søndag den 9. marts 2014

Stenbider rogn og fåreyoghurt

-En forårs godbid

Jeg er helt vild med stenbider rogn. Stenbider rogn  er noget af det bedste ved det danske tidlige-
Det ser da skønt ud!
forår smagsmæssigt. Jeg kan spise det morgen, middag og aften. Rognen med et cremet mælkeprodukt og rå løg skaber den perfekte mundfølelse.

Oftest anvender man creme fraiche til stenbider rogn. Creme fraiche havde jeg ikke lyst til. Jeg ville prøve noget nyt, jeg ville prøve noget andet og det blev fåreyoghurt fra Knuthenlund.
Knuthenlund har de sidste par år udviklet en masse produkter med fåremælk. Yoghurten havde jeg ikke prøvet før. Denne yoghurt smager absolut skønt og er mere interessant i smagen end en creme fraiche. Den er både cremet og ret syrlig. Knuthenlund skal have en klapsalve for deres fåreyoghurt. Yoghurten har fået et nyt udtryk. 
Denne yoghurt ville sandsynligvis også fungere fantastisk sammen som dip, som en kold hvid sovs til nye kartofler eller i en sommer agurkesuppe. Der er mange muligheder.

Opskrift på stenbider rogn madder
Vasket stenbider rogn, fåreyoghurt, rødløg og blidt brød.
Sæt nogle skiver brød til at riste. Hak et rødløg meget småt. Anret nu brød, rogn, rødløg og fåreyoghurten. Nyd den bedste danske tidlige-forårs ret i fulde drag.

God fornøjelse med stenbider rognen og fåreyoghurten.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar