søndag den 29. januar 2012

Rester og ris

Rispilaf med rester

Jeg har tit svært ved at bestemme hvor meget ris, jeg har derfor tit kogt for meget ris. Det har jeg også gjort i denne uge. Så igår stod der en masse kogte ris i køleskabet. Jeg havde også jeg også et skrog fra en kylling, som blev spist i fredags.  Derudover var der selvfølgelig nogle forskellige grønsagsrester i grønsagshylden. Det endte med at blive en helt fantastisk restemiddag. Det gode ved en sådan middag er, at så får man både en skøn middag, ryddet op i køleskabet og mindsket madspildet.

Kyllingeskroget blev kogt med nogle grønsager, krydderier, salt og en masse vand. Det blev til en god fond. Skroget var blevet pillet først og der var en del kød tilbage, selvom vi var tre mennesker om at spise kylling fredag.

Opskrift på rispilaf

Der er ikke mængde betegnelser på nogle af ingredienserne, da jeg synes, man skal tage, hvad man lige har i køleskabet af rester.

For kogte ris, etiopisk krydderi eller en anden krydderiblanding, kylling eller anden rest kød, grønsags rester kogte eller ukogte og en dejlig fond eller vand og bouillon terning.

Rist krydderierne fra det etiopiske krydderi og kværn dem derefter i en morter. Rist risene og krydderierne sammen med de hakkede grønsager i en stor pande over høj varme. Efter et par minutter tilføjes kødet(i mundrette stykker) og fonden(ca. 250 ml).

Lad det koge ind over ca. 10 minutter over middelvarme.

Nu er retten klar til servering. Man kan eventuelt hakke lidt chili eller friske krydderurter og drys på toppen af hver portion.

God fornøjelse med restemiddagen og rispilafen.

Eva-Andrea  

2 kommentarer:

  1. Herlig ret! Og nem at lave. Hvor er du bare god, Eva-Andrea!

    Min afdøde russiske bedstemor lavede dengang i Moskva også altid reste-ris eller reste-pasta: hun svitsede det på panden med hvad vi nu havde af mad. Der var slet ingen madspild der.

    KH
    Selina

    SvarSlet
  2. Hej Selina

    Bedste mødres brug af rester og madlavning er ikke at kimse sig af..De kan nogle tricks...
    Og ris og pasta er en god grund base for restemad..

    Mange hilsner til dig

    Eva-Andrea

    SvarSlet