tirsdag den 21. februar 2012

Frugtsalat som pitstop

Frugtsalat til hele ugen

Jeg har ikke noget imod at have lynede travlt. Men jeg har noget imod at have så travlt, at jeg ikke kan spise ordentligt! Dårlig mad kan ødelægge min dag og mit energiniveau. Så hvis jeg har ved, at jeg har en travl uge, tager jeg mine forholdsregler. Jeg køber rigeligt ind i weekenden før og sørger for en del ingredienser og råvare, som kan taget med på farten eller omtrylles til noget, som jeg kan have med i tasken.

Jeg er begyndt på, at lave en kæmpe portion frugtsalat og pakke det i små sølvbakker med låg. Så har man en gang dejlig mellemmåltid, til et pitstop i løbet af en travl dag. Jeg laver nok frugtsalat, så der i hvert fald er nok til en lille bakke pr. hverdag. Efter en sådan portion er man klar til at race videre, som en racerbil i le main efter en kviktur i pitstoppet.

Denne frugtsalat, jeg lavede i denne uge, består af bl.a. ananas og vindruer, for det kunne jeg få på tilbud i Rema i denne uge. Jeg laver frugtsalat efter hvad man kan få billigt og hvad der er i sæson.(Disse to ting følges oftest ad).

Opskrift

4 appelsiner, 2 ananasser, 500 gr. druer, 4 bananer, saft fra en citron og saft fra en lime. Man kan også tilføje vanilje, tørret frugt, nødder, lidt honning, citrusfrugtskal, revet Tonga bønne, kardemomme eller hvad man nu lige synes.

Denne portion giver ca. 8 små sølvbakker med frugtsalat. Det tager ca. 25 minutter at skære frugten op, men så er der også rigeligt frugt til resten af ugen. Man kan også fylde det i plastikbokse, man kan bruge flere gange.(Jeg har bare ikke lige nogen selv. Men det skal nok komme).

Vask den frugt, der spises uden skal. Skrald frugten, som spises uden skal. Skær frugten ud i mundrette stykker og put dem op i en stor skål. Jeg foretrækker vindruerne hele, men det er jo smag og behag. Pres saften fra citrusfrugterne over al frugten. Nu kan man tilføje tørret frugt, nødder eller hvad man nu vil.

Frugtsalaten er nu klar til at blive puttet i pakker, men den kan selvfølgelig også spises med det samme. Den er god, med rørt græsk yoghurt over.

God fornøjelse med din egen frugtsalat og ugens pitstops.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar