søndag den 22. januar 2012

Øko mel og mysliboller

-Brug resterne af myslien til boller

I øjeblikket kan man få dejlige økologiske produkter, fuldkornsprodukter og nøglehulsprodukter på tilbud i Rema, både i denne uge og i kommende. Jeg fandt i denne forbindelse et godt tilbud på økologisk mel fra Gram slot i Danmark. Jeg har efterhånden prøvet alle af Gram slots meltyper. De er alle rigtig gode og lækre. Der er god bageevne, masser af fuldkorn og velsmag. Deres hvedemel er lidt mørkere end andre typer hvedemel. Grunden er at hele kornet bruges og det giver også flere fibre til melet og dermed brødet. Så jeg kan absolut anbefale Grams slots mel.

I dag bagte jeg boller med Grams slots hvedemel, en rest mysli og græskarkerner(og selvfølgelig lidt vand, salt og gær). Når jeg spiser mysli, ender jeg oftest med en sølle rest, hvor der ingen kerner eller tørret frugt er tilbage. Det er bare flager. Det er lidt trist på yoghurt, men rigtig godt i boller. Derfor bruger jeg gerne rester af mysli til en portion boller. På den måde mindsker man også sit madspild.

Opskrift

Ca. 900 gr. hvedemel, en rest mysli(ca. 100 gr.), ca. 1 dl. Græskarkerner eller lignede, 10-15 gr. Gær, ca. 8 dl. Vand, 1 tsk. salt og 1 tsk. sukker.

Bland vand, salt, sukker, mysli, og græskarkerner. Rør godt i det, så gæren opløses. Tilføj melet og ælt det godt igennem ca. 10 minutter. Det skal ende som en lidt våd dej. Stil det til hævning ca. 12 timer et koldt sted(ikke minus grader, det kan gæren ikke lide).

Når dejen er hævet tages dejen op lidt efter lidt og formes til boller. De enkle boller æltes godt og tilføjes mere mel, hvis nødvendigt. Bollerne lægges på en bageplade med bagepapir. Her pensles de med en god oliven olie og drysses med lidt salt.

De bages ved 200 grader ca. 15 minutter. Nu skulle man have nogle dejligt sprøde boller.

God fornøjelse med myslirestbollerne og Gram slots mel.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar