tirsdag den 29. november 2011

Hjemmelavet peanut butter

- god til grønsagspuréer

Jeg har på det seneste lavet en del auberginepuréer og de bliver rigtige gode, hvis man tilføjer en spsk. peanutbutter pr. bagt aubergine. Jeg skulle ned og købe peanut butter og jeg synes egentlig det var lidt dyrt og så tænkte jeg, det kan man da lave selv ret billigt. Så købte peanuts(hvilket er ret billigt) og gik hjem fandt en del opskrifter på hjemmelavet peanut butter på nettet. Så jeg kastede mig ud i det og blendende løs. Det var super let og det gav en meget kraftig og velsmagende peanut butter. Så jeg synes lige, at jeg ville sende opskriften videre.

Opskrift

250 gr. ristede og saltede peanuts og 1 ½ dl. ny kogt vand.

Put 125 gr. af peanutsene i en blender med ca. halvdelen af det ny kogte vand. Blend til du har en lind masse. Put nu resten af nødderne og vandet i blenderen. Blend nu videre til du har en lind masse. Det kommer lidt an på hvilken en blender man har, hvor lind massen kan blive. Men en peanut butter med lidt halv og kvarte nødder i er også ret god.

Man skal dække peanut butteren til, når den skal opbevares. Jeg bruger den som sagt i auberginepuré(bagte auberginer, røget paprika, peanut butter og lidt friske tomater) og det kan også bruges i alle mulige andre sammenhænge.

God fornøjelse med den hjemmelavede peanut butter.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar