lørdag den 7. januar 2012


Jordskokgratin

-mindre madspild og dejlig mættende

Dette er en god, blød og solid grønsagsret. Med denne ret og så måske lidt grønsagssuppe, har man en dejlig hovedret og behøver ikke kød. Denne jordskokkegratin, kunne også være en gratin med en anden grønsag. Man bruger det, som nu lige ligger i køleskabet som ser lidt trist ud. På den måde får man lidt mindre madspild. I gratinen skal man også bruge ost og der bruger man også det, man lige har liggende i køleskabet af osterester. Osten skal bare rives eller smuldres. På den måde er en gratin en skøn ret, hvor rester kan bruges sammen og omtrylles til en ny og dejlig ret.

Opskrift

Til ca. 3 personer.

500 gr. Jordskokker eller en anden slags grønsag, 2 æg, ca. 3 dl. mælk, 4 spsk. fuldkornsmel, bouillonterninger og en rest ost ca. 40 gr og eventuelt gedeost.

Vask og hak jordskokkerne i skiver. De skal nu koges ca. 4 minutter i kogende vand med bouillonterningen. Imens piskes æggene med mel og mælk til en ”sovs”. Riv ostene og tilføj den sovsen. Når jordskokkerne er kogt lægges de i et fad og sovsen hældes over.

Fadet sættes i en varm ovn(175 grader) og det gives ca. 30 minutter. Nu kan man tilføje nogle få skiver gedeost på toppen. Det skal så smeltes i ovnen på gratinen ca. 5 minutter.

Nu kan gratinen serveres, gerne med en sprød salat til eller til en grønsagssuppe. Gratinen mætter godt og samtidig har man fået brugt nogle af resterne i køleskabet på en dejlig måde.

God fornøjelse med jordskokkegratinen.

Eva-Andrea

1 kommentar:

  1. Det ser bare lækkert ud! Og godt for mindre madspild!

    Hvor er du god.

    KH
    Selina

    SvarSlet