lørdag den 12. november 2011

And i druer

-alternativ and og venindemiddag

Jeg havde en god veninde til middag i går og jeg lavet en anderledes Mortens and til hende. Nemlig en fritgående and, som endte sine dage i egen fond, krydderurter og druer.  Det var en dejlig og snakkesalig aften. Vi fik diskuteret hele verdens situationen og nyd en rigtig dejlig and. Derfor kan jeg kun anbefale, at man her i den mørke og kolde tid, invitere til en dejlig middag med stearinlys.

Opskrift

Denne opskrift giver and og sovs til 4 personer.

1 andebryst, 2 lår, 4 løg, 2 spsk. olie 1 ½ liter fond/bouillon, ca. 800 gr. druer, salt og peber efter smag, timian(tørret eller friskt).

Tag skindet af lårene og brystet. Hak løgene og sæt dem til at svitse ca. 5 minutter(i en stor gryde), mens du skær andebrystet i omkring mundrette stykker. Put kødet ned til løgene og svits det med ca. 5 minutter(ved høj varme). Tilføj nu salt og peber og timian og tilføj fonden og halvdelen af druerne(som er vaskede). Skru nu ned for varmen, til middelvarme så gryden simre. Lad det nu koge ca. 20 minutter. Imens vaskes resten af druerne og halveres. De væltes i gryden, ca. 2 minutter før servering. Inden da rystes 5 spsk. mel(med top) med 3 ½ dl. mælk, i for eksempel et gammelt syltetøjsglas eller shaker af en eller anden slags. Det hældes ned til den frit svømmende and i druer (efter de 20 minutter) og der skues fuldt op for varmen, så det hele koger igennem et par minutter og sovsen tykner lidt(nu tilføjes resten af druerne). Smag nu til med salt og peber

Nu står du med en dejlig and i en skøn sovs, som er god med grønsagspurè eller kartoffelmos eller måske et madbrød, så man rigtig kan suge den dejlige sovs op. Man kan drysse lidt friske krydderurter på toppen før servering.

God fornøjelse med anden.

Eva-Andrea

   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar