søndag den 28. august 2011

Blommemarmelade


-En klassiker

Jeg kravlede rundt på en stige og halvt i et træ sidste weekend. Men det var ikke hvilke som helst træ, næ det var en fantastisk blommetræ. Træet har så mange blommer, at de falder som sne, selvom man prøver at plukke dem så hurtigt man kan. Man kan plukke alle dem man vil og alligevel vil der være mange kilo tilbage. Sådan er det hvert andet år. Så hvert andet år skal der laves marmelade i rigelige mængder.

Så nu får I min enkle opskrift på blommemarmelade.

Opskrift

1 kilo blommer, ca. 400 gr. sukker, pektin, atamon og enten vanilje eller revet økologisk citronskal.

Befri blommerne for sten. Det er meget lettere, hvis blommerne har været frosne. Alle sten behøves ikke at blive pillet ud, for stenene giver smag, når marmeladen står på glas.

Bland sukker, blommerne og pektinen. Lad det eventuelt stå natten over og trække. Så bliver vandet trukket ud af blommerne. Bland vaniljen eller citronskalen i. Sæt det til at koge ca. 20 minutter og derefter hældes på klargjorte glas, som er steriliseret og skyllet med atamon.

Nu skal marmeladen hældes på glas og muligvis nydes med det samme.

Denne marmelade er dejlig intens i smagen og fungere både på lyst og mørkt brød og med og uden ost.

Nyd blommerne.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar