagsferie.

Eva-Andrea

fredag den 26. april 2013

Kakao-gulerodsboller


-søde og sunde

Disse boller er ret skønne og de er sunde. Samtidig er de søde og har kakaosmag. Det er en kakaosmag som er kraftig og intens, fordi den kommer fra den rene kakaobønne. Når man først har vendt sig til kakaobønnens smag, går man aldrig tilbage til kakaopulver eller kinder mælkesnitte.
Opskrift på kakao-gulerodsboller

1 kilo fuldkornshvedemel(det kunne også være speltmel eller ølandshvedemel eller hvad man synes), 1/2 kilo økologiske gulerødder(det skal være økologiske for de smager af mest), ca. 12 gram gær, 1 spsk. salt, 100 gram valnødder, 2 spsk. honning, 4 dl. vand og kakaobønner i mindre dele mindst 50 gram og op efter.


Bland vand, gær, sukker, salt, nødder og de delte kakaobønner. Opløs gæren, vask og blend eller riv gulerødder. Tilføj nu gulerødder og mel. Det skal æltes godt sammen. Lad det hæve 12-24 timer koldt.


Næste dag formes bollerne. De skal i en varm ovn ved 200 grader varmluft omkring 20 minutter.


Det er nogle ret flotte boller som er lyse, orange og brune inden i. De er gode med skære ost, blommemarmelade eller hård kogt æg.


God fornøjelse med kakao-gulerodsboller.


Eva-Andrea

tirsdag den 23. april 2013

Kakao & ris


-en lille elskværdig ret
Jeg er begyndt at eksperimentere med kakaobønner i maden. Kakaobønner er kraftige, bitre og selvfølgelig kakaoagtige i smagen. I går puttet jeg nogle kakaobønner i en portion jasminris. Det var en ret fin kombination: de let parfumerede ris og de bitre bønner. Det kan anbefales til en simpel karryret f.eks. Kakaobønnerne skal være i mindre dele, før den puttes i risene og de skal selvfølgelig koges med i risene.
God fornøjelse med kakao-risene.


Eva-Andrea

mandag den 22. april 2013

Killinger og tomatplanter

 
-drivhuseglæde for planter og dyr
Min familie fik to nye kattekillinger fornylig. De er for små til at komme ud i haven på egen hånd endnu. Derfor tager vi dem ud drivhuset. Der kan de så løbe rundt og snuse til alting. De er vilde med det og hver eneste kvadratcentimeter bliver nøje undersøgt. Det
blev også til en lille fotoserie af killinger i hopla og smurt ind i jord. Selvom man kun er en lille kat kan man sagtens ”vælte” et helt
 
drivhus på en kort tur. Udover at killingerne have en god tur, blev de første tomater og chilier også plantet ud i drivhuset. De får rigeligt med vand i den første tid, for de kan falde til de nye omgivelser. Man skal altid være ekstra opmærksom på tomat- og chiliplanter, når de bliver plantet ud. Det tager lidt tid for planterne til at vende sig til de skiftende temperaturer, som der kan være i et drivhus. Men det er besværet

værd, for man får de absolut mest velsmagende tomater og chilier. Den kvalitet kan man ikke købe sig til.

Det kan godt være jeg elsker drivhuset og planterne ligeledes nyder godt af det, men det gør killinger i mindst lige så høj grad.


Nyd jeres drivhuse.


Eva-Andrea