søndag den 8. april 2012

En rest laks = frokost

-Laksesalat og rugbrød

Jeg havde jo i slutningen af ugen bagt laks. Der er var et stykke af laksen tilbage og den blev til den dejligste laksesalat på rugbrød.

Det er det enkleste at røre laksesalaten. Jeg tilføjede græsk yoghurt, lidt salt, en rest kikærter og en smule citronsaft.

Jeg hakkede forsigtigt laksen i mindre stykker, men heller ikke for små stykker. Tilføjede resten af ingredienserne. Rørte det sammen og lægde det på et stykke brød.

Kikærterne gav et godt bid, men det kunne også have været agurk eller radiser. Man kunne også have drysset det med hakket purløg eller andre krydderurter.

Det mætter godt, jeg spiste en mad med denne laksesalat efter træning og det var lige hvad jeg havde brug for. Man kunne derfor også spise denne laksesalat som en let aftensmad.

God fornøjelse med laksesalaten.
Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar