fredag den 15. juli 2011

Toscanske bladbeder/spinat med nødder og rosiner


5. dag i min toscanske uge.

Dette er en enkel toscansk grøntsagsret. Jeg synes den er ret skøn måde, at bruge bladbeder og spinat på. Bladbeder dyrker jeg selv i min have og de vælter op ad jorden halvdelen af året. Der er ikke særlig mange danske opskrifter med bladbeder, så det er dejligt at finde en opskrift fra det toscanske køkken.

Opskrift

500 gr. bladbeder eller/og spinat, 1 fed hvidløg, 2 spsk. pinjekerner eller andre nødder, 2 spsk. rosiner(eller svesker skåret i mindre stykker), salt og  peber efter smag og oliven olie.(tilføj eventuelt hakket chili)

Kog spinaten og/eller bladbederne så de falder sammen(3-5 minutter i kogende vand). Pres vandet ud af bladbederne/spinaten og hak det i mundrette stykker. Hak hvidløget fint.

Tænd op under stor pande, put olien på panden, læg spinaten/bladbederne på panden og tilføj hvidløget, nødder og rosiner. Det skal stege ved middelvarm i ca. 10 minutter. Server traks efter det er smagt til med salt og peber.

Server retten som en ekstra lækkerbisken til en sommerfrokost sammen med grillede ost på brød.

God fornøjelse med de toscanske bladbeder.

Eva-Andrea  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar