onsdag den 28. december 2011

Æble og spansk pølsesalat


-både salat og bruschetta i en opskrift

Dette er en anderledes og skøn salat, som er god vinteren igennem. Salaten er sprød, salt, syrlig, umami og til at spise i mange sammenhænge. Man kan endda lægge den på brød og servere den, som en ny slags bruchetta. I øjeblikket kan man finde skønne spanske pølser på tilbud i Rema, dette gør oven i købet denne lille ret billigt.

Opskrift

Denne portion er til 3 personer.

2 æbler, ½ chili, 3 mellemstore tomater, ½ tsk. salt, ½ dl. syrlig appelsinjuice og ½ spansk spegepølse.

Vask æbler, chili og tomater. Skær tomater og æbler i mundrettestykker. Hak nu den halve chili meget fint og skær pølsen i skiver. Bland æbler, tomater, chili og appelsinjuice i en skål. Rist pølseskiverne, læg dem på et stykke køkkenrulle og dryppe lidt af. Drys stykkerne over salaten sammen med lidt salt.

Nu er salaten klar til servering. Den er både god alene eller på en skive ristet brød.

God fornøjelse med denne lille lækre salat.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar