tirsdag den 28. februar 2012

Tomatsovs med blomkål og chili og en rest steg

- usædvanlig men overraskende god kombination

I går smagte jeg en ny pastasovs kombination, som var overraskende god. Den bestod af blomkål, tomat og chili. Dette var en dejlig overraskelse af en pastasovs. Den er lynhurtig at lave og man får en sovs med saft og kraft. Sammen med sovsen serverede jeg rester af en steg og fyldt pasta.

Det var billigt at tilberede, for økologisk tomatsovs er på tilbud i Rema i denne uge, det samme er fyldt pasta og blomkål. Man behøves ikke servere kød til, men det er en god ret til en rest kød.

Opskrift
Denne opskrift er til 2 personer.

¼ blomkål, 1 gulerod, 2 løg, 1 fed hvidløg, 1 glas med tomatsovs, fyldt pasta, chili, salt, peber olie til stegning.

Vask guleroden og blomkålen. Hak hvidløg, løg og guleroden. Sæt det til at stege i en gryde med lidt olie. Efter et par minutter tilføjes tomatsovsen og lige så meget vand som tomatsovs. Nu hakkes blomkålen til små buketter. Kog pastaen ca. 1 minut. Smag sovsen til med salt og peber. Nu burde det hele være klar til servering.

Ved serveringen kan man tilføje en rest kød og rev ost hen over pastaen og sovsen. På toppen drysses hakket chili efter smag.

God fornøjelse med den dejlig kombi af blomkål, chili og tomat.

Eva-Andrea

Ingen kommentarer:

Send en kommentar