fredag den 3. februar 2012

De bestilte frø er ankommet!

- billige frø og god spiringsevne

Lige nu er alle haveglade i fuld gang med at bestille frø til årets afgrøder. Man er mentalt i fuld gang i haven og dens planlægning. Det er der noget utrolig skønt ved og jeg er selvfølgelig også i fuld gang. Jeg har bestilt frø i går hos tinasverden.dk De er de billigste og bedste til prisen efter min mening. Som studerende må man passe på pengene og på tinasverden er det klart de billigste frø på danske hjemmesider.(så vidt jeg hvis andre kender til andre gode og billige hjemmesider, hører jeg gerne om det). De er langt fra alle økologiske, men det må man bærer over med, hvis man vil have billige frø. Til gengæld synes jeg at udvalget er virkelig godt og spiringsevnen er også i top.
Salatbønner

Jeg har bestilt lidt af hvert. En masse nye grønsager, jeg ikke har prøvet at plante før. Bl.a. disse salatbønner. De er helt flade og ser utrolig gode ud. Bønner plejer at være lette af så, passe og høste. Så nu må vi se om det også er tilfældet ved disse bønner.(der vil komme indlæg med beretninger om hvordan det går). De skal ikke såes endnu, men derfor er det jo alligevel rart, at have dem på lager til det rette tidspunkt, hvilket nok bliver i løbet af marts.
Lilla broccoli og kålrabi

Jeg har bestilt nogle forskellige slags kål, jeg ikke har prøvet før, at have i haven. Men det er ikke kedelige kål. Næ det er eksempelvis lilla broccoli og lilla kålrabi. Jeg har haft grøn broccoli tidligere, men der gik et eller andet galt, så masser af plante og ingen afgrøder, så denne gang må det gøres anderledes. Kålrabi er ikke særlig kendt i Danmark(måske nok hos garvede haveejere) og det er ret åndssvagt. For det smager utrolig godt og sprødt og skulle være let at dyrke her på de nordlige grader.
Pottepeberfrugter

Jeg har også bestilt en potte peberfrugt og det er fordi jeg foretrækker, at have chilier og peberfrugter i potter inde i drivhuset. Denne sort skulle eftersigende passe til netop dette, så det må prøves. Jeg skriver selvfølgelig løbende om hvordan det går med disse pottepeberfrugtplanter. Disse frø skal såes nu, men det der går lang tid, før der kommer en plante ud af det selvfølgelig.

Eva-Andrea

2 kommentarer:

  1. Jeg har endelig fået sået også :) Håber det bliver et godt forår og en god sommer :)
    Hvad besluttede du med majs?

    SvarSlet
  2. Hej

    Jeg endte med en sort, som ikke var F1, for jeg ville godt kunne tage korn fra den selv. Derudover stod der om sorten, at den gav ekstra søde korn. Det tror jeg er en god evne i en klima som Danmark...
    Hvert forår har jeg en forestilling om at det bliver det bedste forår og sommer nogensinde...

    Eva-Andrea

    SvarSlet