tirsdag den 6. december 2011

Hvidkålssalat

-          Giv madspildet kål på!

Da jeg købte hvidkålen til denne ret, var det et kålhoved som kunne have endt sine dage som madspild. Hvordan kan det så være? Jo for hvis kålhovedet eller æblet eller hvad det nu er, ikke lever op standarden, så risikere det at blive kasseret af industrien. Det synes jeg, er så meningsløst! God mad i skraldebøtten, det er jo hul i hovedet.

Jeg har i midlertidig set at Rema 1000 har indført salg af nogle grønsager efter vægt i stedet for stykvis. Dette gøres netop, for at undgå dette meningsløse madspild. På denne måde, kan man også købe det kålhoved, som ellers havde endt sine dage som madspild. Det betyder også man kan købe den mængde man har brug for. Det er så smart, synes jeg. Jeg har tit hørt veninder sige og selv oplevet, at man skal lave en bestemt ret og så skal man lige bruge en smule af det ene og en smule af det andet. Men det er nærmest umuligt, for alt sælges i mega portioner. Så nu er der gjort et tiltag imod alt dette madspild, det er fedt. Derudover vil jeg i den kommende tid komme med forslag til, hvordan man kan undgå madspild her i juletiden. For højsæson for madlavning er ofte også højsæson for madspild.

Opskrift

¼ hvidkål, 2 æbler, saltede peanuts, saft fra 2 klementiner, 1 ½ tsk. salt, 3 spsk. flyende honning, chili og 1 tsk. vaniljepulver.

Fint hak hvidkålen i tynde strimler, det er meget vigtigt, at det er fint hakket. For ellers får salaten en forkert tekstur. Put det hakkede hvidkål ned i en skål med saltet og ælt det godt rundt efter et par minutter får hvidkålen en mere ”afslappet” konsistens. Lad det stå med saltet, mens det andet forberedes til salaten. Rist nu peanutsene ved fuld varme på en pande. Når de har taget lidt farve, tilføjes honningen og der skru ned for varmen til lav varme og røres rundt i det. Efter et minut tages det af varmen og fordeles over kålen. Herefter vaskes og hakkes æblerne og chilien. Det puttes i salaten sammen med klementinsaften og vaniljepulveret.  

Nu står du med en dejlig salat, som er sprød og frisk. Den er dejlig til kød, men kan også puttes i sandwiches.

God fornøjelse med hvidkålssalaten og julemadlavningen uden madspild.

Eva-Andrea

7 kommentarer:

  1. Madspild er noget af det værste der findes! Hvor er det godt du sætter fokus på det :-)

    Hvis man ikke ved hvad man skal stille op med det halve hvidkålshoved, kommer her et forslag. Hvidkålshovedet snittes fint og koges i 2-3 min. i en god boullion. Vupti, så har man sund og velsmagende "pasta". Kan spises med kødsovs eller hvad man lige synes.

    SvarSlet
  2. Hej Eva

    Tak for din gode kommentar. Jeg er glad for andre også går op i, at madspild skal minimeres! For det er så trist, at der smides god mad ud.

    Tak for det smarte tip om, at bruge hvidkål, som "pasta". Det tror jeg, at jeg vil prøve en af dagene. Imorgen kommer jeg med opskrift til, hvordan man kan bruge resterne af hvidkålssalaten.

    Hilsner Eva-Andrea

    SvarSlet
  3. Hørt hørt! Din blog har fået en fast ny læser :-)

    Vi kører netop nu en "Undgå madspild i Julen" kampagne. Se mere her:

    http://politiken.dk/tjek/juleliv/ECE1470215/julemad-til-16-milliarder-kroner-smides-ud/

    og

    http://politiken.dk/tjek/juleliv/ECE1470255/saadan-undgaar-du-at-spilde-penge-paa-julemaden/

    KH
    Selina fra http://www.stopspildafmad.dk

    SvarSlet
  4. Hej Selina

    Mega fedt at have en fast læser som dig, du var rigtig god og cool, i dokumentar aftenen på DR2 om madspild og at du er så aktiv i bekæmpelsen af madspild generalt.

    Dejligt med en julekampagne mod madspild.

    De bedste hilsner

    Eva-Andrea

    SvarSlet
  5. ..Og du vil blive glad for min opskrift i morgen: hvidkålsdeller af rester fra hvidkålssalaten..

    Hilsner Eva-Andrea

    SvarSlet
  6. Mange tak Eva-Andrea :-)

    Ja, der skal gøres noget ved madspild - der er alt for meget madspild i Danmark.

    Følg med i min nye blog på JP, hvor jeg snakker om emnet (og smid en kommentar derinde :-):

    http://blogs.jp.dk/stopmadspild/2011/12/07/hoejsaeson-for-julens-madsvin/

    KH
    Selina

    SvarSlet